Redaktionen anbefaler
Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld. Fotograf: Elva, Kolding Kommune
Interesserer du dig for historiske tidslommer, er Christiansfeld i Sønderjylland et besøg værd. Med sine toetagers gule murstenshuse, røde tegltage og snorlige brostensgader adskiller den lille by med kun få tusind indbyggere sig fra de fleste andre danske byer.
Christiansfeld blev grundlagt i 1773 af Brødremenigheden og opkaldt efter Christian 7. Fordi byen skulle danne ramme for Brødremenighedens liv og arbejde, tog byplanen udgangspunkt i menighedens struktur og principper. Det betød bl.a., at kirken var centrum for byen, at familier levede sammen, mens ugifte mænd og kvinder levede i separate korhuse, og at mænd og kvinder ligger begravet i hver deres side på kirkegården.
Christiansfeld var nøje planlagt på forhånd og bygget efter samme model som den første brødremenighedsby i den tyske by Herrnhut. I dag er Christiansfeld den bedst bevarede af sin slags, og et besøg i byen vil give et indblik i den by, som Brødremenigheden byggede for mere end 250 år siden. Udover sin unikke symmetriske arkitektur er byen også kendt for sine honningkager og smukke kakkelovne. Christiansfeld blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2015.
Kongestjernen i Store Dyrehave. Fotograf: Daniel Overbeck.
I Nordsjælland ligger tre skove, hvor natur og kulturhistorie går hånd i hånd. Store Dyrehave, Gribskov og Jægersborg Dyrehave udgør tilsammen 120 km jagtveje og ca. 4500 hektar naturlandskab, som blev bygget i slutningen af 1600-tallet til Christian 5.s parforcejagt. Jagten fulgte en række ritualer og var nærmest opsat som et skuespil for at illustrere kongens magt over naturen.
Parforcejagtlandskabet blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2015, og på grund af det smukke landskab og blandede terræn bliver Parforcejagtlandskabet brugt flittigt til naturoplevelser som gå- og vandreture, skovture, cykling og ridning.
Møns Klint. Foto: Getty Images
Langs Møns østkyst rejser Møns Klint sig op til 128 meter over det turkisgrønne hav som et vidne om, hvordan istiden har formet landskabet. For omkring 70 millioner år siden var Danmark dækket af et tropisk hav, hvor mikroskopiske alger dannede de mange kridtlag, som under den seneste istid blev presset og formet til klinterne, som de ser ud i dag. Når man besøger Møns Klint, kan man bl.a. gå på fossiljagt langs stranden, nyde udsigten over Østersøen og vandre gennem Klinteskoven.
Møns Klint blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2025.
Stevns Klint. Fotograf: Christian Lindgren
UNESCO’s verdensarv er kultur- og naturområder, som vurderes at have en enestående universel værdi for hele menneskeheden. For at komme på verdensarvslisten skal et sted opfylde mindst ét af UNESCO’s ti udvælgelseskriterier og samtidig kunne beskyttes og bevares for fremtiden.
Kilde: UNESCO World Heritage Centre.
På den lille sjællandske halvø Stevns kan du rejse 66 millioner år tilbage i tiden. Stevns Klint strækker sig over 17 kilometer og er op til 40 meter høj. Det særlige ved Stevns Klint gemmer sig i klintens lag. Her findes et tyndt lag af fiskeler, som markerer det enorme meteornedslag, der for 66 millioner år siden ramte Jorden og menes at føre til masseuddøen af blandt andet dinosaurerne. Laget er et af verdens bedst bevarede spor efter meteornedslaget.
Langs klinten løber den 21 kilometer lange trampesti, hvor man har Østersøen på den ene side og den stejle klint på den anden. Trampestien går hele vejen fra Bøgeskoven Havn til Rødvig, og der er shelters og opsamlingstop for busser langs ruten. Klinten er fredet, men man må gerne samle smådele, der ligger på stranden.
Stevns Klint blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2014.
Læs mere om Stevns Klint
Jelling Monumenterne. Foto: Getty Images
Den lille jyske by Jelling gemmer på en stor fortælling. Her finder man nemlig Jelling-monumenterne. Jelling-monumenterne består af Jelling Kirke, to høje, Nordhøjen og Sydhøjen, og to runesten, der hver siges at være mindesten for Harald Blåtands forældre Gorm den Gamle og dronning Thyra af Danmark.
De to runesten har stået det samme sted i 1000 år. Den lille runesten blev rejst af Gorm den Gamle til minde om dronning Thyra, og den store runesten blev rejst af Harald Blåtand til minde om hans forældre. Runestenene bliver ofte kaldt Danmarks dåbsattest, fordi den lille runesten er det første sted, hvor ordet "Danmark" optræder, mens den store runesten fortæller, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne. På den store runesten er også et billede af den korsfæstede Jesus, og netop samme billede kan man finde i de danske pas.
