Sådan får du dit mikroliv i tarmen til at arbejde for dig - og ikke imod dig

Milliarder af bakterier, virus og svampe findes på din krops hud og i din krops hulrum som for eksempel tarmen eller munden. Langt de fleste er sundhedsfremmende eller harmløse, fortæller Oluf Borbye Pedersen, der er professor på Københavns Universitet og en af verdens førende forskere i menneskets mikroliv. 

»Overalt på kroppen beskytter bakterier, virus og svampe, der samlet kan kaldes kroppens mikroliv, mod angreb af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Langt de fleste mikroorganismer findes i tarmen, hvor de som en kæmpestor kemifabrik producerer tusindvis af forskellige molekyler, som vi ikke selv kan danne, og som påvirker vores immunforsvar, fordøjelse, stofskifte og hjernens funktioner, herunder indlæringsevner og hukommelse. Når vi har en sund livsstil, giver vi mikrolivets kemifabrik mulighed for at producere tusindvis af molekyler, der gavner vores helbred. Det modsatte er tilfældet ved en usund livsstil: Her undergraver mikrolivet vores helbred.«

Forfatternes budskab er enkelt: 

»Vi undervurderer, hvor stor betydning vores personlige mikroliv på og i kroppen har for vores helbred. Mikrolivet er en fabelagtig stor helbredsressource, når vi forstår at tage vare på den i det daglige,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Et forstyrret mikroliv kobles til sygdom 

Passer vi ikke på vores mikroliv, kan det potentielt få konsekvenser for helbredet. Oluf Borbye Pedersens forskning har bidraget til viden om, at mikrolivet i tarmen er forstyrret hos mennesker med en af de omkring 30 forskellige kroniske sygdomme, såsom type hjertekarsygdomme og psykiske sygdomme.

Nyere forskning peger på, at det ændrede tarmmikrobiom medvirker til udvikling eller fastholdelse af bl.a. skizofreni, anoreksi, depression, Parkinson, tarmbetændelse og blodpropper i hjerte og hjerne.

Du ved allerede, hvad du skal gøre

Vejen til et sundere personligt mikroliv kender du sikkert allerede. De officielle sundhedsråd har anbefalinger om motion, rygning, alkohol og ikke mindst mad, og følger du de råd, tager du et stort skridt på vejen til at få et sundt mikroliv: 

»Når vi følger de officielle sundhedsråd, får vi udviklet et kompetent og stærkt mikroliv i tarmen og andre steder på kroppen, som producerer et væld af sundhedsfremmende stoffer. Derfor er det ikke usandsynligt, at et sundt mikroliv både kan bidrage til at forebygge og at helbrede nogle af de udbredte folkesygdomme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Du ved sikkert også, at grøntsager er bedre end slik og søde sager, men måske ved du ikke, hvorfor økologiske grøntsager, rodfrugter, bælgfrugter, bær, mandler, nødder og i mindre grad frugt er sundt. Det giver bogens forfattere svar på. 

Plantemad øger tarmens produktion af sundhedsfremmende molekyler, og i tarmen bliver fibrene fra plantemad omdannet til smørsyre, der forhindrer inflammation i kroppen. 

»Kronisk inflammation er udbredt i befolkningen. Inflammation er forløber for udvikling af en række af de folkesygdomme, der rammer bredt i befolkningen. Hvis man spiser meget økologisk mad fra planter og har en sund livsstil i øvrigt, kan man forebygge inflammation og dermed sandsynligvis kronisk sygdom,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Omvendt kan en kost med kød fra okse, svin, lam samt sukker, slik, cola og andre ultraforarbejdede fødevarer skabe massive forstyrrelser i tarmens mikroliv og trigge kronisk inflammation og de første stadier af omkring 30 kroniske folkesygdomme.

I bogen kan man læse, at grunden til, at du skal vælge økologisk er, at økologiske grøntsager er mere næringsrige, eftersom sprøjtegift dræber jordens mikroliv. Sprøjtemidlerne kan også påvirke tarmmikrobiomet negativt. 

Et par æbler, en rød peberfrugt og gulerødder kan være begyndelsen på et sundt mikroliv

Selvom vi alle kender kostrådene, har vi ofte svært ved at følge dem.

»Udfordringen er, at vi lever i et overflodssamfund, hvor fristelserne er overalt, især hvad angår ultraforarbejdet mad,« siger Oluf Borbye Pedersen.

»Hvis du har svært ved at komme i gang med at spise de omkring 600 gram plantemad om dagen, kan løsningen være at starte med flere gulerødder eller rød peberfrugt og måske et par æbler mere om dagen og så bygge det op gradvist med mange flere forskellige slags økologisk plantemad,« foreslår Oluf Borbye Pedersen.

Allerede efter få dage reagerer tarmens mikroliv positivt på ændringer i valget af sund mad. Men vil man skabe et mere sundhedsfremmende mikroliv, vurderer han, at det tager omkring 2 måneder.

Samtidig kan det med tiden blive langt nemmere at holde fast i de gode vaner. 

"Forskning tyder på, at når man ændrer sin mad i retning af det grønne, bliver hjernens belønningscentre efterhånden tilfredsstillet af det grønne, og du vælger det spontant," siger professoren, der selv fravælger ultraforarbejdet mad, slik, cola og kød fra firbenede dyr, men spiser omkring et halvt kilo blendede grøntsager til morgenmad. 

De blendede grøntsager kendes også som ”Professorens grønne energigrød’ – og det er en blanding af mange forskellige grøntsager, Oluf Borbye Pedersen og hans familie har spist til morgenmad i 39 år.     

Prøv at skrue op for den grønne mad, så følger sundheden med

Virker det som en stor opgave at skrue markant op for plantemad og samtidig skære ned på fastfood, rødt kød, slik, chips, cola og søde sager? Så råder Oluf Borbye Pedersen dig til at starte ét sted.
»Hvis valget står mellem de to, er min personlige vurdering: prøv at komme i gang med den lækre plantemad, i håb om at du gradvist vil blive afvænnet med den underlødige og ultraforarbejdede kost.«

Gør du det, er du godt på vej til at passe på dit mikroliv og på sigt dit helbred.

"Der er så mange, der først standser op og tænker over deres madvaner, når de bliver kronisk syge," siger han og tilføjer:

"Der er ingen ulemper ved at spise mere grønt, men en meget stor helbredsgevinst."

Læs mere om - og køb - den nye bog "Professorens vejviser til sundhed indefra"