Redaktionen anbefaler






Var der ingen oplader med til din nye telefon? Er din oplader blevet væk? Eller vil du bare have en ekstra til tasken, så det er nemt at få strøm, når du er på farten?
En original oplader kan – alt efter hvilken model telefon du har – koste flere hundrede kroner. Producenterne anbefaler alle, at du køber en original oplader, men den er jo langt dyrere, end du kan finde en kopioplader til på Temu eller andre af de kinesiske platforme. Tal fra Beredskabsstyrelsen viser, at halvdelen af danskerne slet ikke følger producenternes råd, halvdelen bruger nemlig uoriginale opladere.
I 2023 rykkede de kommunale brandberedskaber ud til ikke mindre end 131 brande i genopladelige genstande, og lidt over en tredjedel af brandene var opstået, mens mobilen, tabletten eller et andet apparat var i gang med at lade. Bruger du en uoriginal oplader, øger det risikoen for brand, fortæller Beredskabsstyrelsen. Ødelagte batterier og batterier, der stresses ved, at du eksempelvis lader med en for kraftig oplader, øger også risikoen for kortslutning og brand.
Anne Garde Slothuus er forsikringsekspert hos Forsikringsoplysningen, og hun fortæller, at
Forsikringsoplysningen ikke har kendskab til, at forsikringsselskaberne skulle have særlige vilkår eller begrænsninger i dækningen, hvis branden skyldes en uoriginal oplader fra Temu. Anne Garde Slothuus fortæller:
»Det er din indboforsikring og din husforsikring, der dækker, hvis der sker skade ved en brand, og det vil forsikringerne også gøre, hvis en oplader bryder i brand – uanset hvilken oplader der er tale om.«
Brande er livsfarlige og ødelæggende, og derfor anbefaler Forsikring & Pension, at man tager en række forholdsregler, når man oplader elektriske devices. Du kan læse de gode råd om sikker opladning ved at klikke på linket
Kilde: Beredskabsstyrelsen
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10