sex

Gode apps - få styr på din menstruation og bliv bevidst om din cyklus

Hvad enten du ønsker at være gravid eller gerne vil undgå det, er der gode grunde til at få en app, der kan gøre dig klogere på din cyklus. En menstruations-app kan også hjælpe dig til at genkende din PMS.

Med apps kan du bedre holde styr på din ægløsning og dit humør

Menstruations-apps findes i flere varianter

Der findes et hav af forskellige menstruationskalendere til mobiltelefonen, der hjælper dig til at holde styr på din menstruationscyklus. De kommer i lyserøde varianter med nuttede ikoner, og i de mere videnskabelige udgaver, der går mere faktuelt til sagen. Fælles for dem er, at du kan registrere, hvornår du bløder, og få overblik over din menstruationscyklus.

Clue - dansk app, med videnskabelig tilgang. Her kan du fra- og tilvælge, hvor meget du vil registrere. Du kan tilvælge at registrere, hvornår du har sex, din vægt, dit humør og eventuelle sygdommes og symptomer mm

Always - hvor du også kan tjekke dine ugentlige horoskoper. Og som også giver dig informationer fra producenten Always om bind med mere.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Holder styr på, hvornår du bløder

De forskellige apps har en standardindstilling, hvor en cyklus typisk er 29 dage. Men så snart du har brugt appen en månedstid og registreret to menstruationer, begynder appen at genkende et mønster i dine menstruationer,, og den vil forudse, hvornår din næste menstruation kommer. Alt afhængig af, hvor stabil din cyklus er, kan appen forudse præcis, hvornår du får din menstruation. Du kan følge med i din cyklus på telefonen, og det vil aldrig mere komme bag på dig, hvornår du bløder.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Få tjek på din ægløsning

Der kan være stor forskel på, hvornår kvinder har ægløsning i løbet af deres cyklus. De forskellige apps giver et bud på, hvornår din ægløsning er ud fra et gennemsnit. Du kan også kombinere appens informationer ved at tage ægløsningstests og registrere i appen, hvornår du har haft ægløsning. Så vil appen medregne oplysningen og give et mere præcist skøn over, hvornår din næste ægløsning er.

Du kan tjekke, om dit humør påvirkes af din cyklus

De forskellige menstruations-apps giver også mulighed for, at du kan registrere, hvordan dit humør er, hvor social du er, og hvor ofte du har konflikter. På den måde kan du måske spore, om dit humør ændrer sig i takt med din cyklus. Her skal du være opmærksom på, at PMS (Præmenstruelt syndrom) både kan opstå i forbindelse med de hormonvariationer, der er under ægløsningen, og i dagene op til menstruationen.

Få overblik over dit sexliv

Nogle menstruationskalendere giver også mulighed for,  at man kan registrere, hvornår man har haft sex. På den måde kan man få overblik over, hvor seksuelt aktiv, man er. Det virker måske som en pudsig information at have, men den kan ligefrem være nyttig,, hvis man gerne vil være gravid. Period Diary har denne funktion. Clue har også denne funktion, og her kan du blandt andet også registrere, om du har ubeskyttet sex.