Babymad: 20 gode råd til overgangen fra mælk til babys første mad

1. Begynd, når din baby er mellem 4 og 6 måneder

Allerede tidligt kan dit barn begynde at smage på anden mad end mælk, fordi kroppen og mundmotorikken nu er mere udviklet. Nogle børn er klar, allerede når de er 4 måneder, og andre først når de er 5-6 måneder. For at være klar til andet end mælk skal barnet først og fremmest kunne holde hovedet selv og sidde sikkert, for eksempel på skødet. Derudover skal du se på, om barnet interesserer sig for den mad, du selv spiser. Kigger det på maden og åbner munden, er det ved at være tid til at smage på andet end mælk.

2. Start med grød, mos samt blød frugt og grønt

I første omgang kan du lade dit barn smage på grød og grøntsagsmos, som du giver med ske. Afhængig af barnets motorik kan maden suppleres med bløde frugter eller tilberedte grøntsager, som dit barn selv kan øve sig i at samle op med fingrene. Gør plads til bryst eller flaske efter hvert måltid, da maden frem til 6 måneder kun er et supplement til mælken.

3. Lad hver portion indeholde en base af korn eller kartofler

Korn og kartofler mætter og er en god kilde til mange næringsstoffer og kostfibre. Fra baby er 4 måneder og fremefter, kan en portion grød som tommelfingerregel bestå af 100 gram tilberedt grød, 5 gram fedtstof og 20 gram frugt. En portion grøntsagsmos kan som tommelfingerregel bestå af 50 gram kartofler, 50 gram grøntsager og 5 gram fedtstof. Du kan enten tilsætte lidt modermælk eller modermælkserstatning til grød og mos eller alternativt give det lige efter maden.

4. Præsentér barnet for mange smage

Det er en rigtig god idé, at barnet får tilbudt en bred vifte af forskellige råvarer helt fra start, da det både er sundere at spise varieret og gør barnet trygt ved flere forskellige smage. Prøv især at introducere så mange forskellige grøntsager som muligt allerede fra den første grøntsagsmos, og indtil dit barn kommer i gå-alderen. Her bliver børn typisk mere kritiske over for ny mad, blandt andet grøntsager, de ikke kender.

5. Introducer kød og fisk fra 6 måneder

Fra dit barn er 6 måneder, er det tid til, at der skal kød eller fisk ind i måltiderne hver dag, da barnet nu har brug for især mere jern, men også proteiner og vigtige vitaminer, som kroppen ikke selv kan danne. Giv en lille smule finddelt blødt kød eller fisk sammen med dit barns grøntsagsmos. Og øg mængden, efterhånden som dit barn spiser større portioner.

6. Kog, steg eller bag hårde grøntsager, til de er helt møre

Når du tilbereder grøntsager, som din baby skal spise, skal de være møre nok til, at det er nemt at tygge. Ud over almindelig kogning kan en god måde være at forkoge grøntsagerne og derefter bage dem i ovn eller stege dem skånsomt i fedtstof på en pande. På den måde får du mere smag og mindre skorpe, som barnet skal tygge sig igennem.

7. Introducer pasta og brød, når dit barn viser behov for at tygge mere

I takt med, at dit barn bliver bedre til at tygge, kan du så småt begynde at introducere pasta, blødt brød uden synlige kerner og andre kornprodukter som couscous, som den lille kan øve sig i at tygge på.

8. Tænk baby ind i din egen mad fra starten

Prøv på at spise nogenlunde den mad, du plejer, men tilbered maden, så den kan tygges med gummer eller sparsomme tænder. Så slipper du for at lave to retter, og dit barn bliver inviteret ind i den madkultur, som det alligevel senere skal være en del af.

9. Smag maden til, så du selv kan lide den

Det kan være med alt fra citron til spidskommen, hvidløg og ingefær, så længe du holder igen med saltet. Nogle grøntsager kan smage lidt bittert, og andre af meget lidt, her kan det være en god idé at balancere smagen med syre eller sødme fra frugter. For eksempel klæder appelsin gulerod, og pære og citronsaft broccoli.

10. Respekter barnets mæthed

Sæt god tid af til at spise i det tempo, barnet har lyst til, og pres ikke dit barn til at spise. Det skal nemlig være en god oplevelse at spise, og derfor er det bedre at stoppe, inden barnet kører sur i maden. Desuden er børn selv gode til at mærke, hvornår de har brug for mad, og hvornår de er mætte. Derfor: Selvom det er nemmere sagt end gjort, så prøv at hvile i, at dit barn måske ikke har lyst til at spise lige nu, men tilbyd evt. lidt mad igen lidt senere.

