Fettuccine Alfredo-style med rosenkål
AFTENSMAD

Fettuccine Alfredo-style med rosenkål

Fløjlsblød, salt og sød på samme tid. Pancetta er lufttørret og har en mildere smag end dansk bacon, som er røget. Du kan bruge begge dele her. Hvis du ønsker at spise den uden kød, kan du bruge 75 g valnødder i stedet. Du kan også skifte rosenkål ud med palmekål eller broccoli. Opskriften er fra kogebogen 'Pasta af Trine Hahnemann.
  • 4 Personer
  • 40 Minutes

Det skal du bruge:

500 g fettuccine
500 g rosenkål
200 g pancetta/bacon
0.5 tsk. muskat
2 dl piskefløde
3 spsk. revet skal af økologisk citron
- ½ citron, saften
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie
- Salt og frisk kværnet peber

Servering:

50 g revet parmesan

Sådan gør du

  1. 1
    Skær bunden af rosenkålene, og tag derefter så mange blade af som muligt, til det kun er kernen, der er tilbage. Skær dem derefter i halve.
  2. 2
    Skær pancetta eller bacon i tern.
  3. 3
    Kom vand i en stor gryde, tilsæt en håndfuld salt, og lad det koge op. Kog pastaen i 8-9 minutter, til den er al dente.
  4. 4
    Varm olien op i en sauterpande, og steg pancetta i olien, til den er gyldenbrun. Tilsæt de halve rosenkål og muskatnød, og lad det simre i 5 minutter.
  5. 5
    Hæld derefter piskefløden i, og rør rundt. Kom rosenkålsbladene i sammen med citronskal og citronsaft, og lad det simre i yderligere 3-4 minutter.
  6. 6
    Dræn derefter pastaen i et dørslag, og gem lidt af pastavandet.
  7. 7
    Kom pastaen i saucen med rosenkål, og vend det godt rundt.
  8. 8
    Tilsæt evt. lidt pastavand, hvis retten skal være mere cremet, og smag til med salt og peber. Server med friskrevet parmesan.