Redaktionen anbefaler
Når færgen glider gennem Smålandsfarvandet, toner Fejø snart frem i horisonten. Overfarten fra Lolland tager kun 15-20 minutter, og ved ankomst lægger færgen til på øens vestkyst, hvor der sjældent ligger mange lystbåde, da havnen først og fremmest er til for øens færgeforbindelse. Bag kajen viser Vesterby – den ene af øens to landsbyer – sig med sine små huse og grønne haver langs smalle veje. Og man skal ikke langt ned ad hovedgaden, før der breder sig et åbent landskab med marker, træer og langt mellem naboer.
Især træerne spiller en hovedrolle på den 7 km lange, 4 km brede ø, der er blevet Danmarks frugthovedstad.
”Vi har normalt omkring 400.000 æbletræer, men jeg tror efterhånden, vi er oppe på 450.000.”
Ordene – og træerne – tilhører Laust Spandet Jensen, andengenerationsejer af Fejø Frugt. Med frugtplantager fordelt over hele øen står virksomheden for stort set al frugt, der forlader ’solskinsøen’.
Det er ikke tilfældigt, at frugtindustrien trives på Fejø. Den lille ø med de ca. 500 indbyggere i Smålandsfarvandet har årligt omkring 200 flere solskinstimer end landsgennemsnittet. Desuden bidrager brisen fra havet til et mildere klima, hvilket især er vigtigt om foråret, hvor træerne skal blomstre. Her hjælper havet med at forhindre nattefrost, så blomstringen ikke går i stå.
Når du næste gang rækker ud efter et dansk æble i din lokale Coop-butik, er der således også en god chance for, at det kommer fra netop Lausts plantager. På overfladen ligner den runde vitaminbombe ethvert andet æble. Men bag den rødgule skal gemmer sig en smag, der leder tankerne hen på Sydens sol, lune havbriser og lange sommerdage. For omkring 200 solskinstimer over landsgennemsnittet skaber sammen med det omkringliggende hav det helt særlige klima, der giver frugterne så gode vækstbetingelser.
”De mange soltimer gør, at vi har mere sukker og syre i vores æbler. Blandingen gør, at man får nogle aromatiske æbler, der bare smager, som de skal. Man kalder altid Bornholm for Solskinsøen, men vi ligger faktisk på niveau med dem,” siger Laust Spandet Jensen.
Fejø Frugt har 16 ansatte og avler både æbler, pærer og blommer. Laust Spandet Jensen anslår, at han har ca. 450.000 æbletræer på Fejø, og at omkring 15 % af øen er dækket af hans frugtplantager. Alle frugter tæller flere sorter, og der eksperimenteres ofte med nye for at sikre udvikling.
Fejø Frugt begyndte samarbejdet med Coop i 1998, hvor de indgik en aftale med Irma, og selvom Irma i dag kun findes som et af Coops egne varemærker, har parterne fortsat det snart 30 år lange parløb.
At Fejø Frugt har godt 450.000 æbletræer, kan kaldes et kvalificeret bud. Det kommer fra Laust selv, og hans tal-egenskaber fejler ikke noget. For hans arbejdsliv havde nær formet sig på en anden måde.
”Jeg troede, jeg skulle uddanne mig inden for økonomi og sidde på kontor. Men jeg må erkende, at jeg har været med i frugtavlen, lige siden jeg kunne gå. Og det, der interesserer mig, er at arbejde i naturen og se den vokse og gro. Det er spændende. Det fandt jeg for alvor ud af efter mine teenageår,” forklarer han.
Nu har han arbejdet med frugtavl i 31 år, siden han som ung voksen i 1995 valgte at gå i sin fars fodspor og overtage virksomheden, der på farens initiativ så dagens lys i 1968.
Men den beslutning, han selv tog i midten af 90’erne, frygter han, at ikke mange unge vil gøre ham efter.
”Det er et kæmpe problem for dansk frugt. Mange steder står der ikke nogen næste generation til at overtage,” fortæller han.
Zoomer vi ind, er bekymringen dog mere afdæmpet. Fremtiden for familievirksomheden på Fejø synes nemlig at være i gode hænder.
”Min søn på 22 synes heldigvis, det er spændende, og er også på vej ind i foretagendet. Men nu må vi se. Som ungt menneske har man alle mulige planer, men han synes, det er spændende. Så jeg håber, vi har frugtavlere på øen i mange år endnu.”