Klumme: Selvom Coop Bank er en onlinebank, er vi til at tale med
Priser og vilkår ændres ikke
Er du en af de 85.000 kunder med en konto i Coop Bank, har du måske hørt, at Coop Bank har fået ny ejer. Sydbank overtog 1. juli ejerskabet af Coop Bank, og jeg er sikker på, at du overhovedet ikke har mærket noget til det – ud over at vi har sendt dig en mail med den glædelige nyhed.
Men hvad betyder det så for dig? Her og nu: ikke noget. Coop Bank fortsætter som en selvstændig bank under eget navn. Priser og vilkår ændres ikke, og vi tilbyder stadig Coops medlemmer en bank med fair vilkår og særlige fordele. Du vil derfor fortsat kunne opsamle medlemsfordele og få ekstra bonus, når du bruger dit Coop Bank-betalingskort i Coops butikker.
Samtidig vil det være forkert – og måske lidt kedeligt – at sige: ”Bare rolig, der sker overhovedet ikke noget nyt.” For selvfølgelig ser vi løbende på, hvordan vi kan udvikle os som bank.
Samarbejde med Totalkredit
På 10 år er vi gået fra at have få produkter til at favne de fleste aspekter af kundernes økonomi – fra kort og konti til billån. Siden 2020 har vi desuden samarbejdet om realkredit med Totalkredit, og vi tilbyder både boliglån og andelsboliglån. Derfor er det naturligt for os at investere endnu mere i at udvikle vores sortiment, så vi gør det ekstra attraktivt for nuværende og kommende kunder at samle hele deres økonomi hos os.
Vi vil også styrke samarbejdet med Coop Danmark om alle de ting, du kender som kunde og medlem. I dag er det Coop Bank, der administrerer medlemmernes Coop FordelsKonto – en slags madkonto i Coop-appen, som du kan bruge, når du handler i alle Coops butikker. Vi vil udvikle det gode partnerskab, så vi sikrer endnu stærkere tilbud og fordele til både bankens kunder og Coops 2 mio. medlemmer.
Coop Bank rammer snart sine teenageår og står et rigtig godt sted. Vi har en sund og stærk økonomiMorten Barsballe Nielsen, adm. direktør i Coop Bank
Siden 2013 er mine kolleger i banken lykkedes med at tilbyde enkle digitale løsninger og samtidig have meget tilfredse kunder. Den høje tilfredshed hænger bl.a. sammen med, at vi er nogle af de hurtigste til at tage telefonen. Banken bygger på en filosofi om, at I som kunder skal have mulighed for at kunne klare det meste selv, da det giver jer størst mulig fleksibilitet i hverdagen. Men når du som kunde har brug for at tale med os om detaljerne i et boliglån, en spærret konto eller noget helt tredje, er vi selvfølgelig klar med ordentlig rådgivning – både i telefonen og online.
Det må ikke være bøvlet
Coop Bank rammer snart sine teenageår og står et rigtig godt sted. Vi har en sund og stærk økonomi – og nu også Sydbank som en finansielt stærk ejer. Tilsammen giver det et godt afsæt for, at vi kan udvikle os i den retning, der er sat fra start: at være en onlinebank for kunder i alle aldre med nemme og effektive digitale løsninger til gavn for jer.
Samtidig holder vi fast i, at det skal være enkelt. Vi ved, at mange danskere i forvejen tænker, at økonomi og bankforretning virker bøvlet, og vi vil ikke gøre tingene mere komplicerede end nødvendigt. For mig handler enkelhed om, at vi har få, men relevante produkter, og at løsningerne er ligetil og gennemsigtige. At vores gebyrer er til at gennemskue. At det, de andre skriver med småt, det skriver vi med stort. Det er et vigtigt udgangspunkt, så Coop Bank også fremover kan være et unikt tilbud til dig, der sætter pris på en nem og enkel bank til netop dine økonomiske behov.
Gratis pakke
Som medlem af Coop kan du vælge at få Coop Bank Hverdag gratis via Coop Fordelskonto. Coop Bank Hverdag er en pakke til din daglige økonomi og indeholder konti, op til to betalingskort, mobilbank og netbank.