Brombær i lange baner: Før de sorte brombær når frem til butikken, bor de sammen med brumbasser ved Skælskør

Det kræver meget at dyrke brombær til kommercielt brug. Men når først man sætter tænderne i bærrene, giver det fuldkommen mening. På Hyldetoftegaard ved Skælskør plukkes der 12-15 tons brombær i løbet af en sæson.

De modne brombær plukkes direkte ned i små bakker

Brombær i lange baner

Man bliver noget overrasket, når man forlader den brændende junisol for at gå ind i en af de lange, hvide tunneller, hvor brombærrene på Hyldetoftegaard kommer til verden. Forestillingen om endnu højere temperaturer bliver til en lettelsens glæde over en mere behagelig temperatur for både mennesker, brumbasser og bær. Og det er nødvendigt, for bliver der stegende hedt omkring de tusindvis af planter med brombær, så dør de. 

Hyldetoftegaard ligger ved landsbyen Eggerslevmagle uden for Skælskør på den sjællandske sydvestkyst. På marken til venstre for indkørslen til gården står bærplukkere med måsen i vejret og plukker jordbærrene, som er i sæson. Længere inde på grunden finder vi de mange rækker af hvide tunneller, som huser flere af virksomhedens andre bær, hindbær, stikkelsbær, ribs, og så de brombær, vi er kommet for at se på i dag. 

»Vi køber planterne som store 1-års planter. På det tidspunkt er der en masse knopper på, og når de bliver pottet ud i en større potte og får vand og varme, så begynder de at bryde ved knopperne og komme med sidegrenene, hvor der kommer knopper og blomsteranlæg, som senere bliver til bær,« forklarer Søren Olesen. 

Brombær er ikke nemme at dyrke

Søren Olesen ejer Hyldetoftegaard Berries, hvor han også er opvokset. I 1992 overtog han stedet fra sine forældre og besluttede sig for at satse på at dyrke saftige bær til danskerne: 

»Vi har fokuseret mere og mere på bærproduktionen og mindre på kornmarkerne. Vi driver små 400 ha, og størsteparten af arealet er almindeligt landbrug. Bærdriften udgør cirka 30 ha og er både voldsomt arbejdskrævende og den mest spændende del og der, hvor vi bruger al vores tid og mere til,« siger Søren Olesen begejstret, mens han sætter sig på hug foran en af de ranke brombærplanter.

»De første er plantet omkring 20. marts, hvor vi lukker tunnellerne og ruller dørene ned. Her har vi desuden haft dækket de 3 rækker til med fiberdug. Vi tilfører ikke kunstvarme, det er kun solvarmen, der skal trække det her.« 

Brombær dyrkes sammen med blandt andet hindbær i disse lange tunneller

Produktionen af brombær er manuel

Formålet med at plante løbende er at forlænge sæsonen for friske, danske brombær længst muligt. Varmen er vigtig,  både for varmt og for koldt kan ødelægge bærrene. Hvis det er rigtig varmt, når de ikke at udvikle sig optimalt. Så bliver de modne, før de er store nok. I 2018 betød tørken, at Hyldetoftegaard producerede 15 procent færre brombær.

Planterne, som er importeret fra Holland, står side om side på lange rækker. 140 meter er der ned igennem tunnellen, og i dem med de yngste planter tramper vi rundt i lidt visne grene på jorden. Det er de sideskud, der gør sig klar til at lave brombær til næste år, og som derfor bliver klippet af planterne. Ellers ville de nemlig tage for meget af plantens fokus, og de bær, der skal spises i år, ville ikke blive store og flotte. 



Tynde sorte slanger er stukket ned i hver eneste potte, og herfra får planterne vand og næringsstoffer flere gange dagligt. I varmt vejr bliver der vandet 1 gang i timen. Det er en meget tidskrævende og manuel produktion at dyrke brombær, som i øvrigt også bliver håndplukket. Og det afspejler sig også i prisen: 125 g bær koster 20-25 kroner. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Brombær og brumbasser

Den brombærsort, Søren Olesen har valgt at dyrke, hedder Loch Tay: 

»Den er valgt, fordi det er en tidlig sort, som smager rigtig godt. Den genererer ikke helt abnormt store bær, men det har vi accepteret, fordi smagen er rigtig god.«



Inde i tunnellen møder vi flere af de flittige arbejdere på Hyldetoftegaard. De summer rundt om hovedet på os og passer deres arbejde med at flyve fra blomst til blomst for at bestøve. De er købt ind til formålet og placeret i tunnellerne. Alle de små bobler i brombærret stammer fra en bestøvet griffel i blomsteranlægget. Skæve eller deforme bær kan skyldes, at griflerne ikke er bestøvet ordentligt. 



»Og nu når det er så varmt, så tiltrækker vi også en masse honningbier, de flyver mange kilometer for at finde gode blomster,« forklarer Søren. 

Brumbasser og honningbier er ikke de eneste dyr i tunnellerne. Der er også indimellem lidt uvelkomne skadedyr, og dem tager særlige rovinsekter sig af. Gift bruger Søren Olesen og hans folk stort set aldrig. 

Plukkerne på Hyldetoftegaard kommer fortrinsvis fra Rumænien

Friske brombær i hele sæsonen

Den første bakke brombær bliver plukket i slutningen af juni. Blomstringen begynder i toppen af planten, og bærrene er modne, når de er flot runde og helt sorte. De skal tages med det samme, og det står et hold af plukkere fra især Rumænien for. De kommer til Søren Olesens gård hvert år om foråret, fordi det er svært at få danske arbejdere til sæsonarbejde som dette. Flere af plukkerne er kommet tilbage år efter år i 10 år. 

Når bærrene er plukket, nænsomt med hånden, og lagt i små bakker, køres de ind i kølerummet. Her skal de køles ned til ca. 5 C, før de køres ind i pakkeriet ved siden af og bliver vejet af og pakket færdig. Der bliver dagligt hentet bær fra Hyldetoftegaard til distribution i butikker over hele landet. 

Og Søren Olesen selv, ja han spiser dem også gerne: 

»Jeg spiser en frygtelig masse bær, og selvfølgelig flader det lidt ud på et tidspunkt, men jeg når aldrig at blive træt af bær,« siger han med et smil.

 

»Bær er jo det sunde søde, plejer jeg at sige. Det er nemt at motivere til, at man skal bruge og spise bær.«  

Søren Olesen, Hyldetoftegaard ved Skælskør

Læs mere om