Redaktionen anbefaler






I Coops supermarkeder topper salget af æg i påsken og til jul. Og salget af økologiske æg er svagt stigende
Danskerne elsker æg – og selvom forbruget er nogenlunde stabilt hele året, skiller påsken sig ud. I ugen op til påske ligger salget af æg 20 % over en gennemsnitlig uge i løbet af året. Æg har dog flere toppe på et kalenderår. Omkring 1. december sælges faktisk allerflest æg.
Er de ægstra glade for de hvidgule proteinbomber i kommunerne rundt om København? Noget kunne tyde på det! Borgerne i omegnen af København putter i hvert fald 20 % oftere æg i indkøbsvognen sammenlignet med gennemsnittet. Færrest æg køber kunderne i Vestjylland, hvor de grå bakker ender i vognen 15 % færre gange end landsgennemsnittet. Betyder det så, at vestjyderne spiser færre æg? Både og – for vestjyder spiser færre æg end folk i hovedstadsområdet, men slet ikke så få, som deres indkøb indikerer, så mon ikke de oftere henter æg i egen hønsegård?
Et godt tilbud på æg er med til at lokke danskerne i supermarkedet. Inflationskrisen betød, at mange flere danskere begyndte at holde øje med ugens tilbud, og æg er sammen med smør nogle af de varer, der kan få folk til at lægge vejen forbi et bestemt supermarked.
Mens salget af økologiske æg faldt under inflationskrisen, steg det igen i Coops butikker sidste år. Samlet set er halvdelen af alle solgte æg dog stadig skrabeæg.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10