Fryseposer er gode til madvarer - affaldsposer duer ikke

Plasticposer er forskellige, alt efter om de skal kunne klare turen i mikrobølgeovn eller dybfryser - eller bære skraldet ud

Sådan kan fryseposer laves

HDPE

High Density Poly Ethylene gemmer sig bag forkortelsen HDPE. HDPE er stærkere og stivere end andre polyethylener, men ikke så sej. Bruges i tynde folier, der er ugennemsigtige og »knitrer« lidt ved bevægelse. HDPE bruges blandt andet til folier, spande, dunke, kasser, flasker og rør.



LDPE

Polyethylen er den type plast, der fremstilles mest af på verdensplan. Plasten fremstilles ved en polymerisation af gasarten ethylen. LDPE er en forkortelse for Low Density Poly Ethylene, og er oftest en blødere plasttype og kan anvendes til madvarer med en temperatur på op til 60 grader.

Brug de rigtige poser

Dit ældste barn har fødselsdag, og du har bagt en kage, som skal deles ud i skolen.

Men bradepanden passer ikke lige i de gængse fryseposer. Tager du en bærepose eller en affaldspose, når kagen skal transporteres? En pose er vel en pose.

Stop! Du bør ikke opbevare mad i affaldsposer eller bæreposer, siger Jessie Hallas, der er produktspecialist i Coop Trading, der står for indkøb af dagligvarer til brugserne i Danmark, Norge, Finland og Sverige.

»Bæreposer er ofte lavet af genbrugsplast, hvor man ikke har et klart overblik over, hvilken plast der indgår. Man skal tænke fornuftigt: Når man mangler en stor skål til kagedejen, bruger man jo heller ikke bare en gulvspand,« siger Jessie Hallas.

Genbrugsplast kan indeholde pvc, og i pvc findes ofte ftalater, som gør plasten blød, men som ikke bør være i plast, der er i kontakt med madvarer.

Forskellige krav til poserne

Plast er lavet af fossile råvarer og forskellige tilsætningsstoffer, og disse stoffer kan vandre fra plasticen og over til den ting, som opbevares i plasticbøtten eller fryseposen. Derfor er der særlige regler for plastic, der bruges til opbevaring af fødevarer.

Kravene er en række fælleseuropæiske regler, der sætter begrænsninger for hvor stor en mængde stoffer, der må vandre fra emballagen til fødevaren. Ifølge loven må der i alt maksimalt vandre 60 milligram stoffer fra plasten pr. kilo fødevare.

Det er producenterne, som skal dokumentere, at plasticposen kan bruges til fødevarer, og dokumentationen kan laves ud fra matematiske modeller, teoretiske beregninger og analyser.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Fedt og varme er ikke altid godt

Reglerne siger, at producenten skal gøre forbrugeren opmærksom på, hvad posen kan bruges til, enten via posens navn eller i teksten på emballagen. En affaldspose er til affald, og en mikropose er egnet til brug i mikrobølgeovn.

På emballagen kan man give tydeligere informationer om, hvad posen kan og ikke kan. En frysepose er - forventer man, at navnet signalerer til forbrugerne - til nedfrysning, men bag på poserne fra Coop Xtra står desuden, at de kan holde til en temperatur på op til 70 grader, for at indikere, at madvaren skal køles ned, før den hældes i posen.

»Vi skriver sådan på emballagen, da det er afgørende information til forbrugerne. Putter man ting i ved højere temperatur, er fedtet i varen ofte meget varmt og gør det nemmere for stofferne i plasticen at vandre til madvaren,« siger Jessie Hallas.

Læs mere om