Derfor skal du vaccinere dit barn
Vacciner beskytter mod alvorlige børnesygdomme
Mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste er 4 af de sygdomme, som de fleste børn bliver vaccineret mod i Danmark. I løbet af barn- og ungdommen vaccinerer vi drenge mod 9 sygdomme og piger mod 10 herhjemme. Den tiende er livmoderhalskræft. Vaccinationerne er med til at forebygge sygdomme, som kan være alvorlige for børn.
Sygdomme som mæslinger, fåresyge og kighoste er meget smitsomme, og en lille del af dem, sygdommen rammer, risikerer alvorlige men.
I Europa blev mere end 30.000 smittet med mæslinger i 2011. 27 af dem fik hjernebetændelse, mens 8 døde af sygdommen, som er mest kendt for symptomer som hoste, feber eller lungebetændelse.
Grunden til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinationer til børn, er, at de så kan blive immune over for de mere eller mindre alvorlige sygdomme. Når de allerfleste i en befolkning er vaccineret mod en sygdom, bliver der kun få personer tilbage, som smitten kan sprede sig til.
Vacciner virker bedre, jo flere der vaccineres
Hvis ikke vi vaccinerede mod de forskellige sygdomme som eksempelvis mæslinger, ville vi alle kunne risikere at blive smittet. Det forklarer Palle Valentiner-Brandt, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut på afdeling for infektionsepidemiologi.
»Når et barn bliver vaccineret mod en sygdom som mæslinger, beskytter det ikke kun sig selv mod sygdommen, men også andre børn, der ikke kan få vaccination på grund af et dårligt immunforsvar,« siger han.
Vaccination mod eksempelvis mæslinger kan nemlig kun gives til børn med et normalt immunforsvar. Hvis et barn har kræft eller et dårligt immunforsvar af den ene eller anden årsag, bliver risikoen for at få mæslinger væsentligt mindre, hvis andre børn er vaccineret, så de ikke kan smitte med sygdommen. De, som er immune på grund af vaccinen, er med andre ord med til at beskytte dem, som ikke er immune over for sygdommene.
Bivirkninger ved vacciner er relativt små
Både i Danmark og i andre lande findes der forældre, der er modstandere af vaccinationer mod børnesygdomme. Hvis børnene får de pågældende sygdomme, skal de gå væk ad naturens vej og ikke med indsprøjtninger, mener nogle.
Et argument kan også være faren ved de eventuelle bivirkninger, vaccinationerne kan medføre. Men de beskedne bivirkninger står på ingen måde mål med risikoen for at få de sygdomme, der vaccineres mod, siger Palle Valentiner-Brandt.
»Der kan være bivirkninger ved al medicin. Barnet kan blive rød og hævet i området, hvor vaccinen sprøjtes ind. I få tilfælde kan vaccinen give udslæt eller feber nogle dage efter. Bivirkningerne er dog relativt beskedne og smitter ikke, og kun 1 til 2 børn ud af 1000 oplever bivirkninger ved vaccination.«
Lige præcis mæslingevaccinen er ret effektiv. 1 ud af 100 vil stadig være modtagelig over for mæslinger efter vaccinationen, men den ene person vil være godt beskyttet, når de resterende 99 er beskyttet mod sygdommen. Så er der ikke nogen til at smitte.
Mæslinger er endnu ikke udryddet herhjemme
Vaccinationer kombineret med bedre levevilkår er grundene til, at vi har fået udryddet en række alvorlige sygdomme som kopper og polio i Danmark og det meste af verden. Men for at kunne udrydde en sygdom som mæslinger kræver det, at omkring 95 procent af børn herhjemme får vaccinen. Der er vi ikke helt endnu, pointerer Palle Valentiner-Brandt.
»Vi er efterhånden godt dækket ind ved en række af de sygdomme, børn gerne skal vaccineres imod. Men med mæslinger og fåresyge har vi stadig ikke en dækning, der er så høj, som vi gerne vil have.«
For at vi kan få sygdommene udryddet for alvor, kræver det, at flere forældre, lader deres børn vaccinere.