Fødselsdagboller
BAGVæRK

Fødselsdagboller

Findes der noget hyggeligere end hjemmebagte, bløde og luftigefødselsdagsboller med en snert af kardemomme? Opskriften er fra kogebogen "Bag glutenfrit" af Anne Moltke Dahl.
  • 4 Personer

Det skal du bruge:

175 g sødmælk
25 g gær

25 g honning
10 g loppefrøskaller (pulver)
1 g æblecidereddike
2 æg , stuetemperatur
100 g smør , stuetemperatur
0.5 tsk. stødt kardemomme
165 g kartoffelmel
140 g rismel , lyst
60 g tapiokamel -også kaldet tapiokastivelse, et glutenfrit, fint, hvidt pulver udvundet af kassavaplantens rødder (bidrager med elasticitet og fugt)
5 glas salt
- Til pensling: 1 æg

Sådan gør du

  1. 1
    Varm sødmælken til fingervarm i en lille gryde. Hæld mælken i en røremaskine.
  2. 2
    Tilsæt smuldret gær og honning, og rør rundt med et piskeris. Tilsæt derefter loppefrøskaller. Sørg for, at det bliver pisket godt ud.
  3. 3
    Skift til dejkrog, og tilsæt så æblecidereddike, æg, blødt smør og kardemomme, og rør rundt.
  4. 4
    Tilsæt nu kartoffelmel, rismel og tapiokamel samt salt. Ælt i 3-4 minutter ved middelhastighed, til dejen er sammenhængende. Dejen er klistret, når man føler på den.
  5. 5
    Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 30 minutter. Kom dejen ud på køkkenbordet, drysset med lidt kartoffelmel. Brug en dejhakker til at dele dejen i 8 lige store stykker. Kom en lille smule kartoffelmel på fingrene, og form hver bolle ved at folde dejen ind over sig selv et par gange. Tril forsigtigt bollerne runde på køkkenbordet ved at bevæge hånden i cirkelbevægelser.
  6. 6
    Fordel bollerne på en bageplade med bagepapir. Lad dem hæve i ca. 45 minutter til dobbelt størrelse under viskestykket.
  7. 7
    Pensl bollerne med sammenpisket æg. Bag dem midt i ovnen i 15 minutter. Køl dem af på en bagerist, og nyd dem nybagte.