jul

Sådan laver du krydderfedt

Sådan genbruger du noget af det smeltede fedt fra julestegen til krydderfedt på julefrokostbordet. Krydderfedt passer til julens pålæg.
sild på brød og tallerken

Krydderfedt under silden og en snaps til smager dejligt af jul.

Krydderfedt passer til julens pålæg

Sild og snaps, sylte, rullepølse, flæskesteg, and, grønlangkål, hjemmelavet leverpostej og ost. Julefrokosten er et festfyrværkeri af klassiske retter, vi har glemt til hverdag, derfor smager de så meget desto bedre, når de endelig kommer på bordet. Glem ikke krydderfedtet, der smager fantastisk under det hele fra silden til osten.

Denne ene gang om året må det være tilladt at sætte tænderne i rent fedt.

Brug julestegens afsmeltede fedt til krydderfedt

 

  • Har du fået steg dagen før, reserverer du en del af stegens afsmeltede fedt til krydderfedtet.
  • Har du andefedt eller gåsefedt, skal det blandes med for eksempel ukrydret svinefedt, der kan købes i pakker lige som smør eller margarine.
  • Rent andefedt og gåsefedt skal have hjælp fra svinefedtet for at stivne. Bland f. eks. 125 gram andefedt med 125 gram svinefedt.
  • Hvis du har fået både and eller gås og flæskesteg bruger du lige dele fedt fra hver steg, og har du spist flæskesteg fungerer fedtet alene fint til krydderfedt.

 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Krydr fedtet med salt, peber, løg, æble og timian

 

  • Brun et hakket stort løg og et hakket syrligt æble i lidt af svinefedtet og tilsæt 2 kviste timian.
  • Tilsæt resten af fedtet, lad det hele smelte, krydr med salt og peber og hæld det i mindre skåle.
  • Herefter skal det dækkes til og køles ned enten i køleskabet, på din altan eller terrasse.

 

Læs mere om