søvn

5 ting, du skal vide, før du køber dyne

Hvor varm skal dynen være, hvilke certifikater betyder hvad, og hvad er forskellen på dun og silkedyner? En dårlig dyne kan ødelægge søvnen og dermed humøret. Bliv klog på dyner med disse 5 ting du skal vide før du køber dyne, så du er godt rustet til dit næste dynekøb

1. Hvor varm skal dynen være?

Varm: Fryser du meget, eller er dit soveværelse meget koldt, er det denne dyne, du skal vælge.
Varme dyner har den højeste isoleringsevne.
Kaldes også vinterdyne

Lun: Lune dyner er mellemkategorien og passer godt til personer, der hverken fryser eller sveder meget om natten. Kaldes også helårsdyne.

Sval: Er betegnelsen for en dyne, der ikke isolerer særlig meget, og passer godt til en person, der har det varmt om natten. Kaldes også sommerdyne.

Betegnelserne vinter-, sommer- og helårsdyne bruges ikke så meget mere af producenterne, der hellere bruger betegnelserne varm, lun og sval. Betegnelserne gælder ikke kun for dundyner, men også for silke, uld, bambus og fiber. Fordi temperaturerne i Danmark kan svinge meget fra sommer til vinter, kan det være smart at have en dyne, man bruger om sommeren, og en anden til vinteren. Jo varmere der er omkring kroppen, jo mere sveder man. Fugtigheden vil køles ned, og derfor vil man skiftevis fryse og have det for varmt og ligge uroligt. En dyne i den rigtige varmekategori er derfor vigtig.

2. Hvad betyder bæreevne?

Bæreevnen siger noget om dunenes kvalitet og dermed også dynens evne til at isolere og være åndbar. Fjer har den laveste eller nærmest ingen bæreevne, og de fine dun har den bedste bæreevne. Man kan godt få en sval dyne med høj bæreevne, her bruger man bare mindre dun i dynen. Bæreevnen i silke, bambus og fiber regnes ud i fibre per kvadratmeter.

Tips til dundynepasning

Vask dundynen 1-2 gange årligt, og brug altid enzymfri sæbe, fordi dunenes naturlige fedtlag ellers kan ødelægges, og det kan skade deres isoleringsevne.
Dundynen skal tørres med en tørretumbler efter vask, her kan man forkorte tørretiden ved at smide et par tennisbolde med ind i tumbleren. Regn med mindst 3-4 timers tørretid. Er dunene ikke helt tørre, kan der opstå forrådnelse i dynen. Du kan sikre dig, at dynen er helt tør, ved at veje den inden vask og efter tørring, den skal veje det samme før og efter vask.
Husstøvmider dør ved en temperatur på over 60 grader, og derfor skal allergidyner kunne vaskes ved 60. Et tip er at putte dynen i fryseren, miderne kan nemlig heller ikke klare minusgrader.
Er dundynen klumpet sammen, kan man forsøge at redde den ved putte den i tørretumbleren i en times tid.

3. Hvad betyder certifikaterne?

STANDARD 100 by OEKO-TEX®: Mærket betyder, at dynen lever op til de internationale standarder for indhold af kemiske stoffer, der kan være allergifremkaldende. Der findes fire kategorier inden for oeko-tex-100, hvor 1 er den strengeste. STANDARD-100 by Oeko-Tex er altså ikke en forkortelse for økologiske tekstiler

NOMITE: Mærket betyder, at dynen egner sig til husstøvmideallergikere. For at blive NOMITE-certificeret skal dynestoffet være så tæt vævet, at husstøvmider ikke kan trænge igennem. Det betyder ikke, at dynen nødvendigvis tager hensyn til andre allergier end husstøvmideallergi.

Astma-Allergi Danmark: Mærket stiller krav til, at der ikke er anvendt allergifremkaldende stoffer i dynen. Allergimærket stiller krav til alle processer i produktionen og stiller krav til fyldets renhed for at sikre en minimal risiko for allergi og luftvejsirritationer.

Downpass: Mærket sikrer, at dyrevelfærden er i orden hos dunproducenten. Er producenten DOWNPASS-certificeret, betyder det, at dyrene ikke er tvangsfodret, og at dunene er samlet i forbindelse med slagtning og ikke plukket af levende dyr.

4. Hvilket fyld skal der i dynen?

Dun: De fleste køber dundyner på grund af deres lethed og luftige fornemmelse. Dun er det mest almindelige dynefyld. Dundyner kan vaskes ved 60 grader.

Uld: Uld er temperaturregulerende, og uld er godt til at transportere fugt væk fra kroppen. Vaskes ikke, men er selvrensende på grund af naturligt indhold af lanolin.

Fiber: Fiberdyner er gode til allergikere. Fiberdyner føles tungere end dun, og fiberdynen er mindre luftig og åndbar, men den er meget nemmere at vedligeholde og kan vaskes og tørres nemmere end dundynen.

Silke: Silke har temperaturregulerende egenskaber, og derfor er silkedyner gode til personer, der sveder meget, fordi silke absorberer væsken og leder varmen væk. Silke har antibakterielle egenskaber og egner sig derfor godt til allergikere. Husstøvmiderne er heller ikke så glade for silke. Silkedynen er dog ikke så slidstærk og tåler ikke vask på høj temperatur. Skal helst sendes til rens.

Bambus: Bambus har ligesom silke temperaturregulerende egenskaber og er fugtledende og hjælper derfor til et mere tørt sengemiljø for svedende personer. Tåler ikke vask, men kan sendes til rens.

Hvor længe holder dynen?

En fiberdyne eller en dyne med fjer- og dunblanding holder 5 år
Silkedyner holder 8-10 år.
Rene dundyner skal skiftes hvert tiende år.

5. Er dynevår vigtigt?

Dynens vår – altså det stof, der omslutter dynens fyld – har også en betydning for dynens kvalitet. Et tætvævet stof vil hjælpe med at forhindre husstøvmider i at trænge ind i dynen og vil derfor være mærket med NOMITE-certificeringen. Fiberlængden er også af betydning for kvaliteten af dynenes vår, her er det en god idé at føle sig frem og undgå kunstige fibre.

Kilde: Jens Rosenthal, dyneekspert og landechef hos Norvigroup