Mangoslush med ingefær og rom

En forfriskende slush-ice for de voksne. Prøv dig frem med mængden af sukkersyltet ingefær, da den både søder og giver desserten et kick. Skal det være ekstra luksus, kan slushen serveres med en kugle vaniljeis og ristede kokosflager på toppen.
Mangoslush med ingefær og rom
  • 4 Personer

Ingredienser

400 g moden mango, helst frossen
1 dl. Lys rom
1 spsk. syltet ingefær (i sukkerlage) inkl. lage
- Saften af 1 lime eller 2 passionsfrugter

Sådan gør du

  1. 1.Kom mango, rom, isterninger og syltet ingefær i en blender, og blend, til konsistensen er som slus-ice, uden store frugtstykker. Tilsæt evt. lidt vand eller isterninger til at justere konsistensen.
  2. 2.Smag til med lime/passionsfrugt, og server straks i afkølede glas med sugerør.

Tip!

Brug ananas i stedet for mango, eller en blanding af ananas og mango.

Se, hvad vi ellers skriver om: #dessert og #få ingredienser