miljø

Plastic: Plast til forbedring

På afveje. Plastic er ikke det værste, vi har, men det har det med at ende de forkerte steder. Samvirke giver dig råd til, hvad der så er de rigtige steder.

Vores hverdag og verden er fuld af plast. Er det godt eller skidt?

Plast i din hverdag

Du sidder på det, spiser af det og holder om det, når du skifter gear. Dine børn leger med det, sætter det i håret og har det på fødderne. Plastic er alle steder i din hverdag og står ofte for skud, når talen kommer på miljøbelastning. Men hvad belaster det, og hvem har ansvaret?

Birgit Kjærside Storm, lektor og kemiingeniør på Aalborg Universitet, har forsket i plast i 20 år. Hun synes, det er en skam, at det ofte er den brede pensel, der bliver brugt, når plast kritiseres.

»Plast er i sig selv et forholdsvis rent produkt. Problemerne opstår, når man begynder at tilsætte stoffer, som ikke er gode for miljøet. Det kan for eksempel være ftalater, som tilføres for at blødgøre, eller parfumestoffer, som skal få legetøj til at dufte godt. De skadelige stoffer bør man lade være med at tilsætte og i stedet erstatte med nogle, som ikke skader. Dem findes der masser af, og efterhånden som vi bliver klogere på stoffernes virkning, kan vi begynde at ændre på brugen af dem.«

Rundt om plast

Hvad er plastic?

Plast er en langkædet kulstofforbindelse. Det kaldes også en polymer, hvor poly betyder mange. Kæden kan anvendes som byggesten til næsten hvad som helst, hvilket forklarer dens popularitet. Plast vejer ganske lidt i forholdt til sin styrke, og det gør den velegnet til transportkasser og fødevareemballage. Naturlige stoffer som metal og træ ville i nogle tilfælde være mere holdbare, men også kræve en del mere forarbejdning samt veje og koste mere i materialer og energi i fremstillingsprocessen.

Plasticsuppe

Gængs plast er ikke bionedbrydeligt, men med tiden (100-1000 år) nedbrydes den til meget små partikler. Det kan man blandt andet se i nogle af verdenshavens store havstrømme eller gyrer, som de kaldes. Her har plastaffald gennem mange år samlet sig og er langsomt blevet til små partikler. De store gyrer med høj koncentration af partikler kaldes plasticsuppe. Et af problemerne med denne suppe er, at fisk spiser af partiklerne, hvorefter fisken fanges og spises af mennesker. Man ved stadig kun lidt om konsekvenserne af dette. En af de største gyrer ligger ud for Amerikas kyst, den menes at dække et areal på størrelse med Frankrig.

Genanvendelse

I Danmark er vi gode til at genanvende vores affald til varme ved at brænde det, men udviklingen går i retning af mindre forbrænding og mere genanvendelse. Genanvendelse er dog ikke altid så ligetil. Affald fra husholdningerne skal for eksempel rengøres grundigt, før det kan blive til nye produkter, og den proces kan ofte kræve et så stort energiforbrug, at forbrænding er mere økonomisk. Af samme grund har Danmark også dispensation i forhold til EU’s krav om genanvendelse af plastemballage, da vi allerede får noget ud af plasten i form af varme. I andre lande køres det plast, som ikke kan genanvendes, på lossepladsen, hvor den får lov at ligge ubenyttet hen.

Plast og mad

En tommelfingerregel er, at du kan genbruge din plastemballage til det, den har været brugt til før. Har en bøtte været brugt til is, kan du fryse mad i den. Har den været brugt til surt, kan den opbevare surt og så videre.

Er der glas-og-gaffelsymbol på plastemballagen, kan du være helt sikker på, den må bruges til fødevarer. Symbolet bruges først og fremmest på produkter, hvor man ikke tydeligt kan se, at de er beregnet til fødevarer. Når det handler om poser, skal du til madvarer kun bruge plastposer beregnet til det. Affaldsposer og bæreposer er ikke beregnet til madvarer og dermed ikke under samme lovgivning som plast til fødevarer.

Fordele og ulemper

Jo tyndere plast jo lavere temperatur er nødvendigt for at producere det. Det betyder lavere energi- og ressourceforbrug ved fremstilling end mange andre materialer.

Plast er stærkere i forhold til sin vægt end materialer som jern og træ og derfor oplagt til brug i transportindustrien.

Plast kræver tilsætningsstoffer for at opnå for eksempel blødhed og varmetolerance. En del af disse stoffer er miljøbelastende.

Gode råd om indkøbsposer

Hver gang du bruger en pose af stof i stedet for en af plastic, mindsker du din miljøbelastning

Sorter dine poser efter, hvor brugte de er. På den måde kan du vente med at bruge en pose til for eksempel tomme flasker, til den er ved at være helt udslidt.

