Hvornår får vi natur på recept?

Lyset flimrer gennem grønne bøgeblade og tegner dansende solpletter på skovbunden og på de seks kvinder, der har taget plads ved langbordet under trækronerne. Der er dækket op med kaffe, nødder og vilde blomster i vaser. Kvinderne misser mod solpletterne og hinanden. Hvis ikke de var så stille og afventende, kunne man nemt forveksle dem med en gruppe veninder til frokost i det grønne. Men det er ikke det, der skal ske. Kvinderne ved bordet har det til fælles, at de af forskellige årsager er ramt af stress. Og de er mødt op i skoven for at se, om naturen kan gøre en forskel.

Det er Vivian Lund Hansen, der guider dem. Hun har fødderne solidt plantet i skovbunden og er iført vandrestøvler og åndbare praktiske bukser. Et billede af Star Wars-­figuren Yoda og teksten ’Think Green Allways’ pryder hendes T-shirt. Bag de runde briller er et smilende og tillidsvækkende blik.

Hun ligner typen, man tør følge. Også ind i en skov.

Vivian Lund Hansen har arbejdet som psykoterapeut i 16 år. For fire år siden uddannede hun sig også til naturterapeut og praktiserer her i Odsherreds istidsformede og bakkede landskaber. Bag hende strækker den lille skov Trekanten sig. Det er den, de unge kvinder skal udforske – under naturterapeutens kyndige vejledning.

Naturterapi vinder udbredelse

Naturterapi har det seneste årti vundet stadig større udbredelse. I lande som Japan, New Zealand, England og Skotland – og i nabolandene Sverige og Norge – er naturterapi ligefrem noget, der udskrives på recept. Men i Danmark er det anderledes. 

”Sundhedsstyrelsen anbefaler endnu ikke naturbaserede sundhedsindsatser som del af rehabilitering eller behandling, og det betyder, at vi mangler det sidste træk, som giver læger mulighed for at henvise til naturterapi på samme måde, som de ville henvise til en psykolog eller fysioterapeut,” siger Dorthe Varning Poulsen, der forsker i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed på Københavns Universitet.

Forskningen viser ellers, at naturen har stor betydning for vores sundhed og trivsel.

”Vi ved fra store epidemiologiske studier, at bare det at leve tæt på grønne områder og være eksponeret for natur giver bedre sundhed og udsigt til et længere liv. Omvendt kan en opvækst i bymiljøer øge vores risiko for at udvikle mentale lidelser som stress, angst og depression og livsstilssygdomme som overvægt og type 2-diabetes,” siger hun og fortsætter:

”Forskning viser, at naturbaserede sundhedsindsatser kan have effekt på flere af netop de sygdomstilstande.”

En lang række videnskabelige studier af forskellige former for sundhedsindsatser i varierende naturmiljøer viser, at naturen har positiv effekt på både fysiologiske parametre som stresshormoner og immunforsvar og på psykologiske parametre som trivsel og livskvalitet.

Og Dorthe Varning Poulsens egen forskning, som hun bedriver sammen med kolleger i Terapihaven Nacadia i Hørsholm, viser samme resultater.

”Naturterapi påvirker altså både vores hormonsystem og vores immunforsvar i en positiv retning og kan sænke vores blodtryk og kortisol-tal, så vi oplever, at vi bliver mindre stressede, og mærker mere ro, tryghed og glæde,” forklarer hun.

Hvis man er stresset, ramt af depression eller angst, er det imidlertid ikke nok bare at komme ud i naturen og gå tur langs stranden.

”For dem, som er særlig ramt af nedsat mental sundhed, er der behov for et forløb, som er tilrettelagt af en terapeut med både sundhedsfaglig viden og kendskab til naturen, som kan guide og vise, hvordan sanseapparatet tages i brug.”

 skoven i Odsherred har den lille gruppe kvinder bevæget sig ud på en sansevandring. De stopper op i en lysning, der summer af liv. Biller kravler i skovbunden, fugle kvidrer fra trætoppene, og en insektsværm danser i en solstribe. En let brise bevæger blade, græs og strå. 

Vivian Lund Hansen opfordrer de unge kvinder til at stille skarpt på deres sanser – én sans ad gangen. Først skal de se, så lytte, røre, dufte og smage. 

