12 løfter for fremtiden
For næste generation:
1)
Al unødig plastik skal fjernes: Coop vil reducere plastik med 25 procent og sikre, at alle emballager på Coops egne varer bliver genanvendt, lige som alt affald fra butikkerne skal genanvendes.
2)
Madspild skal forhindres: Coop vil sikre, at ingen varer går til spilde, donere eller recirkulere varer, der ikke kan sælges, og påvirke producenter og forbrugere til at undgå madspild.
3)
Klimaaftrykkes skal nedbringes: Coop vil reducere klimaaftrykket af egen drift med 75 procent, støtte producenter til at reducere deres klimaaftryk og hjælpe forbrugerne til mere klimavenligt forbrug.
4)
Naturen skal beskyttes: Coop vil stille krav til alle leverandører om at bæredygtighedscertificere alle kritiske råvarer og gennem partnerskaber arbejde for at beskytte naturen og økosystemer.
For fællesskabet:
5)
Det lokale liv skal styrkes: Coop vil udvikle og sælge lokale varer, skabe grøn innovation gennem crowdfunding af små fødevareproducenter og skabe lokale fællesskaber, hvor danskere kan engagere sig.
6)
Dyrevelfærden skal forbedres: Coop vil sælge 25 procent flere dyrevelfærdsmærkede varer, stille minimumskrav til alle animalske produkter og sammen med leverandørerne øge dyrevelfærden generelt.
7)
Forbrugerne skal have indflydelse: Coop vil tilvejebringe, formidle og dele viden om bæredygtigt forbrug og bruge forbrugerejerskabet aktivt til at kæmpe forbrugernes sag.
8)
Det skal give mening at gå på arbejde: I Coop skal mindst 50 procent af medarbejderne føle, at de gør en positiv forskel gennem deres arbejde, og arbejdsstyrken skal være præget af mangfoldighed.
For dig og din familie:
9)
Ingen skal udsættes for skadelige stoffer: Coop vil tilbyde det sikreste sortiment af dagligvarer i Danmark, øge salget af miljømærkede varer med 20 procent og arbejde for forbud mod skadelige stoffer
i dagligvarer.
10)
Det skal være nemmere at leve sundt: Coop vil altid tilbyde et sundt alternativ, når maden skal gå stærkt, inspirere alle danskere til at leve sundere og lære børn at lave sundere mad end deres forældre.
11)
Økologi skal være hverdagskost: Coop vil sælge 60 procent mere økologi, sikre at udvalgte varegrupper er 100 procent økologiske og sammen med leverandører sikre, at alle fødevarer findes i en økologisk variant.
12)
Data skal anvendes til forbrugernes fordel: Coop vil i alle tiltag altid prioritere datasikkerhed og forsvarlig håndtering af kundedata og gå forrest for at forsvare alle danske forbrugeres ret til datasikkerhed.