Hvis du ved, at du ikke er ret god til at få genbrugt plasticposer, så køb de tyndeste og letteste. Jo tykkere posen er, jo højere er miljøbelastningen nemlig.

Vi lærer stadig

Opmærksomheden på skadelige stoffer i plastprodukter er stor, og i juli 2013 trådte et legetøjsdirektiv om tilsætningsstoffer i plast i kraft. I 2015 kom desuden et forbud mod fire typer ftalater, som er påvist hormonforstyrrende eller under mistanke for at være det. Dermed er legetøj til både voksne og børn blevet mere sikkert.

Plastindustrien er den danske brancheforening for plastforarbejdende virksomheder og leverandører af maskiner og råvarer, der anvendes af industrien. De repræsenterer 70 procent af branchen i Danmark. Plastindustrien arbejder i branchens interesse, men vedkender sig en del af ansvaret for den bedst mulige udnyttelse af materialer og for at undgå forurening blandt andet i verdenshavene.

»Vi har et medansvar for at sikre, at plast udnyttes bedst muligt og ikke ender i havene. Derfor har Plastindustrien sammen med 50 plastorganisationer fra hele verden underskrevet en deklaration, der forpligter industrien til at finde løsninger på plastaffald i og omkring vores have,« lyder det blandt andet på Plastindustriens hjemmeside.

Plastfiskeri

En af løsningerne er fisketrawlere, som bygges om til at kunne fjerne affaldet fra forurenede havområder og bringe det tilbage til land. Derefter skal plastaffaldet genanvendes eller udnyttes til energi.

Janez Potocnik, der er EU’s miljøkommissær, har også meldt sig i kampen mod plastaffald i havet. På en konference om affald i havet, som blev afholdt i Berlin i 2013, sagde Janez Potocnik, at EU fremover vil bidrage mere aktivt til kampen for et renere havmiljø. I 2011 søsatte EU desuden et pilotprojekt, som støtter fiskere økonomisk samt udstyrer dem med det rette udstyr til at samle affald fra Middelhavet.

Forbrugere skal ind i kampen. Men det er ikke nok, at de store aktører gør noget. Forbrugerne skal også hjælpe til og mindske mængden af affald i naturen. Det mener både brancheorganisationen, politikere og plastekspert Birgit Kjærside Storm.

»Jeg kan godt forstå, at det er let at tage fat i plast som synderen. Det er meget tydeligt i naturen og ser rodet ud. Men i virkeligheden gør de fleste plasttyper ikke nogen skade, hvis de ellers kan få lov at ligge i fred uden at blive gravet ned eller spist af mennesker og dyr. Der er selvfølgelig forskel på plasttyper og deres på- og indvirkning. Når det er sagt, skal plast slet ikke ligge og samles rundt omkring. Store mængder skaber problemer, menneskeskabte problemer. Vi skal alle sammen lære at samle plast sammen og få den anbragt de rigtige steder,« siger Birgit Kjærside Storm.

Det er svært at sortere

Netop det at anbringe plasten de rette steder kan virke uoverskueligt. Men flere og flere kommuner indfører en grundigere sortering af affald, og går du på genbrugsstationen, kan de hjælpe dig med at sortere din plast efter hvilken type, det er.
Birgit Kjærside Storm har dog en opfordring til plastindustrien:

»Mærkningen på emballagen er ikke tydelig nok. Det er i mange tilfælde svært at se, hvilken type plast, der er tale om, og hvad den kan bruges til. Hvis mærkningen var tydeligere, ville det også være lettere for forbrugeren at slå typerne op på nettet og lære om dem,« siger Birgit Kjærside Storm.

Fremtidens plast

Man kan godt lave plast, som kan nedbrydes biologisk. Det kaldes bioplast og laves for eksempel af majsstivelse, som dog indtil videre er bedst til poser og ikke tykkere materialer på grund af holdbarheden. Bioplast er noget, der på verdensplan forskes meget i.

I Danmark er det Peter Fristrup, som forsker i anvendelsen af katalyse til omdannelse af biomasse fra DTU, der fører an. Han er i gang med et forskningsprojekt, som skal frembringe en række katalysatorer til brug i plastproduktion. Katalysatorens formål kan for eksempel være at omdanne glukose, som er et kulhydrat, fra biomasse til nogle af de grundkemikalier, vi i dag laver af råolie.

Hvis målet om en mere effektiv omdannelse af biomasse nås, og det er Peter Fristrup fortrøstningsfuld over for, at det gør, så vil det i sidste ende betyde, at de plastprodukter, vi kender, i en forholdsvis nær fremtid vil kunne laves helt uden brug af olie.

»Vi arbejder på at finde metoder til at frembringe en masse forskellige byggesten til fremtidens plastprodukter. Det kommer til at betyde, at forbrugeren i fremtiden ikke vil kunne se forskel på, om det, de køber i butikken, er lavet af bioplast eller plast fremstillet på den gamle måde,« siger Peter Fristrup.