Vi danskere savner et høfligt sprog

"Jeg skubber lige til dig"

”Jeg skubber lige til dig,” siger vi danskere gerne, når det kniber med at sno sig på fortovet. Vi kunne også sige: ”Undskyld, må jeg komme forbi.” Det lyder måske mere gammeldags, men forestil dig, du var i England og forsøgte dig med et: ”Jeg skubber lige til dig.” Du ville blive opfattet som ekstremt uforskammet.

Danskernes beholdning af høflige udtryk krympede i 1960’erne og 1970’erne under ungdomsoprøret. Landene omkring os var ikke helt så ivrige med at kassere normer. Det er noget af forklaringen på, at vi danskere ikke altid er på sikker grund, når vi gerne vil være høflige.

Høflige udtryk gør det lettere at begå sig

Forfatter og cand. Mag Ulla Gjedde Palmgren fra firmaet Interculture.dk er medforfatter af ”Håndbog i høflighed – kulturelle koder i elleve EU-lande. Eksemplet med ”Jeg skubber lige til dig” er Ulla Palmgrens. Vi mener det måske venligt, når vi siger: "Jeg skubber lige...", men vi udstiller samtidig vores sproglige uformåenhed, når det gælder høflighed.

”Vi kunne blive bedre til at bruge sproget på en høflig måde og måske genopfinde nogle af de gamle udtryk for høflighed, for eksempel ”Undskyld, må jeg komme forbi”, så ville vi have lettere ved at begå os både herhjemme og i udlandet. mener Ulla Palmgren.

Høflighed er at anerkende den anden

Høflighed er at se den anden. Man viser med ord og kropssprog, at man har registeret, at den anden er der, som når man i Brugsen smiler og siger goddag til kassedamen.

”I andre lande som Frankrig, får man dårlig betjening, hvis man ikke siger goddag, når man går ind i en butik, det opfattes som topmålet af arrogance,” siger Ulla Palmgren.

Folk buser ind i hinanden uden at sige "undskyld"

Ulla Palmgren har opholdt sig i udlandet i en årrække og husker sin overraskelse, da hun kom tilbage til Danmark, hvor folk buser ind i hinanden uden at sige ”Undskyld”, ingen holder døre, og ingen rejser sig op for ældre.

”Det er mit indtryk, at det er gået ned ad bakke, og at Danmark i stigende grad er et individualistisk samfund, hvor de unge bliver nurset til at tro, at de skal være midtpunkt frem for at kunne indgå i sociale sammenhænge,” siger Ulla Palmgren.

Høflighed er social smøringsolie

Det har altid været meningen med takt og tone, at vi kan gebærde os socialt, fra Emma Gad skrev om takt og tone til i dag. På Emma Gads tid handlede det om at navigere på tværs af klasseskel. Alle, høj som lav, skulle lære de sociale koder. I dag har vi et mindre klassedelt samfund, men til gengæld et globaliseret samfund, og udfordringen er at omgås andre kulturer, siger Ulla Palmgren.

"Den franske nulevende filosof Michel Lacroix siger: "Det paradoksale ved høflighed er, at det på én gang er uvæsentligt og fundamentalt". Vi behøver altså ikke høflighed, men ligesom smilet er den korteste afstand mellem to mennesker, som Victor Borge sagde, er høflighed den bedste sociale smøringsolie, når vi omgås andre mennesker."

Vinderen er den, der kan begå sig

”Globaliseringen er et vilkår. Vi kan ikke vælge globaliseringen fra, vi er en del af den.Når vi skal agere intelligent i globaliseringen og gøre det nemmere for alle parter, er vinderen den, der kan begå sig i samspillet mellem forskellige kulturer både ude i verden og her. Det er i princippet ikke nyt for os. Når vi kommunikerer med andre, er der altid kultur på spil, hvad enten vi møder den ny svigerfamilie eller skal til jobsamtale. Vi indstiller os på, hvilke kanaler, de andre er på. Med globaliseringen er udfordringen den samme, den er bare blevet mere kompleks.