Stegt fisk med flødekogt fennikel
Fennikel er en overset grøntsag, som smager godt i mange retter. Dens lakridsagtige smag kan virke afskrækkende, men lad dig ikke narre, for fenniklen er det afgørende krydderi i denne ret med stegt fisk i flødesauce.

- 4 Personer
- 30 Minutes
Ingredienser
1 kg | kartofler |
2 stk | fennikel |
- | lidt smør |
1 dl. | piske-fløde |
2 dl. | grøntsagsbouillon |
1 stk. | citron |
600 g | fiskefileter, vi brugte havbars |
- | olivenolie |
- | salt og peber |
- | To håndfuld spinat eller salatblade |
2 stk | forårsløg |
Sådan gør du
- 1.Sæt kartoflerne over.
- 2.Skær hver fennikel i fire både.
- 3.Brun fennikel let i smørret i en gryde og hæld fløde og bouillon herpå.
- 4.Lad fennikel simre i 6-8 minutter. Den skal være mør, ikke alt for blød.
- 5.Smag flødesaucen til med citronsaft, salt og peber.
- 6.Drys fiskefileterne godt med salt og steg dem sprøde i olivenolie på en teflonpande.
- 7.Anret hver tallerken med fennikel og sauce, kartofler, spinatblade og et drys snittet forårsløg.
- 8.Bræk evt. fisken i mindre stykker og fordel over retten.
- 9.Server.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad