Eksprespizza med kartofler, rosmarin og chorizo
AFTENSMAD

Eksprespizza med kartofler, rosmarin og chorizo

Pizza er en favorit på middagsbordet, men aftensmaden skal normalt planlægges i god tid, hvis dejen skal være hjemmelavet. Vi har skiftet gæren ud med bagepulver og gjort pizzaen til hurtig aftensmad. Værs’go, hjemmelavet pizza på under en halv time!
  • 4 Personer

Dej

325 g hvedemel (gerne pizzamel eller tipo 00)
150 g fuldkorns durummel
4 tsk. bagepulver
3 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
1 dl. kærnemælk eller yoghurt naturel
2 dl. koldt vand

Fyld

375 g frisk mozzarella
4 stk. kartofler
75 g chorizo-pølse
- frisk rosmarin
- salt og peber
- Olivenolie til dryp

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd ovnen på 250 grader i konventionel ovn/235 grader i varmluftsovn (eller gerne så højt, den kan gå op).
  2. 2
    Dej: Bland alle de tørre ingredienser i en skål.
  3. 3
    Tilsæt de våde ingredienser og ælt dejen igennem i 4-6 minutter, til den er smidig og elastisk.
  4. 4
    Del dejen i 4 og form den til kugler.
  5. 5
    Lad dejkuglerne hvile ca. 5min.
  6. 6
    Forbered imens fyldet. Skær chorizopølse og kartofler i meget tynde skiver (eventuelt på mandolinjern). Hak rosmarinen og bryd mozzarellaen i mindre stykker.
  7. 7
    Rul dejkuglerne ud til en tykkelse på ca. 5 mm eller så tyndt som muligt.
  8. 8
    Læg dejen på bageplader beklædt med bagepapir.
  9. 9
    Top pizzaerne med først mozzarella, så kartofler, chorizo, rosmarin og til slut salt, peber og lidt olivenolie.
  10. 10
    Bag pizzaerne (gerne på bagesten) i ca. 7-10 min., til de er sprøde og gyldne. Hold øje med dem undervejs, de kan hurtigt blive sorte, når ovnen er så varm.
  11. 11
    Server pizzaerne nybagte, gerne med en god salat til!

Tip!

Prøv at bruge cremefraiche 38% i stedet for mozzarella. Det giver en let syrlig smag og en cremet pizza. Lav pizzaen vegetarisk og brug lækre, friske svampe og eventuelt lidt hvidløg i tynde skiver i stedet for chorizo.