supermarkeder

Gider du virkelig arbejde i et supermarked?

Som kunder ser vi dem sætte varer på hylder, sidde i kassen og vaske gulvet. Det kan se trivielt ud, men hvordan oplever de selv at gå på arbejde i supermarkedet, og hvordan holder de fast, når familie og venner giver udtryk for, at jobbet i supermarkedet ikke er en rigtig karriere?

Unge i supermarkedet

Sociolog Marianne Høyen er i gang med at undersøge, hvordan jobbene er på det arbejdsmarked, der ligger imellem faglige og akademiske uddannelser. Hun har talt med unge medarbejdere, der alle har startet en karriere i supermarkedet efter overstået studentereksamen. Samvirke bringer her interview med 4 af de unge.

De unge spørger mig til råds, selvom jeg kun er 18!

Magnus Brix – har arbejdet i Kvickly, Vordingborg, fra han var 16. Påbegynder ledertrainee-uddannelsen senere i 2023.

»Som 18-årig er jeg blevet en af dem, de unge – ha, ha, de yngre – spørger til råds. Det er noget helt særligt at være med til at oplære unge mennesker. Selvom jeg kun er 18 år, så kommer de og spørger om, hvad jeg synes, og hvad de skal gøre. Det er fedt. Jeg er begyndt at tænke meget over, hvordan man lærer fra sig, om hvordan man selv kan være et godt forbillede. Også når noget skal gøres anderledes. Det har jeg selv lært af min chef. Ikke at skælde ud, men at fortælle, hvordan man kan gøre noget bedre næste gang.

Hvis du spurgte mig for et halvt år siden, om jeg ville blive i Coop, så var det da en mulighed, men der var faktisk mange ting, jeg kunne have lyst til at prøve. Nu bliver jeg her og ser, hvad fremtiden bringer.

Måske lægger man som kunde ikke mærke til det, men i et supermarked sker der hele tiden noget dagen igennem, og det er helt forskellige kunder, der kommer om morgenen og aftenen i forhold til dem, der kommer i løbet af dagen. Man lærer folk at kende – i hvert fald nogle af dem.

Jeg startede selv som ungarbejder, og jeg har lært rigtig meget om mennesker først af at sidde i kassen og senere ved at være mere på gulvet. I begyndelsen kiggede jeg meget efter, hvordan de voksne medarbejdere gjorde. Hvordan de agerede i butikken og i forhold til at kende til de forskellige varer, de havde ansvaret for. Det er navnlig folk som min varehuschef, som jeg faktisk ser meget op til. Han er blevet et slags forbillede for mig, en jeg gerne vil være ligesom.«

Jeg bliver bare grundlæggende glad – hver dag

Cilie Hein Frederiksen – har arbejdet i SuperBrugsen flere steder fra teenageårene og frem. Nu er hun souschef i Tune.

»Jeg er vild med at arbejde i SuperBrugsen, for mig er det det helt rigtige. Det er en fornøjelse at gå på arbejde hver dag. Man gør virkelig en forskel, selvom mange måske ikke synes, at butiksarbejde er noget særligt. I gymnasiet ville jeg læse til læge og havde også en god nok studentereksamen. Som så mange andre tog jeg lige et sabbatår, bare i kassen og i kiosken. Og midt i det hele fandt jeg ud af, at jeg altså var rigtig glad for at gå på arbejde der, sådan helt grundlæggende glad – hver dag. Men hvad så? Jeg skulle jo læse på universitetet, var planen. Jeg var meget i tvivl. Til en familiefest var der så en, der spurgte mig, hvad der egentlig gjorde mig mest glad? Og så tog jeg beslutningen: Jeg skulle blive i SuperBrugsen! Så kom det vanskelige: at få fortalt familie og venner, at jeg ændrede planer. Men det gik heldigvis fint.

Men hvad er det så, der er så fedt ved at være souschef? Prøv at forestille sig, at du står og er dirigent foran et stort orkester. Alle musikerne er dygtige til at spille på deres forskellige instrumenter, men du skal have det hele til at hænge sammen. Du ved selvfølgelig, hvilken musik I skal spille, men for at få det til at lyde godt skal man få nogen til at spille kraftigere, mens andre skal dæmpe sig. Undertiden skal tempoet op, andre gange skal det ned. Musikken udvikler sig, mens den bliver spillet. Alt det skal man holde i gang. Her er musikerne mine kolleger, instrumenterne er butikkens varer, og den samlede musik er butikken her i lokalområdet. Giver det mening?«

I begyndelsen var jeg bange for at sidde i kassen

Timmi Raabye – har arbejdet SuperBrugsen i teenageårene og er uddannet multimediedesigner. Nu er han i ledertrainee i SuperBrugsen i Hornbæk.

