Sober curious: Du kan feste med færre promiller

I Danmark drikker vi – ofte og meget. Vi drikker af lyst, af vane, af høflighed, for fællesskabets skyld, for at blive fulde eller på grund af ubevidst gruppepres, og sådan har det været i adskillige år. Men nu er en ny bevægelse på fremmarch. En bevægelse, som hylder et mere reflekteret forhold til alkohol. Bevægelsen kaldes sober curious, der direkte kan oversættes til ædru-nysgerrig. Her handler det ikke nødvendigvis om fuldstændig afholdenhed, men om at stoppe op og tænke over sit alkoholforbrug frem for uovervejet at bunde drink efter drink ved enhver given lejlighed.

»Det kan sammenlignes med at være flexitar – bare med alkohol. Det handler om at være nysgerrig på et liv med mindre alkohol, hvad det kan give én, og hvad man kan undgå. Nogle er helt holdt op med at drikke alkohol, mens andre blot er begyndt at tænke mere over, hvornår og hvor meget de egentlig har lyst til at drikke,« siger Katrine Quorning, som er forfatter, foredragsholder og talskvinde for sober curious.

Bevægelsen udsprang i USA af en bog med samme titel, som blev udgivet i 2019. Sideløbende er andre lignende bevægelser blomstret op, for eksempel bevægelsen Mindful Drinking og New Sobriety. I Danmark er vi ifølge interesseorganisationen Alkohol & Samfund også blevet mere nysgerrige på vores alkoholforbrug. Organisationen har blandt andet oplevet en stigende interesse for deres alkoholtest og appen AlkoLog, som gør det muligt at registrere antallet af genstande, man drikker.

»Noget tyder på, at vi generelt er blevet bedre til at mærke og tale om grænser, og nysgerrigheden på et liv med mindre alkohol kan meget vel være en del af det. Efterhånden ved vi også, hvad konsekvenserne er af et højt alkoholforbrug, og vi har et stigende fokus på sundhed, hvor alkohol ikke passer ind,« siger direktør i Alkohol & Samfund, Ida Fabricius Bruun.

Sober curious giver en mulighed for at sige »nej tak«

Selvom vi har et tiltagende fokus på alkohol, er alkoholen stadig svær at komme uden om, hvis man lever i Danmark. Den findes i fredagsbaren, til lørdagsmiddagen og ved søndagsfrokosten. Vi har opfundet druklege og druksange, og drikker man ikke, kan det være vanskeligt at være en del af fællesskabet. Det danske drukfællesskab er nemlig så stærkt, at man risikerer at blive holdt helt uden for, hvis man siger »nej tak« til alkohol. 

»Vi lever i en tid, hvor vi mener, der skal være plads til alle – bortset fra dem, der ikke drikker. Vores alkoholkultur er virkelig ekskluderende, og særligt når man er ung, kan man let bliver sober shamet, hvis man ikke tager del i alkoholfællesskabet,« fortæller Katrine Quorning.

I begrebet sober shaming ligger, at de, der vælger alkohol fra, bevidst eller ubevidst udskammes for deres valg. Det kan være gennem et simpelt, ofte velmenende spørgsmål, som »hvorfor drikker du ikke i dag?«, eller gennem en mere direkte kommentar som »hvor er du kedelig!«.

På den baggrund er sober curious-bevægelsen ifølge Ida Fabricius Bruun fra Alkohol & Samfund særlig kærkommen:

»At drikke alkohol er lidt en automatreaktion, og dét, at der er kommet et fællesskab, som handler om at være mere bevidst omkring, hvornår man indtager alkohol, kan gøre, at vi begynder at tale mere åbent om vores alkoholforbrug.«

Den åbne snak om alkohol kan gøre det mere acceptabelt og lettere at sige »nej tak« til alkohol uden risiko for at blive sober shamet eller ekskluderet fra fællesskabet.

