Hvad er der egentlig i din køkkenrulle - og er den for farlig til køkkenet?

Måske bruger du den til at duppe nystegt fedtdryppende bacon af. Måske bruger du den til at fjerne en klat mayonnaise i mundvigen. Eller måske har du den bare liggende til at snuppe det værste, når du spilder vand på spisebordet. Køkkenrullen er en rigtig lille hverdagshjælper. Og findes i mange danske hjem.
Men vidste du, at selv samme rulle kan indeholde bisphenoler? En gruppe sundhedsskadelige kemiske stoffer, der kan være hormonforstyrrende – især hvis du indtager dem.
Det fandt Forbrugerrådet Tænk frem til, da de tidligere på året foretog en test af 13 forskellige køkkenruller på det danske marked.
Helt konkret blev der fundet indhold af bisphenoler i fem ud af de 13 ruller, hvorefter producenterne bag modtog kritik af Forbrugerrådet Tænk. De fem havde det til fælles, at de alle var lavet af genanvendt materiale.
Kritikken falder, selvom indholdet af bis­phenoler var både lavt og lovligt.
”Vi støtter generelt op om genanvendelse, men ikke, hvis det betyder, at vi bliver udsat for uønsket kemi,” forklarer testansvarlig Christel Søgaard Kirkeby.
Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at BPA, den mest udbredte type bisphe­nol, er hormonforstyrrende – og kan have andre uønskede effekter og f.eks. skade fertiliteten, svække immunsystemet og øge risikoen for visse kræftformer. Desuden vurderes det, at andre typer bisphenol kan have samme effekt. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at man ikke bruger køkkenrulle af genbrugsmaterialer i kontakten med fødevarer, og den anbefaling viderebringer Tænk.
Men hvad gør man som forbruger, når man står og skal vælge mellem en køkkenrulle lavet af ny træmasse, og en, der er lavet af genanvendt materiale? Står man i virkeligheden med valget mellem sin egen sundhed og hensynet til planetens sundhed? 

Nej tak til genbrug?

Det er nuanceret. Og det mener chef for vareansvarlighed og kvalitet i Coop Danmark Thomas Roland, at man skal huske.
Blandt testens kritiserede køkkenruller var også den fra Coops eget varemærke Änglamark. Og Thomas Roland er ærgerlig over, at en vare i netop den serie kommer til at fremstå som et urent produkt, når det stik modsatte er formålet.
”Alle de produkter, som var miljømærkede, men som baserer sig på genbrugspapir, scorede dårligt, fordi de havde forhøjet indhold af uønskede stoffer. Derimod blev køkkenrullerne af ny træmasse fremhævet som de reneste produkter. Artiklens begrundelse af, at det var kemien, de var gået efter, synes jeg er enormt ærgerlig, fordi man fra Svanemærkets side ønsker at belønne leverandører, der baserer sig på genanvendte materialer.”
Thomas Roland henviser til, at der er en generel holdning i samfundet om, at vi skal genbruge så meget, vi kan, så vi kan skåne planeten mest muligt. Det kan være et rigtig godt råd at vælge den bisphenol-fri køkkenrulle, hvis den skal i kontakt med fødevarer. Men han frygter, at vi kan ende med at miste grebet, hvis fokus bliver tvunget over på, at vi for alt i verden skal undgå varer med kemi – mere end vi skal undgå at bruge en masse ressourcer på at skaffe nyt materiale. 
Testansvarlig Christel Søgaard Kirkeby fastholder, at det er vigtigt at fokusere på kemien, når man laver en test af køkkenruller. Også selvom man i princippet bare kan lytte til anbefalingerne og undgå brug i forbindelse med fødevarer. For fødevarer indgår jo trods alt i langt det meste brug af køkkenrulle.
”Vi ved, at der er mange, der bruger køkkenrulle til fødevarer. I vores lille afstemning på web er det knap tre ud af fire, der siger, at de bruger det i forbindelse med mad. Og så er køkkenruller af returpapir ikke et egnet valg.”
Hun nævner dog også, at hvis man hører til det mindretal, der ikke bruger køkkenrulle til mad, kan det netop være en fordel for miljøet at vælge dem af genbrugspapir.