»Da jeg var teenager, ville jeg gerne tjene nogle penge. Det blev så i Brugsen. Dengang gik min tid med computerspil og at spille musik. Jeg kunne også godt lide design, så derfor valgte jeg dramamusiklinje på gymnasiet. Min plan var først at gå videre med noget data, men jeg kunne ikke med matematik. Faktisk var jeg i begyndelsen bange for at sidde i kassen i Brugsen! Jeg tænkte, at man skulle kunne regne alt muligt ud. Men det skal man jo ikke – kassen gør det for en. Og i forhold til uddannelse endte jeg på multimediedesign, hvor jeg tog en 2-årig uddannelse. Det var ikke nemt at finde job, for jeg blev færdiguddannet under corona.

Jeg sad rigtig meget hjemme. Så fik jeg nok – og gik tilbage til Brugsen, selvom jeg var totalt træt af butiksarbejde på det tidspunkt. Men tingene var anderledes nu, og jeg var blevet ældre og kunne finde ud af mere. Chefen spurgte, om jeg kunne tænke mig noget uddannelse, og a’ hva’? Det kunne jeg da ikke. Jeg havde jo lige taget en. Så viste han mig ledertrainee-uddannelsen. Jeg havde slet ikke tænkt på den mulighed. Nu går jeg på uddannelsen, og det er superfedt. Vi går på skole en uge hver måned og har forskellige emner om butik, personale og ledelse – selv matematikken giver mening, for nu skal jeg jo bruge den i dagligdagen. Det med at lære at se sammenhænge er virkelig spændende. Det giver også et udgangspunkt for at finde ud af mere, for eksempel om hvad der sker ude i verden! Hvis jeg skulle give et råd til mit yngre jeg, så skulle det være at lade være med at forestille mig alt muligt på forhånd. Der er rigtig mange ting, jeg har holdt mig fra at gøre, fordi jeg har haft en idé, der viste sig overhovedet ikke være rigtig. Det er dumt. Det er bedre lige at undersøge, om tingene nu også er sådan som, man tror.«

35 procent

af alle unge mellem 13 og 17 år har et fritidsjob. Langt de fleste unge er ansatte i supermarkeder, mens restauranter og cafeer er den branche, næstflest unge arbejder i.

Kilde: Danmarks Statistik

Butikken er jo et knudepunkt i byen

Frederikke Sommer – har arbejdet i forskellige Dagli’Brugsen, fra hun var 15. Nu er hun næsten færdig som ledertrainee fra Dagli’Brugsen i Snertinge.

»Jeg glædede mig virkelig til at komme ud at lave noget efter skolen. Jeg var i den grad skoletræt. Egentlig ville jeg gerne arbejde med drama, men jeg kom aldrig rigtig i gang med det. Jeg skulle lige slappe lidt af og bare have et arbejde i et års tid. Men så blev jeg hængende. Jeg tror, det har at gøre med, at man bliver anerkendt for sit arbejde her. Lidt i modsætning til skolen. Det er ikke lærernes skyld, men der kommer alligevel hurtigt karakterræs mellem eleverne.

Nu er jeg næsten igennem lederuddannelsen og kan rigtig godt lide mit arbejde. Det handler både om at få butikken til at fungere i dagligdagen, og det handler om at lave god kundepleje. Vi er jo et knudepunkt for mange i en lille by som vores. Det er vigtigt at tage sig tid til en snak med både de ældre og børnene, som kommer herned. Butikken skal være et sted for alle. Det er også sjovt, når man møder folk rundtom, langt væk fra butikken. Det er dejligt at komme til at kende mange!

Men jeg er især rigtig optaget af at se, hvad vi kan finde på med butikken. Hvordan kan vi gøre butikken til et sjovt sted at handle, få ting til at ske, og jeg synes især, at sociale medier, altså Facebook, kan noget i den forbindelse. Så det har jeg kastet mig over at finde ud af mere om!

Jeg har lagt mærke til, at der ikke er så mange kvinder på lederposterne rundtom. Der er selvfølgelig mange kvinder, der arbejder i deltidsfunktioner eller i kassen, men ikke så mange i lederstillinger. Det vil jeg lave om på!«