Der kommer flere og flere alkoholfri alternativer

En måde at omgå drukfællesskabet er gennem alkoholfri drikkevarer. På supermarkedernes hylder fylder de mere og mere og vidner igen om, at vi i stigende grad er blevet opmærksomme på, hvor meget alkohol vi indtager. Særligt de alkoholfri øl er populære, og siden 2010 er salget af dem seksdoblet, viser tal fra Coop Analyse. Men også vin og spiritus uden alkohol, som i lang tid har haltet efter øllene, er i fremgang. De seneste år er salget af alkoholfri vin og spiritus steget og steget, og der er sket en stor udvikling hvad angår både smag og udvalget af produkter. Ifølge Morten Sørensen, der er stifter af virksomheden ISH Spirits, som producerer alkoholfri drikkevarer, og bestyrelsesmedlem i verdens første organisationen for ikke-alkoholiske drikke, ANBA, er de alkoholfri alternativer inkluderende:

»Nogle arrangementer taler til en sodavand, mens andre taler til øl, vin og spiritus. Med en alkoholfri drink kan man stadig være med i festen, uden at drikke alkohol, hvor man kan føle sig mere udenfor ved at sidde med en cola. Det ligger i vores DNA, at vi skal skåle, drikke og hygge os, og det skal vi blive ved med – bare med mindre alkohol,« siger han.

Mentaliteten stemmer på mange måder overens med den, der er at finde i sober curious-bevægelsen. For Morten Sørensen handler det at drikke alkoholfri øl, drinks og vin nemlig ikke om fuldstændig afholdenhed, men om for eksempel at kunne supplere sine alkoholiske drikke med de ikke-alkoholiske, så man kan være med hele aftenen og samtidig være noget igen dagen efter.

»Det må nemlig ikke blive helligt,« understreger han og peger på, at 9 ud af 10 af ISH Spirits’ kunder også drikker alkohol. 

De alkoholfri drikkevarer fylder lige nu ca. 3,5 procent af markedet, men med den nuværende udvikling forudser Morten Sørensen, at de sagtens kan komme op på 20-25 procent. 

Selvom vi skal blive ved med at skåle, mener Ida Fabricius Bruun, at det også at vigtigt at dyrke nye fællesskaber, der handler om andet og mere end alkohol:

»Det smukke ville være at skabe fællesskaber, hvor sammenholdet eller det, man laver, er det vigtige, og hvor det betyder mindre, hvad man drikker,« siger Ida Fabricius Bruun, men pointerer, at de alkoholfri drikkevarer indtil da udgør en fin mulighed for at skære ned på alkoholen.

Vi mangler fællesskaber uden alkohol

At en bevægelse som sober curious er ved at få fodfæste, tyder på, at flere ønsker at skubbe den danske alkoholkultur i en retning, hvor alkoholen fylder mindre i fællesskaberne. Men det er et langt, sejt træk, der i så fald skal til. Den danske alkoholkultur med stærke drukfællesskaber kan, ifølge Sidsel Eriksen, der er lektor i historie og ph.d. ved Københavns Universitet, dateres tilbage til 60’erne og 70’erne. Her steg salget af alkohol markant, og den største årsag til stigningen skal findes i de danske bryggeriers interesse i at øge ølforbruget.

»Forbruget eskalerede, da bryggerierne indledte et samarbejde med DBU og begyndte at koble øl og fodbold. Nogle husker måske øllen Danish Dynamite dedikeret til fodboldlandsholdet i 80’erne. Herefter gik bryggerierne også ind i festivaler, folkemøder og koncerter, hvor øl blev massivt brandet som ’vores øl’,« forklarer Sidsel Eriksen. 

Koblingen mellem øllet og de store fællesskaber smittede af på de mere nære fællesskaber. Øl blev en god anledning til at mødes formelt eller uformelt, og der findes en masse fællesskaber, hvor alkoholen er det kit, der tømrer gruppen sammen. Det er formentlig forklaringen på, at de danske unge længe har været dem, der starter tidligst, drikker oftest og drikker mest i Europa, for det er i ungdommen, at vores alkoholvaner dannes, fortsætter Sidsel Eriksen:

»Hvis vi vil skrive os ud af fortællingen om den danske alkoholkultur, så det bliver nemmere selv at vælge alkohol til og fra, er det nødvendigt at fokusere på, hvem der ejer de fællesskaber, som er attraktive for de unge. Vi skal give dem mulighed for at udvikle agendaer, der ikke er finansieret af alkoholproducenter. Og så kunne man ønske, at arrangørerne af fællesskaber ville nedtone de kommercielle interesser i de unges alkoholforbrug.«

For forældre handler det om at vise sine børn, at man sagtens kan have et socialt liv uden at drikke sig fuld ved enhver sammenkomst, mener Ida Fabricius Bruun:

»Vi skal være gode rollemodeller for de unge. Og så skal vi tale med dem om grænser og lære dem, at det er o.k. at sige fra, hvis man ikke har lyst til at drikke eller drikke mere,« siger Ida Fabricius Bruun.   

Det er netop, hvad en bevægelse som sober curious kan støtte op om.