Jelling-monumenterne blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1994 og var det første danske sted på listen.
Kronborg Slot. Foto: Getty Images
Kronborg Slot – verdenskendt fra Shakespeare og Hamlet
I den nordsjællandske by Helsingør, dér hvor Øresund mellem Danmark og Sverige er smallest, ligger det enorme Kronborg Slot. Fæstningen om Kronborg blev opført af Erik af Pommern i 1420, så han kunne opkræve sundtold fra passerende skibe. Selve slottet blev bygget af Frederik 2. mellem 1574 og 1585, og tårne, spir, kobbertag og ornamenter blev finansieret af sundtolden.
I dag er Kronborg Slot verdenskendt for at være fiktiv kulisse og centrum for Shakespeares drama Hamlet, og slottet danner ofte rammen om teaterforestillinger. Det er gratis at gå en tur i slotsgårdene, langs voldgraven og fæstningsværkerne. Vil man se Frederik 2.s dansesal, gobelinerne eller Holger Danske i kasematterne under slottet, kræver det billet.
Kronborg Slot blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i år 2000.
Roskilde Domkirke. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Roskilde Domkirke ligger højt hævet over Roskilde Fjord og har siden opførelsen i omkring 1200 været et af Danmarks mest markante vartegn. De to høje kobberbeklædte spir kan ses på lang afstand, og selve domkirken er bygget i røde teglsten som et af de første store teglstensbyggerier i Nordeuropa.
Domkirken har en særlig plads i danmarkshistorien som de danske kongers og dronningers gravkirke, og de mange kongelige gravkapeller fortæller historien om kongehuset. Tre af vikingetidens konger ligger begravet i Roskilde Domkirke, og siden 1500-tallet er alle danske regenter blevet begravet her.
Roskilde Domkirke blev optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 1995.
Nationalpark Vadehavet. Foto: Getty Images
Vadehavet er Danmarks største nationalpark og har siden 2014 været optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som en del af det sammenhængende Vadehav, der strækker sig gennem Danmark, Tyskland og Holland. Besøger du Vadehavet, kan det ligne et hvilket som helst andet hav, men et par timer senere kan samme hav være pist væk, og i stedet vil området være dækket af sand og mudder. Vadehavet er nemlig kendt for sit tidevand, og cirka hver sjette time skifter det mellem høj- og lavvande, og Vadehavet forandrer sig på dramatisk vis.
Vadehavet er trækplaster for dyr til lands, i vand og i luften, og det gælder bl.a. fugle, fisk, østers og sæler. Hvert år passerer mellem 10 og 12 millioner trækfugle som stære, ryler og gæs Vadehavet for at finde føde, og så er området hjemsted for bl.a. strandskader og storspover. I Tøndermarsken i det vestlige Sønderjylland kan du også være heldig at opleve fænomenet Sort Sol, når store mængder af stære kommer til marsken for at overnatte.
Fyrkat Ringborg i Hobro. Foto: Getty Images
Fem steder i Danmark gemmer på nogle af vikingetidens mest imponerende bygningsværker. Ringborgene Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring blev opført under Harald Blåtand omkring år 980 og kom i 2023 på UNESCO’s verdensarvsliste. Borgene blev anlagt ved vigtige land- og søveje og vidner om Harald Blåtands forsøg på at samle det danske rige til én nation og beskytte magten mod udefrakommende fjender.
Alle fem ringborge er bygget efter den samme præcise plan med en cirkelformet vold og tilhørende voldgrav, fire porte vendt mod verdenshjørnerne og en næsten perfekt symmetri. Nogle af borgene – blandt andet Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg – kan stadig opleves tydeligt i landskabet, mens andre, som Borgring og især Nonnebakken i Odense, gemmer sig under jorden eller den moderne by.
Du finder Fyrkat Ringborg i Hobro, Aggersborg Ringborg i Løgstør, Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse, Vikingeborgen Nonnebakken i Odense og Borgring i Køge.
Knudeklinten ved Limfjorden. Foto: Destination Limfjorden
Er du i nærheden af Limfjorden, er øerne Mors og Fur et besøg værd. Her ligger de to molerklinter Hanklit og Knudeklit, der begge er blevet optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2026.
Hanklit rejser sig op til 60 meter over Limfjorden, mens Knudeklint strækker sig en kilometer langs kysten og når op i 35 meters højde. Klinterne gemmer på 55 millioner års naturhistorie fra en tid, hvor Danmark var dækket af hav. Her kan du se lag af moler, kiselalger og vulkansk aske og følge sporene efter et rigt plante- og dyreliv. Mere end 700 arter af blandt andet fisk, fugle, insekter og planter er fundet som fossiler i området. I dag byder klinterne både på vandreruter, smukke udsigter over Limfjorden og et unikt indblik i jordens klima for flere millioner år siden.
Molerklinterne Hanklit på Mors og Knudeklint på Fur er de danske steder, der senest er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.