stress

Afbrydelser stresser os: Derfor bør du undgå for mange forstyrrelser på arbejdet

Mails, telefonopkald og kolleger, der kræver vores opmærksomhed midt i arbejdet, kan være meget forstyrrende. I sidste ende kan afbrydelserne føre til frustrationer, øget arbejdspres og stress. Også uden for arbejdet er afbrydelser en trussel mod nærværet med vores nærmeste, siger ekspert.

Det kan være svært at finde ind i et arbejdsflow, når kolleger, mobil og mail kæmper om din opmærksomhed.

Sådan påvirker afbrydelser arbejdet

Måske skal du tøve en kende, næste gang du er på vej hen for at prikke en koncentreret kollega på skulderen. Overvej eventuelt, om dit ærinde er vigtigt nok til at afbryde kollegaens arbejdsflow, og hvordan det ville påvirke dig selv at blive afbrudt i en lignende situation. I en travl hverdag kan afbrydelserne nemlig være voldsomt forstyrrende, siger Kim Steen Nielsen, der er cand.jur. og har en master i psykologi.

»Hvis du sidder og har fokus og bliver afbrudt, kan der gå lang tid, inden du kommer tilbage til den kvalitet og det tankesæt, du havde inden afbrydelsen. Det påvirker kvaliteten og mængden af det arbejde, du kan nå at præstere i løbet af arbejdsdagen.«

Hvor meget bliver vi afbrudt?

Mange har i dag et arbejde, hvor man ofte har flere projekter i gang på samme tid og hopper frem og tilbage mellem opgaver i løbet af dagen. I et studie af vidensarbejdere viste den amerikanske forsker Gloria Mark, at ansatte i gennemsnit skiftede mellem forskellige overordnede opgaver ca. hvert 12 minut. Endnu oftere – ca. hvert 3. minut – skiftede de mellem f.eks. at tjekke mail, skrive i Word, tale i telefon, tale med en kollega osv. Nogle af de mange skift valgte medarbejderen selv, mens andre var et resultat af forstyrrelser udefra, konstaterede Gloria Mark.

I undersøgelsen tog det alt mellem 2 og 40 minutter, før de observerede medarbejdere havde fundet tilbage i den opgave, de blev afbrudt i.

Det kan du gøre for at undgå forstyrrelser på arbejdet

1) Find lommer i løbet af dagen, hvor du kan skabe ro, og læg de vigtige opgaver dér. Mød f.eks. tidligt på arbejde, hvor der ikke er så meget aktivitet på kontoret. Eller meld ud til kolleger, at de næste 2 timer vil du ikke forstyrres.

2) Vælg 2 faste tidspunkter på dagen, hvor du tjekker mail og aflytter telefonbeskeder. Husk, at både telefon og e-mail kan indstilles til ikke at forstyrre.

3) Hvis du har mulighed for det, kan du tage en halv eller en hel arbejdsdag hjemme, så du kan få arbejdet igennem med nogle af de opgaver, der kræver ekstra fordybelse.

Kilde: Kim Steen Nielsen er cand.jur. med master i psykologi og ejer konsulentvirksomheden Corporate Care.

Afbrydelser kan føre til stress

Gloria Mark har også undersøgt, hvad afbrydelserne betyder for det videre arbejde med opgaven. Ikke overraskende fandt hun, at forsøgspersonerne kompenserede for forstyrrelsen ved at arbejde endnu hurtigere, hvilket havde nogle negative omkostninger. Efter 20 minutter med afbrydelser følte de sig markant mere pressede og frustrerede.

»Afbrydelserne medfører en negativ påvirkning af vores nervesystem. Jo mere pres du bliver udsat for, jo større er risikoen for stress. Stress har den effekt, at du i det hele taget får sværere ved at koncentrere dig og huske, og så bliver det selvforstærkende,« siger Kim Steen Nielsen.

Det kan medføre, at vi bliver mere tilbøjelige til at afbryde os selv med unødvendige overspringshandlinger som f.eks. lige at tjekke Facebook.

Hvordan påvirker afbrydelserne uden for arbejdet?

Også når vi har fri, oplever vi at blive afbrudt og forstyrret utallige gange. Igen er det især de digitale enheder, som er skurk i kombination med de mange øvrige inputs, som det moderne storbymenneske oplever. Og også uden for arbejdet har afbrydelserne en pris, siger Kim Steen Nielsen.

»Der er en masse ting, der hele tiden kæmper om vores opmærksomhed, hvilket betyder, at den del af vores hjerne, der er let at lokke, hele tiden bliver fristet. Prisen er, at vi forsvinder væk fra nuet og nærværet med vores medmennesker. Jeg tror, det er bydende nødvendigt at få skabt en modkultur til den tilgængelighedskultur, vi har i dag, hvis vi skal nedbringe stress i samfundet.«