Bitre gulerødder er bedst for sundheden

Holder du også mest af de søde gulerødder? Så kan det måske være en ide at udfordre dine smagsløg med nogle mere bitre af slagsen. 

Gulerødder er gode for helbredet, men de bitre gulerødder ser ud til at være endnu bedre, især hvis du har eller har risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det samme gælder andre bitre rodfrugter som knoldselleri og kål, for eksempel hvidkål, spidskål og grønkål.

Næsten diabetesfri efter 12 uger

De bitre sorter af for eksempel gulerødder og grønkål har vist en positiv effektive i behandling af type 2-diabetes i et forskningsprojekt på Aarhus Universitet.

Læs også: Her finder du vitaminerne

Forskerne har dyrket særligt bitre grøntsager, blandt andet af frø hentet i Nordisk Genbank. De bitre grøntsager blev brugt i et forsøg med 90 type 2-diabetespatienter. 

De 90 blev delt op i 3 grupper og blev fulgt i 3 måneder. 30 spiste, som de plejede at gøre, 30 spiste 500 gram grove søde og milde grøntsager om dagen og 30 spiste 500 gram grove bitre og stærktsmagende grøntsager.

Kål og rodfrugter, som indgik i forsøget, var specialdyrket til forsøget ved Aarhus Universitet i Årslev. 

Det viste sig, at de 30 personer, der havde spist de særligt bitre grøntsager, høstede den største gevinst i forhold til deres sukkersyge, mens der også var en betydelig effekt på de personer, som spiste de søde og milde grønsager. Flere var næsten diabetesfri efter de 12 uger.

 

Læs også: Hit med C-vitaminerne: 5 af de bedste kilder til C-vitamin

Planters forsvarsværk er sundt for os

Bitterstofferne hjælper planterne med at forsvare sig imod insekter og skadedyr, der gerne vil spise af planterne. De er sekundære plantestoffer, som ikke har nogen næringsværdi for planter og mennesker i modsætning til primære plantestoffer som kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler.

Men de ser ud til at styrke immunforsvaret og have en beskyttende virkning mod hjerte-kar-sygdomme, kræft og type 2-diabetes.

”Bitterstofferne er planternes kampberedskab. De er skadelige for insekter, men for mennesker er de ikke skadelige i de små mængder, vi får dem i via grøntsagerne,” siger lektor Ulla Kidmose, Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet.

Moderne grøntsager kan også være bitre

Forbrugerne har ofte forkærlighed for søde grøntsager, og de bitre egenskaber ser ud til at være gået tabt i forædlingen af eksempelvis gulerødder. 

Sødmen har ikke altid førsteprioritet, når grøntsager forædles. Der kan være fokus på andre egenskaber som udbytte og resistens afhængigt af afgrøden. Moderne grønkål er for eksempel mere bitre end deres forgængere i Nordisk Genbank. Det er altså muligt at gå efter de bitre varianter også blandt de grøntsager, almindelige forbrugere i dag har til rådighed.

500 gram grøntsager gav den største gevinst

Det er en god ide at udfordre smagsløgene med den bitre smag. I Danmark er mange af os gladest for de søde grøntsager, men det er et spørgsmål om kultur, der kan ændres, mener Ulla Kidmose. Franskmændene vil for eksempel ikke undvære deres bitre grøntsager som julesalat, der smager meget bittert. 

Vi har også mulighed for at vænne os mere til den bitre smag. Der arbejdes med det i praksis i et samarbejde mellem Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet, Københavns Universitet samt Aarstiderne og køkkenet på Randers Regionshospital, hvor de bitre grøntsager testes i kantinens mad.

Men det vigtigste for sundheden er stadig at spise rigeligt af de grove grøntsager. ”Den største helbredsmæssige gevinst i forsøget blev set hos dem, der spiste 500 gram grove grøntsager om dagen i forhold til gruppen, der spiste, som den plejede, ” siger Ulla Kidmose.