Cirkulær ægproduktion: På Hegnsholt lever hønsene af lokale rester fra produktion af blandt andet øl

Kykkelikyyyy…

Solen kaster varme stråler ned over de 20 hektar græsmark med udsigt over Lejre by på Midtsjælland. I en indhegning lavet af orange net går store hønseflokke og nipper af græsset, snupper en lur i skyggen fra en skurvogn eller gør som hanen højlydt opmærksom på deres tilstedeværelse. Johanne Schimming viser rundt på området, som det økologiske landbrug Hegnsholt lejer af kommunen. På den anden side af vejen ligger gården med endnu flere hektar og endnu flere høns:

»Hele omdrejningspunktet er at kunne fodre høns med restprodukter og have dem på græs hele året,« siger Johanne Schimming, der er autodidakt landmand. Det med restprodukterne vender vi tilbage til. Først skal vi se nærmere på hønsene.

De cirka 2000 høns på Hegnsholt lægger dagligt 1300-1500 æg, som Johanne Schimmings ansatte henter i hønsenes reder inde i en af de 3 ældre skurvogne eller et af de nyere og mere eller mindre automatiserede hønsehuse.

Smagen af den gode historie 

Med menneskets hjælp ender æggene herfra i bakker, der sælges til den lokale Irma, og under normale omstændigheder (altså når der ikke er coronakrise) især til københavnske restauranter, der gerne vil betale lidt ekstra for Johanne Schimmings idé om dyrehold:

»Målet er at vise en anden måde at dyrke landbrug på. Hvor man tager udgangspunkt i de ressourcer, der er i området, man lever i – frem for at efterspørge nye ressourcer og skulle hente ressourcer på den anden side af jorden. Jeg tror også på, at den mere varierede kost giver bedre dyrevelfærd. Og så giver det nok også nogle bedre produkter, bedre æg og bedre kød, fordi dyrene har fået en mere alsidig og grøn diæt. Det tror jeg godt, man kan smage,« siger Johanne med et lille grin og tilføjer: 

»Noget af det, man kan smage, er jo nok den gode historie omkring det.«

Den gode historie

Den gode historie er den idé, som Hegnsholt er bygget på. Det er en cirkulær tankegang, der handler om at udnytte de tilstedeværende ressourcer, og derfor skal hønsene på Hegnsholt kunne leve udelukkende af græs og restprodukter fra lokale virksomheder. Restprodukterne er mask, pulp, klid og bagerbrød.

»Mask er sådan en slags havregrød fra øl- eller spiritusproduktion, som alkoholen er kogt og presset ud af. Pulp er rester fra juice- og grøntsagsproduktion, og som noget nyt bruger vi klid, som er yderskallen, der er tilovers i kornproduktion,« forklarer Johanne Schmimming. 

Derudover modtager Hegnsholt daggammelt brød fra 3 bagerier og frasorteret frugt og grønt fra Irma i Roskilde, som til gengæld sælger æggene. 

»Alle restprodukterne er økologiske. Ideen er at sammensætte en diæt til hønsene, hvor de så vidt muligt kan leve af restprodukter i stedet for indkøbt pillefoder.« 

Når høns får pillefoder, er det sammensat med øje for, at de kan lægge flest mulige æg. Hos Hegnsholt er det ikke alle høns, der leverer et æg dagligt. Det gør æggene dyrere, men Johanne Schimming mener altså også, at smagen følger med.

»Når der er vækst i græsset om foråret, synes jeg, æggene smager bedst. Om vinteren er der større krav til, at vi får grønne restprodukter for at holde smagen.« 

Kan ikke pilles

Æggene på Hegnsholt kommer hurtigere fra jord til bord end æg, der skal via et større pakkeri, måske forbi supermarkedets lager og så ud i den enkelte butik, før kunden kan tage dem med hjem. Der er intet i vejen med æg, der er ældre end æggene i den lille gårdbutik på Hegnsholt, men alderen kan betyde noget for den samlede oplevelse af at spise ægget. 

»De skal typisk koge længere, når de er helt friske. Hviden kan blive grynet og blød, når ægget er helt frisklagt. Så er det også umuligt at pille, fordi proteinerne er mere løse i strukturen. Med tiden fordamper noget af væsken inde i ægget, så der dannes en lille luftlomme, der gør,  at ægget lettere slipper skallen,« siger Johanne Schimming og fortsætter: 

»Når man slår ægget ud til spejlæg, vil man se, at hviden består af 2 dele, en fast og en mere vandet. Og her er den faste del mere fast, når ægget er frisk. Når man slår det friske æg ud, vil hviden holde en højere form.« 

Det hele hænger sammen

Vi er nået hele vejen rundt om hønsenes indhegning og står og kigger på et par uldgrise, der har lagt sig i solen. Bagved går en lille flok mere traditionelle grise. Kødet fra grisene kan også købes i gårdens butik, men grisene har også en funktion i forhold til hønsene. De kan nemlig spise meget varieret over længere tid, mens hønsenes kost helst ikke skal skifte for meget fra dag til dag. Så når der i en periode er knaphed på eksempelvis masken, så er det hønsene, der får den, mens grisene spiser nogle af de restprodukter, der kommer i lidt større mængder. Fårene har også betydning for ægproduktionen. De spiser det højeste græs, inden hønsene lukkes ud på nye arealer, hvor de så kan spise de små, spæde og sprøde skud. 

På rundturen i æggeland springer vi i dag besøget i pakkeriet over. Der er ingen grund til at gå indenfor i disse tider, men på pakkeriet pakkes æggene i 6-, 10- eller 30-styks æggebakker. Pakkeriet er godkendt af Fødevarestyrelsen og har samme klassificering som nogle af de største ægpakkerier, og det betyder, at Hegnsholt kan sælge æg, til hvem de vil. 

»Det er ikke alle æg, der er perfekte, men der er ikke noget, vi frasorterer her. De kan både variere meget i størrelsen eller være lidt krøllede, og er der kommet lidt jord eller et fodaftryk fra hønen på ægget, så pudser vi det af med sandpapir. Men hvis der sidder en lille fjer på, kan jeg godt finde på at lade den sidde, så man kan se, at det her kommer fra et rigtigt dyr på en gård ude i naturen.«