Spaghetti med hasselnødder og ansjoser
AFTENSMAD

Spaghetti med hasselnødder og ansjoser

Hasselnødder fra Piemonte er noget særligt med deres intensitet og sødme uden bitter eftersmag. I denne ret er det kombinationen af nødder og sort peber, der giver den perfekte balance. Hvis du kan få fat i hasselnødder fra Piemonte, gør det en forskel, også selvom de er dyre. Retten kan også tilberedes med penne. - Opskriften er fra kogebogen 'Pasta' af Trine Hahnemann.
  • 4 Personer
  • 35 Minutes

Det skal du bruge:

500 g spaghetti
75 g hasselnødder
1 bundt bredbladet persille (ca 100 g)
8 stk. ansjosfileter i olie
1 spsk. Groftkværnet peber
1 dl oliven olie
- salt
- hvidløg

Til servering:

50 g friskreven parmesan

Sådan gør du

  1. 1
    Hak hasselnødderne groft, hak persillen fint, og mos ansjoserne med en gaffel.
  2. 2
    Kom vand i en stor gryde, tilsæt en håndfuld salt, og lad det koge op. Kog pastaen i 8-9 minutter, til den er al dente.
  3. 3
    Rist hasselnødderne gyldne på en tør varm pande, kom derefter olie på panden sammen med ansjoser og hvidløg, og lad det simre ved lav varme i 5 minutter. Hvidløget må ikke branke.
  4. 4
    Kom 3-4 spsk. af det kogende pastavand i, og rør rundt. Tilsæt derefter persille, og rør rundt, og lad det simre i 3-4 minutter mere.
  5. 5
    Dræn derefter pastaen i et dørslag, og gem lidt af pastavandet.
  6. 6
    Kom pastaen i saucen, vend det godt rundt, tilsæt evt. lidt pastavand, hvis retten skal være mere cremet, og smag til med salt og peber. Server straks med friskrevet parmesan.