Flere af dem er hurtigt i gang. Men 20-årige Anna Josefine Vitek Jensen har svært ved at finde fokus. Hun blev stresssygemeldt første gang i 7. klasse. Siden har hun fået en ADHD-diagnose. Den forklarer meget, men lindrer ingenting. 

”Jeg har konstant tankemylder og føler mig altid presset. Jeg længes helt vildt efter at få mere ro i mit hoved, men det vil ikke rigtig lykkes,” siger hun.

Selv her i den stille natur er det svært. Men det ændrer sig lidt, da gruppen når til lyttesansen. Vivian Lund Hansen beder kvinderne lukke øjnene og forsøge at adskille lydene. Vindens tag i træerne, de forskellige insekters summen, fuglenes sang.

Anna står stille i skovbunden. Med lukkede øjne. Hendes skuldre falder lidt ned.

”Det er, som om skovens lyde fortrænger tankemylderet, når man koncentrerer sig om at adskille dem fra hinanden,” siger hun.

”Der blev faktisk stille et øjeblik.”

Hjernen slapper af i naturen

I miljø- og evolutionspsykologien opererer man med to grundlæggende teorier om, hvorfor naturen virker beroligende på mennesker. Det fortæller ph.d. i naturpsykologi Simon Høegmark, der har forsket i naturterapi ved Syddansk Universitet.

”Naturen regulerer vores nervesystem, fordi vi evolutionært og genetisk er kodet til at forstå og genkende det, vi møder derude. Vores hjerne slapper simpelthen af, når den registrerer omgivelser, vi gennem millioner af år har udviklet os til at aflæse og instinktivt ved, vi kan trives og overleve i. Omvendt opleves bymiljøer mindre genkendelige og derfor også mere stressende,” forklarer han.

”Det er derfor, vi kan få et angstanfald i SuperBrugsen, selvom der ikke er fare på færde. Vi udsættes konstant for stimuli, der grundlæggende er fremmede for os, og vi oplever lige så meget på en dag, som vores forfædre gjorde på et helt liv. Det påvirker selvfølgelig vores følelsesliv. Naturen kan hjælpe med at regulere det igen, fordi det tilbyder et rum, som vi på et ubevidst og dybt plan genkender.”

Simon Høegmark driver i dag, sammen med naturterapeut Sigurd Hartvig, virksomheden ViNatur, der bl.a. udbyder kurser til kommuner, som vil styrke deres indsats på naturområdet. Og efterspørgslen er stor, fortæller han.

”Vi underviser og holder oplæg for fysio­terapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, ledere – og ikke mindst læger! Og vi oplever stor interesse. Lægerne vil gerne have mulighed for at udskrive naturterapi til patienter, der kan få gavn af det. Udfordringen er bare, at vi mangler det rigtige setup.” 

Men det er på vej, mener han. Sammen med en række andre eksperter og forskere er Simon Høegmark inviteret med i et forskningsprojekt, der skal samle og gennemgå den tilgængelige forskningslitteratur på området og fremlægge den for politikere og myndigheder. 

”Jeg tror på, at den samlede evidens for naturterapiens effekt efterhånden er så velbeskrevet, at den ikke kan siddes overhørig,” siger han.

Dorthe Varning Poulsen er enig. 

”Der er et paradigmeskifte på vej, hvor man i højere grad ser på sundhed i et holistisk perspektiv. Også her i Danmark,” siger hun. Og understreger, at hun er overordentlig glad for at leve i et land, hvor sundhedsmyndighederne vurderer evidensen for en behandling, før den tilbydes borgerne.

”Derfor er det også helt afgørende, at der sættes rammer og standarder for de naturbaserede sundhedsindsatser, der tilbydes, og udarbejdes en kreditering af dem, der udbyder dem. Borgerne skal være trygge ved de tilbud og behandlere, det offentlige henviser til.” 

Hun peger på Sverige som et eksempel på, hvordan det kan gribes an.

