Surkålsdolmer med oksekød og røget flæsk
- 10 Personer
ingredienser
1 kg | hakket oksekød |
100 g | hakket pancetta, lufttørret bacon |
150 g | grødris |
1 stk. | æg |
1 dl. | hakket bredbladet persille |
4 stk | fed hvidløg |
- | gerne nogle blade fra knoldselleri |
- | salt og peber |
2 stk | syrnede hvidkål |
300 g | røget ribben eller flæsk |
2 stk | fed hvidløg |
4 spsk. | olie |
2.5 spsk. | mel |
1 spsk. | sød paprika |
Sådan gør du
-
1Rør farsen sammen, og lad den stå og hvile i ca. 30 minutter.
-
2Smag på kålen. Hvis den er meget syrlig, kan den skylles i koldt vand.
-
3Træk bladene af kålen, den midterste del med små blade skal ikke bruges til dolmer, men indgår alligevel i retten.
-
4Gem to store blade til sidst.
-
5Læg et blad på bordet, skær den grove stilk fra.
-
6Kom 3-4 spsk. fars på bladet, og rul sammen.
-
7Pres endestykkerne af kål ind i dolmen, så den lukker helt.
-
8Gentag, indtil farsen er brugt op.
-
9Dæk en stor grydebund med grovhakket syrnet kål.
-
10Stil dolmerne lodret i gryden.
-
11Hvis gryden er for stor, lægger du mere kål rundt om.
-
12De skal stå ganske fast.
-
13Skær ribben eller flæsk i 4 stykker, og læg over dolmerne.
-
14Hæld vand i gryden, så det netop dækker.
-
15Dæk med de hele kålblade.
-
16Læg en tallerken over dolmerne, så de står i pres.
-
17Læg låg på, og lad retten simre i 2-3 timer.
-
18Til sidst svitses hakket hvidløg i olie på en pande.
-
19Melet drysses over og vendes til sidst med paprika.
-
20Fjern de to kålblade, der dækker, og dryp paprikablandingen over retten.
-
21Retten kan med fordel laves et par dage i forvejen, siger vores kok.