Sammenhæng mellem vejrfænomen og pandemier

Pandemier kommer efter vejrfænomen

Er der en sammenhæng mellem vejrfænomenet El Niña og de globale epidemier, også kaldet pandemier, vi oplever? Det spørgsmål er forskere fra Columbia University gået i gang med at undersøge nærmere.

I 1918, 1957, 1968 og senest 2009 var verden præget af pandemier. Forud for samtlige af disse fire pandemier forekom vejrfænomenet El Niña.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO skal disse betingelser være opfyldt, før man kan tale om en pandemi:

•     Introduktion af en for populationen hidtil ukendt sygdom.
•     Smitten spredes til mennesker og medfører alvorlig sygdom.
•     Smitten spredes nemt blandt mennesker.

El Niña sænker havtemperaturen

El Niña er et vejrfænomen, der typisk giver en masse nedbør i asien, mens Sydamerika ofte oplever tørke i forbindelse med vejrfænomenet. Derudover falder havtemperaturen ved ækvator i forbindelse med El Niña. El Niña må ikke forveksles med El Niño, som nærmest er det modsatte, hvor havtemperaturen blandt andet stiger i modsætning til El Niña.

Fuglene ændrer trækmønstre

Forskerne har blandt andet kig på fuglene, der ofte ændrer adfærd i deres trækmønstre i forbindelse med El Niña. Fuglene er særligt interessante, da de ofte bærer på den slags influenza-virus, som vi kan blive smittet af og lægge os under dynen i en uges tid.

I forbindelse med de ændrede trækmønstre tilbringer fuglene ofte mere tid med andre arter, hvorved der kan komme ændringer i influenza-genomet, som derfor kan blive mere smittefarligt for mennesker og medføre en pandemi.

Ligeledes mener forskerne også, at de ændrede trækmønstre kan påvirke, hvordan og hvor meget fuglene kommer i kontakt med helt andre dyr, eksempelvis grise. Det var netop mødet mellem fugle og grise, som lå til grund for fugleinfluenzaen, vi stiftede bekendtskab med i 2009.