Redaktionen anbefaler






Hvis din temperatur er høj, er det med stor sandsynlighed influenza, der har sendt dig under dynen.
Næsen løber, og skraldespanden er fyldt med brugte, snottede servietter, og du undrer dig over, hvor alt det snot kommer fra. Den situation kender de fleste af os, og mange af os er sikre på, at vi er blevet ramt af influenza. Det er dog langt fra sikkert.
For selvom en mild influenza kan minde om en forkølelse, er det ikke det samme, det er to forskellige vira, som forårsager, at vi måske bliver nødt til at tilbringe et par dage under dynen.
I korte træk kan man sige, at de mest udprægede forskelle og kendetegn ved influenza og forkølelse er:
Kendetegn ved influenza:
Kendetegn ved forkølelse:
Typisk vil de forskellige symptomer komme snigende, hvis der er tale om forkølelse, hvorimod de opstår hurtigt, når det er en influenzavirus, der har ramt dig.
Influenza fører ofte feber og hovedpine med sig, mens det sjældent sker for forkølelse. Så hvis temperaturen stiger, og du måske har hovedpine, er der stor sandsynlighed for, at det er en influenzavirus, som har lagt dig ned.
Hvis man bliver ramt af influenza, vil man typisk opleve mindre snot og nysen, end hvis man er forkølet. Ved forkølelse vil man typisk opleve at hoste slim op, nyse, en stoppet næse og ondt i halsen. Disse symptomer forekommer ikke så ofte, hvis det er influenza, dog er en tør hoste almindelig ved influenza.
Så i korte træk kan man sige, hvis du har feber, ondt i hovedet og pludselig er blevet syg, er det med stor sandsynlighed influenza, du lider under. Men hvis du langsomt er blevet mere og mere tilstoppet i hovedet, næsen løber, og du hoster slim op, men derudover ikke har det skidt i form af feber eller ondt i hovedet, er det nok en forkølelse, der har ramt dig.
Hvis du er så uheldig at få influenza, skal du være opmærksom på, at sygdommen kan udvikle sig til andre sygdomme som for eksempel bihulebetændelse. Derfor bør du søge læge, hvis ikke du får det bedre, og feberen er på vej ned efter fem dage.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10