Mange fødevarer anprises ulovligt og fremstår som sundere, end de er: Dette bør du være opmærksom på, når du handler

Er et fødevareprodukt omtalt som sundere, end der er dokumentation for, eller er der brugt meget generelle vendinger om sundheds- og ernæringsværdien, så er der tale om ulovlig anprisning af produktet. Se her, hvornår du bør være kritisk.
Kunde i et supermarked læser på et produkt

Uanset om vi handler fysisk eller på nettet er det sandsynligt at møde fødevareprodukter, der bliver anprist ulovligt.

Forbrugeren må ikke kunne misforstå anprisningen

»Super næringsrig«, »styrker fordøjelsen« eller »reducerer muskelskader«. For eksempel sådan kunne ulovlig anprisning af et fødevareprodukt se ud.

Når der ikke er dokumentation for de gavnlige virkninger, som fremhæves, eller hvis formuleringen er lige lovlig »fluffy«, er der tale om en overtrædelse af loven – og det udløser en indskærpelse til den ansvarlige virksomhed.

Det siger kontorchef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen og uddyber:     

»Forbrugeren må ikke kunne misforstå anprisningen. Nogle gange er en formulering meget generel og giver ikke rigtig mening, men alligevel appellerer den måske til nogle forbrugere, der gerne vil være sunde. Sådan en form for vildledning er selvfølgelig problematisk,« siger han.   

Som en del af en kampagne gennemførte Fødevarestyrelsen i første halvdel af 2022 en stikprøvekontrol blandt 253 fødevarevirksomheder. Heraf havde 34 procent – altså en tredjedel – af de kontrollerede virksomheder brugt ulovlig omtale af ernæring og sundhed i reklame for deres varer. Det er for mange, understreger Henrik Dammand Nielsen.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Det skal du være opmærksom på som forbruger

Som forbruger er der med andre ord en vis sandsynlighed for at møde fødevareprodukter, der bliver anprist ulovligt. Men har du nedenstående opmærksomhedspunkter in mente, er du godt klædt på, når du handler i fysiske butikker og på nettet: 

  1. Når det bliver for fantastisk: Hvis omtalen af et produkt lover beskyttelse mod alverdens dårligdom eller et langt og sundt liv, er det nok for godt til at være sandt.  
  2. Hvis omtalen er meget overordnet: Er omtalen så ukonkret, så man ikke rigtig kan bruge den til noget, er det også et faresignal. Det kunne f.eks. være »super næringsrig«.
  3. Hvis produktet omtales som gavnligt mod sygdom: Det er forbudt at anprise en fødevare i forhold en specifik sygdom.
  4. Tjek EU’s liste med tilladte anprisninger (for den ekstra bevidste forbruger): For at undgå vildledning af forbrugeren har EU faktisk udfærdiget en liste med de sundhedsanprisninger, som er tilladte for virksomheder at bruge, hvis produktet vel at mærke lever op til betingelserne beskrevet i listen. Tilsvarende findes en liste med omkring 30 forhold relateret til ernæring, som en fødevarevirksomhed lovligt må anprise i markedsføringen af et produkt – hvis produktet lever op til betingelserne beskrevet i listen.

Liste over tilladte sundhedsanprisninger findes som bilag nederst i Kommissionens forordning (EU) Nr. 432/2012 af 16. maj 2012 (klik på link). Listen Ernæringsanprisninger og betingelserne for deres anvendelse findes som bilag nederst i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 (klik på link).    

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Forbrugerrådet Tænk: Brug sund fornuft og spis efter kostrådene

Sundhedsanprisninger kan være et uoverskueligt område for forbrugeren, hvor der er risiko for at blive narret, konstaterer fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen, som kalder det »meget problematisk«, at så mange fødevarevirksomheder bryder reglerne. 

»Forbrugerne vil gerne leve både sundt og klimavenligt. Og derfor er der jo salg og penge i at anprise og markedsføre sine produkter som sunde og klimavenlige. Men det skal selvfølgelig være ordentligt og korrekt, det der står om varerne,« siger hun.

Hun anbefaler forbrugerne at finde bullshitdetektoren frem og følge deres sunde fornuft. Og så henviser hun i øvrigt til de generelle kostråd. Langt de fleste vil få dækket deres ernæringsbehov ved at følge dem – og så behøver man ikke lade sig forføre af produkter, som giver udtryk for at have særlige egenskaber og ekstra gavnlige effekter på sundheden, siger hun. 

»Grundlæggende handler det om at have fokus på den rigtige mad i stedet for på særlige produkter. Ofte ses de her anprisninger jo på produkter, som f.eks. er tilsat ekstra vitaminer eller mineraler – og som også tit kan være meget hypede. Det er jo ikke på gulerødder og havregryn, som er eksempler på anbefalede fødevarer, der indgår i en sund og varieret kost,« siger hun. 

Læs mere om