Chok: 10 vanvittige ting, du ikke vidste om julemanden

Han kunne tale som spæd

Julemanden, som vi kender ham i dag, er primært inspireret af legenden om Sankt Nikolaus af Myra, der var en populær katolsk helgen. Nikolaus blev født omkring år 270, og ifølge komponisten Benjamin Brittens bog »Saint Nicolas, a cantata«, talte den lille Nicolas kort efter sin egen fødsel. Ifølge Britten sagde lille Nicolas: »God be glorified«, i samme nu han forlod sin mors livmoder.

Julemanden var vildt god til førstehjælp og modstander af kannibalisme

Julemanden har udført mange mirakler, og et af miraklerne stod forfaderen til den moderne julemand, Sankt Nikolaus, for. Han har genoplivet tre skoledrenge, der var blevet slået ihjel. 

Ifølge myten havde en virkelig vanvittig slagter lokket tre børn ind i sin butik, slået dem ihjel, og efter at have parteret dem prøvede han at sælge dem som skinke.

Heldigvis kom Sankt Nikolaus forbi slagterbutikken og lurede, at det ikke var skinke, slagteren prøvede at sælge. Han reddede de tre børn og genoplivede dem.

I nogle versioner af denne legende var drengene også blevet syltet.

Julemanden har mange sjæle og har mindst 3 fusioner bag sig

Sankt Nikolaus, der var kendt for at være meget godhjertet over for børn, blev i Holland kaldt Sinterklaas. Da hollænderne i 1600-tallet tog til USA, tog de julemanden med, og her fusionerede han med Father Christmas og blev til Santa Claus. Santa Claus blev i løbet af 1900-tallets første halvdel reeksporteret til Europa, hvor han smeltede sammen med den tyske Der Weihnachtsmann.

Julemanden har også en bid af sin identitet fra Odin, der også blev kaldt Julens Herre. Tidligere var der i de nordiske lande tradition for ved vintersolhverv, at børn stillede mad ud til Odins flyvende 8-benede hest Sleipner. Som tak lagde Odin søde sager og små gaver, hvor maden havde ligget. Odin har levet videre som gud, men traditionerne er for længst fusioneret med julemanden, der måske er lidt identitetsforvirret.

Julemanden lader gravide rensdyr trække sin slæde

Julemandens rensdyr har nogle ret specielle navne. Nogle af dem er hverken pige- eller drengenavne, men et par stykker af dem må siges at være drengenavne. I hvert fald lyder Konge, Torden, Amor og Rudolf som drengenavne. Der er bare det ved det, at julemandens rensdyr altid er afbildet med gevir på, når de flyver rundt med slæden. Rensdyr har ikke gevir på om vinteren, medmindre de er drægtige. En anden - og grusom - forklaring på, hvorfor julemandens rensdyr har gevir på i juletiden, kunne være, at julemanden har kastreret Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden, Lyn og Rudolf. Kastrerede rensdyrbukke har typisk stadig geviret siddende ved juletid.

Julemanden var meget imod prostitution

Sankt Nikolaus var meget gavmild, især mod børn og fattige. Eksempelvis var hans nabo en fattig mand, der ikke kunne give sine døtre en medgift, og derfor ville han sælge dem til et bordel. Natten før den første datter skulle sælges til prostitution, kastede Sankt Nikolaus en pose med guldpenge ind til naboen. Så blev datteren reddet. Det samme skete med de to andre søstre, der alle kunne beholde deres dyd.

Julemanden er ikke kun til grød

I mange lande er der tradition for at stille nogle lækkerier ud til julemanden. I USA får han mælk og kager, og ifølge Wikipedia får han i England og Australien nogle gange sherry og øl og mince pie (tærte med hakket kød). I Sverige og Norge stiller man grød frem til ham. I Irland får han Guinness eller mælk. 

Måske skulle vi i Danmark overveje at opgradere ved at stille flæskesteg og snaps ud til ham. Måske ville det udløse større gaver.

Julemanden hang ud med de forkerte

I dag ved vi, at julemandens hjælpere er nisser, der arbejder med at få julegaverne klar i det store julegaveværksted. Men før i tiden fik Nikolaus hjælp af en djævleagtig skikkelse, som gjorde alt det grove arbejde. I Tyskland hed han Knecht Ruprecht, og i Holland kaldte de ham Swarte Piet. Han kravlede ned gennem skorstenen og gav de uartige børn ris og kul.  

Hans job blev tidligere udført af en ged

Allerede længe før Sankt Nikolaus blev til Santa Claus blev til julemanden, eksisterede der et magisk væsen, der kom frem til jul. Væsenet blev kaldt julebukken. Julebukken var en person, der var iført gedeskind og horn. Bukken indgik i en juleleg, hvor en var udklædt som julebuk og skræmte folk. Folk skulle give julebukken lækkerier for at jage ham væk. Gedebukken kan ses som et billede på Djævelen, og legen er en måde at jage det onde væk for det kommende år. 

Senere hen begyndte julebukken at give gaver, indtil han blev erstattet af julemanden.

Julemanden var vild med ild og havde ikke gaver med

Der kunne for første gang læses om julemanden i Danmark i 1866 i bogen »Peters Jul«. Men i denne version havde han ikke gaver med. Han forærede til gengæld et juletræ. Om aftenen gik julemanden rundt i gaderne med et lys i sin hue. Han brugte lyset til at tænde lysene på juletræet hos de familier, der havde artige børn. Havde børnene været uartige, gik han forbi.

Julemanden kom altså med juleild og bragte den gode julestemning, og han kom ikke med gaver.

I Louis Moes bog »Julemandens bog« fra 1898 kan man for første gang i Danmark læse om en julemand på Grønland. Julemanden har gaver med i bogens beskrivelse. I den danske version bor julemanden i øvrigt sammen med en nisse og Juleenglen. 

Julemanden har taget farve efter Coca-Cola

Julemanden fik sin røde og hvide dragt, da Coca-Cola i 1932 lod den svenskamerikanske tegner Haddon Sunbloom tegne en Coca-Cola-julemand. Rød og hvid er netop Coca-Colas kampagnefarver, og Coca-Cola lavede en stor kampagne, hvor de brugte julemanden til at reklamere for læskedrikken. Koncernen har genbrugt julemanden hvert år i december som kampagnefigur.

Det var også turen gennem Coca-Colas PR-maskine, der lærte julemanden at sige: »Ho ho ho«.