jul

Hvilket juletræ er mest miljø- og klimavenligt?

Drømmer du om at finde et bæredygtigt juletræ, skal du afveje mange ting: Arten, dyrkningsmetoden, og hvordan du transporterer juletræet hjem til dig selv, har nemlig indflydelse på, hvor stort et klima- og miljøaftryk et juletræ har

Juletræer er ikke små idylliske stykker natur

Du kender billedet fra julehistorierne og eventyrene: Smukt i skoven står et juletræ, som familien tager af sted på slæde for at fælde. Idyllisk og smukt, juleaften, gaverne og varmen venter hjemme i stuen. Måske tænker du også, at juletræet er et lille stykke natur, du tager ind i stuen – og så er det stort set lige meget, hvilket juletræ du vælger, for træer er jo bæredygtige?

Er du på jagt efter et bæredygtigt juletræ, er det ikke helt enkelt at udpege det mest bæredygtige træ. Og måske har du hørt, at et plastikjuletræ kan være bedre for både miljø og klima. Sammen med Niclas Scott Bentsen, der er lektor i biomasseressourcer og bioenergi, dykker Samvirke ned i fordele og ulemper ved de forskellige træer.

Økologisk eller konventionelt juletræ?

Økologiske og konventionelle juletræer belaster miljø og klima på forskellige måder:

Økologiske juletræer er bedre for grundvandet, da de ikke sprøjtes med pesticider og andre midler, hvor der er risiko for nedsivning til drikkevand. Omvendt kan man argumentere, at når økologerne skal fjerne ukrudtet manuelt, skal de gennem plantagerne flere gange. Det giver et større forbrug af diesel til traktorer og andre redskaber.

Konventionelle juletræer er sprøjtet flere gange med blandt andet ukrudtsmidler, og ofte smører avlerne også toppen for at sikre en pænere vækst. Til gengæld er der mindre arbejde med store maskiner. Flere konventionelle avlere bruger dog metoder, hvor der bruges mindre sprøjtemiddel,  men mere manuelt arbejde.

Skal man summere op kort: Økologiske juletræer har en fordel, når det gælder naturen, mens man kan argumentere for, at konventionelle træer formentlig er lidt bedre, når det gælder klimaet. Den største klimabelastning er du dog selv herre over – mere om det senere i artiklen. 

Hvilken sort skal man vælge?

I Danmark (og det meste af Europa) er nordmannsgran den mest udbredte sort, men du kan nogle steder også finde juletræer af sorten rødgran.

Nordmannsgran vokser langsommere end rødgran, og det betyder, at man kan dyrke færre træer på et areal over tid, og dermed kunne man argumentere for, at produktionen af nordmannsgran optager mere plads end rødgran. Plads, der kunne bruges på at dyrke fødevarer i stedet.

Vil man vælge mest bæredygtigt, bør man vælge rødgran.

Er plastikjuletræer bedre?

Plastikjuletræerne er blevet mere og mere populære de seneste år. De står dog stadig kun i en promilledel af de danske hjem. Når man spørger danskerne, hvorfor de køber plastikjuletræer, svarer en del, at plastiktræerne kan genbruges og dermed er bedre end de naturlige juletræer.

Flere undersøgelser har forsøgt at kortlægge, hvornår et plastikjuletræ bliver en fordel for klimaet og miljøet. En canadisk undersøgelse peger på 20 år, mens en amerikansk undersøgelse viser, at et plastikjuletræ er det mest klimarigtige valg efter 4 år. Ulempen ved de 2 undersøgelser er, at dyrkningsmetoderne i USA og Canada ikke helt ligner de danske, så Niclas Scott Bentsen gætter på, at hvis man kan anvende sit plastikjuletræ i 10-12 år, begynder det at blive en klimamæssig fordel.

Din adfærd er vigtig for det samlede klimaregnskab

Klimaregnskabet påvirkes især af din adfærd, når du henter juletræet, og når du er færdig med at bruge dit juletræ.

Vigtigst af alt er, at du bør købe dit juletræ tæt på, hvor du bor. Kører du 25 kilometer i stedet for 5 kilometer efter dit juletræ, skubbes klimaregnskabet kraftigt i negativ retning. Selvom det måske er mere hyggeligt at fælde træet selv i en skov sammen med familien, er det bedre for klimaet, hvis man sender en lastbil med et vognlæs juletræer ind til et supermarked, et byggemarked eller en plads i byen, frem for at alle selv kører ud til en plantage for at fælde træet.

Når du er færdig med juletræet, er der én oplagt løsning, hvis du vil være klimavenlig: Aflevér dit juletræ på genbrugsstationen. Nogle steder laves træet til flis, der bruges til at beskytte bede mod ukrudt, andre steder brændes det for at lave el og varme – og kigger man på karbonkredsløbet, er det en fordel for klimaet at udvinde varme og el af aflagte juletræer frem for at bruge olie og gas.

For at finde det mest bæredygtige juletræ kan du bruge følgende tommelfingerregler:

  • Køb juletræet tæt på, hvor du bor. Transporten fra udsalgsstedet og hjem har en forholdsvis stor indflydelse på det samlede klimaaftryk.
  • Vælg et økologisk juletræ. Økologiske juletræer bliver ikke sprøjtet og kun gødet med naturgødning. I økologisk produktion er der dog en del maskinelt arbejde, der kan udlede CO2. I konventionel produktion bruger man færre maskiner, men sprøjter med pesticider en del af træets første leveår.
  • Vælg et lille træ frem for et stort. Ved at vælge et lille juletræ skal der over tid bruges mindre areal på at have en dansk juletræsproduktion.
  • Køb et skævt træ. I juletræsproduktion kasseres mange træer, fordi de ikke er ensartede hele vejen rundt. Ved at vælge et skævt træ er du med til at redde et træ fra at blive kasseret, og dermed mindskes miljøpåvirkningen.

Læs mere om