”I Skåne har man bedt Sveriges Landbrugsuniversitet, som arbejder med naturbaserede sundhedsindsatser, udarbejde de retningslinjer, man skal leve op til for at få kreditering som behandler. Jo sværere problemer og jo mere komplekse indsatser, der skal til, jo bedre uddannet skal behandlerne være,” siger Dorthe Varning Poulsen.

”Det har betydet, at man har kunnet inddrage også en lang række private udbydere og relativt hurtigt har etableret et bredt og velfungerende behandlingsfelt.”

Modstandsdygtig som en bregne

Den lille gruppe kvinder i Odsherred har fundet tilbage til langbordet under bøgetræet. De er blevet bedt om at finde noget, der symboliserer noget for dem. En udfordring, en længsel eller en følelse.

Isabella Besser på 21 år har fundet en lang, grøn stængel, der ligesom folder sig ind i sig selv i en fin krølle. 

Hun er ikke sikker på, hvad det er for en plante. Men måden, den krøller på, taler til noget i hende.

”Den er krøllet ligesom mig. Og det er o.k., det må man gerne være,” siger hun.

Den unge kvinde med det ildrøde farvede hår har social angst. Hun har følt sig ved siden af hele sit liv og oplevet, at hun skulle lægge bånd på sig selv for at passe ind. I en sådan grad, at hun til sidst helt forsvandt. Gennem terapi er hun begyndt at få det bedre. 

Og nu har hun fundet noget i naturen, der minder hende om hende selv. En mystisk, navnløs stængel. Som hun ikke desto mindre synes er smuk og synes har lov til at være der.

”Det er en bregne,” fortæller Vivian Lund Hansen.

”Bregnen er en af de ældste planter på jorden. Den har overlevet istid og dinosaurer, og den står her endnu. Og så er den giftig,” tilføjer hun og smiler.

”Man kan ikke sådan lige få bugt med en bregne. Den er meget modstandsdygtig.”

Isabella holder den krøllede stængel frem for sig igen. Ser den i et nyt lys. Den er ikke kun krøllet, men også stærk.

”Nej,” siger hun og smiler. 

”Man fucker ikke med en bregne.” 

Måske findes løsninger på mistrivsel i naturen

Naturen har et enormt potentiale for vores sundhed. Men store dele af det er endnu uudforsket, fortæller Dorthe Varning Poulsen.

”Der er alt det, vi ved og allerede nu kan registrere af effekter. Men der er også meget, vi kun er begyndt at forstå,” siger hun.

”Vi ved f.eks., at der udskilles forskellige stoffer fra træer og planter – bakterier og svampesporer – som vi optager, når vi bevæger os ud i naturen. Gennem huden, luften, og når vi får jord op under neglene eller måske snacker på et bøgeblad. Men vi er først nu – i takt med at der i disse år er kommet stor fokus på vores tarms funktion og de mikrober, vi har i tarmen – begyndt at forstå, at de stoffer måske har langt større betydning for vores tarmflora og derfor også vores sundhed og udviklingen af forskellige sygdomme, end vi tidligere har tænkt.”

F.eks. sættes menneskers tarmflora nu i forbindelse med udviklingen af en lang række mentale sygdomme som depression og udviklingsforstyrrelser som ADHD.

”Måske findes langt flere af de løsninger, vi leder efter for at imødekomme den voksende mistrivsel, lige dér foran os i naturen, end vi i dag gør os begreb om,” siger Dorthe Varning Poulsen.

Skovens lyde gør forskellen

I skoven i Odsherred har Vivian Lund Hansen kaldt kvinderne sammen med lyden fra en meditations-klangskål. Hun inviterer dem til at lægge sig i skovbunden. Direkte på jorden eller på et tæppe.

Flere af dem vælger skovbunden. Der er Anna Josefine Vitek Jensen ikke helt endnu. Hun vælger et tæppe. Der er jo det med angsten for kryb. Og så er hun faktisk også allergiker. Men den 20-årige kvinde lukker øjnene og ligger stille. Noget, der ellers er tæt på umuligt for hende at gøre.

Det er skovens lyde, der gør forskellen. Når hun stiller ind på dem og koncentrerer sig om at adskille dem fra hinanden, fortrænger de mylderet af tanker i hendes hoved.

Solpletterne danser på skovbunden og på de unge kvinder, der ligger i den. Der er ro.