Madbanditten er sober curious: Vælger selv alkohol til og fra

»Jeg startede med at drikke alkohol tidligt. Jeg vil gætte på, jeg var 14 – det var i hvert fald, inden jeg blev konfirmeret.

I min ungdom var mit alkoholforbrug tårnhøjt. Jeg var en del af en stor vennegruppe, hvor det, vi samledes om, var at drikke. Vi hørte musik, hyggede, festede og drak.

Dét spor var dødnemt at fortsætte ad, da jeg startede i gymnasiet. Torsdag, fredag og lørdag gik vi i byen og drak, og der blev hurtigt dannet et skel mellem dem, der festede meget, og dem, der ikke festede så meget. Jeg kørte totalt på automatpilot og tænkte slet ikke over mit alkoholforbrug, men havde det bare skidesjovt.

Efter gymnasiet havde jeg et år, hvor jeg arbejdede og derefter brugte alle mine penge på at gå i byen. Så flyttede jeg til Paris og fik job i restaurationsbranchen, og når mine kollegaer og jeg havde fri, drak og festede vi. Sådan gik der to år.

Madbanditten fik større fokus på sundhed

Da jeg kom tilbage til Danmark, startede jeg på universitetet, hvor jeg mødte min mand. Selvom vi begge arbejdede i restaurationsbranchen, faldt vi efterhånden ind i en rytme, hvor vi var mere par og festede mindre. Det var også heromkring, tankerne om sundhed og børn begyndte at dukke op. Jeg stoppede blandt andet med at ryge – det havde jeg hele tiden vidst, jeg på et tidspunkt skulle. Jeg tænkte ikke på samme måde om alkohol, men skar alligevel meget ned på det. Særligt fordi jeg kom i fertilitetsbehandling, og derfor var der i en årrække et ekstremt fokus på min krop og hvad den ikke formåede.

Jane Faerber Startede med at droppe vinen

For 3-4 år siden holdt jeg pludselig op med at kunne lide rødvin, som jeg ellers altid har nydt. Det satte sig ligesom fast i halsen og føltes ubehageligt at drikke. Nogle år efter skete det samme med hvidvin, og der begyndte det at spøge på radaren, at jeg måske ikke havde lyst til at drikke alkohol overhovedet.

I starten ville jeg ikke stå frem med det. Jeg er i forvejen hende, der ikke spiser brød og helst ikke vil have sukker, og hvis jeg også stoppede med at drikke alkohol, var jeg bange for, at folk ville syntes, det var for meget.

Når jeg var ude, følte jeg også en social forventning om, at jeg skulle drikke. Derfor drak jeg tit et glas vin eller to, fordi selskabet indbød til det og for at være høflig. Næste dag tænkte jeg, at det egentlig var skørt, jeg havde drukket. Jeg kunne have grint, nydt musikken og fået det helt samme ud af arrangementet uden alkohol. Jeg kunne endda have fået bedre søvn og en bedre efterfølgende dag.

Sober curious-bevægelsen gav hende det sidste skub

Og så stødte jeg på sober curious på instagram. Jeg identificerer mig ikke som afholdskvinde, og derfor lød det rart, at man kunne være nysgerrig på at drikke mindre eller skære alkohol fra i perioder. Det var ikke så dramatisk som at stoppe helt. Jeg begyndte at følge bevægelsen, og i nogle måneder var mit instagramfeed fyldt med livsbekræftende historier fra folk, der ikke drak.

Den sommer drak jeg meget mindre, end jeg plejer, og efterfølgende er jeg selv begyndt aktivt at vælge de arrangementer til, hvor jeg har lyst til at drikke eller føler, det er akavet at vælge alkohol fra.

Lige nu er jeg i en periode, hvor jeg slet ikke drikker. Perioden varer, indtil jeg får lyst til at drikke alkohol igen. Det er altså ikke et spørgsmål om fuld afholdenhed, men om at være mere kræsen omkring, hvornår jeg vælger det til. Det kunne for eksempel være ved markeringen af noget helt særligt, på rejser, til bryllupper eller nytårsaften. For mig skal alkoholen give mere, end den tager.«