Urene affaldsstrømme

Men hvor kommer så kemikalierne i genbrugsrullerne fra? De er ganske enkelt et vilkår, når man vil lave produkter af genbrugte træfibre, fortæller Xenia Trier, lektor i miljøkemi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Bisphenolerne kommer nemlig ofte fra andre papirmaterialer.
”De stammer f.eks. fra termopapir som kasseboner. Når man så smider en kassebon ud, og den kommer ud i affaldsstrømmen, genanvender man kemikalierne. Og i de forskellige frasorteringsforsøg, man har lavet, fandt man ud af, at bisphenoler var noget af det, der var svært at sortere fra, og de ophober sig nemt i affaldsstrømmene,” forklarer Xenia Trier.
EU indførte i 2020 et forbud mod at bruge over 0,02 % bisphenol A (BPA) i kasseboner, og Coops boner blev helt fri for BPA i 2016. Desværre viser det sig, at bisphenol S (BPS) kan være lige så problematisk. I 2023 røg BPS på EU’s liste over særlig problematiske stoffer, men et forbud findes endnu ikke. Og der findes stadig mange pap- og papirmaterialer, hvor man bruger bisphenoler, fortæller Xenia Trier.
Det peger på et problem, der formentlig ikke kan løses foreløbig. Først og fremmest har vi BPA, der – trods forbuddet – stadig florerer i affaldsstrømmene. 
”Meget af forureningen kommer fra gammelt materiale. Når man rydder op derhjemme, kan man sagtens finde gammelt papir, der kan indeholde alle mulige kemikalier, som man så smider ud. På den måde kan man blive ved med at have forurening i affaldsstrømmene. Desuden kan de materialer, man bruger til genbrug, komme fra Danmark, Europa eller uden for Europa. Det er svært at vide, hvilke stoffer der er brugt i alt, der bliver genanvendt,” siger Xenia Trier.
Yderligere er ikke alt papir omfattet af et BPA-forbud, og hvis man som udgangspunkt sorterer alle papirtyper i papiraffald, vil de problematiske kemikalier blive ved med at påvirke genanvendelsesprocessen.
Dog lyder den generelle anbefaling, at man sorterer termopapir som f.eks. kasseboner i restaffald. Men i praksis er det ikke muligt, selv med de rigtige tiltag, at frasortere al den skadelige kemi i genbrugspapir. I hvert fald ikke fra den ene dag til den anden. 
Det betyder dog ikke, at vi bare skal se på, mens vores affaldsstrømme fortsat plastres til med papir, der indeholder de skadelige kemikalier. Men vi er nødt til at indse, at det er en langtidsinvestering.
Og ifølge Xenia Trier er det nødt til at starte ved producenterne.  
”Hvis vi vil have en ren cirkulær økonomi, kræver det, at vi holder op med at bruge de skadelige kemikalier. Og indtil da vil der være en overgangsperiode, hvor vi risikerer at recirkulere de her stoffer. Hvis det bliver for svært, må man jo sige, at alt gammelt må ryge til forbrænding. Så det kan kun gå for langsomt med at stoppe brugen af skadelige kemikalier.”

Skal vi slå koldt vand i blodet?

Forlader vi køkkenrullerne for en stund, skaber de forurenede affaldsstrømme også hovedpine andre steder. Bogstaveligt talt i ’den anden ende’. Tager vi toiletpapiret, kan skadelige kemikalier som bisphenoler også forekomme i varianter lavet af genbrugsmaterialer. Norske Miljødirektoratet oplyste tidligere på året, at myndigheder havde fundet BPA i netop sådanne ruller.
Det kan skabe en slags lavine.
”Toiletpapiret skylles jo ud i spildevandet, og noget af det ryger videre ud i slammet, som vi bruger til gødning af landbrugsjord. Det udgør en stor risiko, og jeg vil sige, at så længe vi ikke har styr på kemikalierne, der ryger ud, skal det ikke ud i markerne,” siger Xenia Trier.
Forskning peger dog på, at risikoen ved bisphenoler i toiletpapir er meget lille. I bl.a. Time Magazine skriver de, at eksponeringen er højest i det, vi spiser og indtager – og altså ikke ved kortvarig kontakt med toiletpapir.
Så tilbage til køkkenrullen. Hvordan skal du som forbruger forholde dig? Skal du lade dig skræmme væk af, at en køkkenrulle af genbrugsmaterialer kan indeholde bisphenoler?
Først og fremmest bør du overveje, hvad du skal bruge køkkenrullen til. Xenia Trier anbefaler, at man måske tænker sig om en ekstra gang, før man bruger en sådan køkkenrulle, hvis den skal i kontakt med fødevarer, men maner derudover til ro.
”Vi bliver nok nødt til at acceptere, i og med at vi har kemikalier overalt, at vi ikke kan undgå at være i kontakt med dem i visse mængder, men det er ikke det samme, som at vi bliver syge af dem. Jeg ville undgå genbrugskøkkenrullerne til at duppe bacon, pakke mad ind i eller komme med i mikroovnen. Men ellers, hvis kontakten er kortvarig, er risikoen lille,” afslutter hun.
Thomas Roland er glad for, at Coops Änglamark-brand tilbyder køkkenrulle af genanvendte materialer. For i det store hele har vi også en planet, vi skal passe på.
”De produkter, som går foran og kommer med de bedste løsninger, synes jeg, er køkkenrulle af genbrugspapir. Der fælder du ikke en ny skov for at få fat i papirfibrene. Det er den vej, vi som samfund skal. Men lad være med at opbevare madvarer i længere tid i køkkenrulle, hvori der kan være uønsket kemi,” siger han. 

Thomas Roland har, siden artiklen blev skrevet, fået ny titel som ansvarlig for Public Affairs i Coop.