11. Børn skal have tid og lov til at øve sig

Alle babyer har i en periode brug for at røre, rode og lege med deres mad. Det er helt naturligt, og ellers kan de ikke øve sig på at blive gode til at spise og sanse madens glæder. Desuden skal de have tid til at øve sig i at få mund og tunge til at arbejde sammen, så maden fordeles i munden, gumles, tygges og synkes, og det kan og må godt tage lidt tid.

Det kan sætte mange forældres tålmodighed på prøve, at maden ender overalt, men her er det vigtigt at forsøge at reagere positivt med optimisme og glade følelser for at bidrage til den gode oplevelse. Til sidst kan du give dit barn en dejlig blød, lun og våd klud, så hele måltidet føles rart.

12. Vær glad for hver enkelt skefuld, der ryger ned

Bare to skefulde er bedre end ingenting i en babymave, der i øvrigt ikke kan rumme særlig meget ad gangen. Så vær også tilfreds med lidt.

13. Server den mad, der dufter af

Hvis der dufter af boller i karry, er det en dårlig idé at give barnet noget helt andet at spise. Når du laver mad, bliver barnet nysgerrigt på duften og vil gerne smage. Det er altsammen med til at give madglæde.

14. Top op med grød eller mos, når barnet begynder at spise selv

Især hvis du bruger det såkaldte baby-led weaning-princip, hvor barnet selv styrer spisningen, er det en god idé at give lidt mættende grød eller mos undervejs eller bagefter på en ske for at sikre, at dit barn får nok næring ned i maven. Du kan nemlig opleve, at dit barn stopper med at spise, før det er mæt, fordi det er blevet træt i kæberne af at tygge.

15. Lav små hapsere med forskelligt pålæg, når barnet er blevet god til at spise brød

Det ser indbydende ud, er sjovt at spise og er en god måde at få varieret maden og smagsindtrykkene på. Forskellige smagsindtryk er vigtige at møde, især mens barnet er lille.

16. Prøv at bruge et velkendt element, hvis barnet ikke vil spise bestemte grøntsager

Det kan for eksempel være en dyppelse til grøntsagerne, som du ved, dit barn kan lide, eller en bestemt udskæring eller tilberedning. Det kan også hjælpe og skabe nysgerrighed, at du lader barnet se på eller være med, mens du skærer grøntsagerne ud eller tilbereder dem.

17. Giv ikke frugt alene som et måltid

Frugt i sig selv mætter ikke længe og indeholder heller ikke nok kalorier og den rette næringssammensætning til at være et selvstændigt måltid for din baby. Giv gerne frugt som dessert eller lad frugt indgå i måltidet, f.eks sammen med grød. C-vitaminerne i frugten er nemlig en god hjælp til optagelse af jern fra bl.a. kartofler, fuldkorn, grøntsager, kød og fisk.

18. Introducer nye ting, når barnet har energi

Har du svært ved at få dit barn til at spise eksempelvis grøntsager, er det allerbedst at servere dem tidligt på dagen eller efter en god dagslur, hvor barnet har mest overskud. Også selvom de færreste måske forbinder broccoli med morgenmad, for det er din baby nemlig ligeglad med.

19. Sukker er ikke forbudt, men ...

Der findes mange meninger om børn og sukker, men spørger man Kirsten Mikkelsen Ravnbøl, er sukker okay, så længe det bruges i små mængder, eksempelvis som krydderi til at få maden til at smage godt. Men industriprodukter med tilsat sukker så som kiks, frugtyoghurt, drikkevarer og visse morgenmadsprodukter bør begrænses mest muligt, især til babyer, men også større børn, da de let snupper pladsen til rigtig mad og kan give uønskede madvaner. Det samme gælder grød- og frugtsmoothies og mos, hvor frugt og saft udgør det meste af ingredienslisten. Her er sukkerindholdet (kaldet sukkerarter) så højt, at det svarer til at give en almindelig sodavand med sukker. Brug dem derfor ligesom sukker, eksempelvis til at søde havregrøden.

20. Vær varsom med mad på tube

Lad ikke barnet spise selv af tuben. Det er nemlig vigtigt, at barnet lærer at se sin mad, dufte den og spise med ske, fordi det er med til at træne sanserne og tungen, hvilket er en forudsætning for senere at kunne genkende og tygge maden. Desuden skal du være påpasselig med at lade tubemad udgøre et måltid, for de indeholder sjældent nok kalorier. Som hovedregel skal et babymåltid indeholde omkring 400 kJ per 100 gram mad, og antallet af sukkerarter bør til den mængde kalorier ikke overstige 2,3 gram pr. 100 gram.