Kirsten Mikkelsen Ravnbøl vil ændre vores syn på babymad: »Det skal smage så godt, at du selv vil spise det«

Der dufter af kaffe og modermælk til foredrag om babymad

»Hvad fik I egentlig til aftensmad i går?« spørger Kirsten Mikkelsen Ravnbøl ud i den småsnakkende mødreflok, der nu bliver tavse rundt om bordet. Man kan høre små klynkelyde fra babyerne, der bliver ammet og vugget, og små skåle med yoghurt og blåbærkompot står i lige rækker ved siden af fade med mysliboller. Her dufter af kaffe og modermælk i Aarstidernes butik og restaurant i København, som i dag danner ramme for Kirstens foredrag om babymad.

Svært at vide, hvad baby må og ikke må spise

»Rugbrød med tun,« svarer en mor forsigtigt. Ikke så velgegnet som babymad, fordi tun indeholder tungmetaller. En anden fik pizza. Lidt svært at tygge, før baby har fået tænder. En tredje mor havde fået bagte rodfrugter og rejebøffer. Et rigtig godt babymåltid, hvis man spørger Kirsten, for det er varieret og kan tygges med gummerne. Rejemoren ser stolt ned på sit strikketøj og rødmer lidt. Hun er den eneste andengangsmor til stede.

Resten er førstegangsmødre og for nylig blevet kastet ud i en ny verden, hvor amningen måske knap er kommet op at køre, før det pludselig er tid til at sætte sig ind i, hvad en baby bør spise.

Babyer skal lære at spise familiens mad

Kirsten Mikkelsen Ravnbøl er selvstændig ernæringsekspert i mad til de mindste og har blandt andet været idéudvikler og medforfatter til Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens bog om babymad Mad til spædbørn og småbørn samt Aarstidernes babykogebog BABYMAD.

»Det er en god idé at komme tidligt i gang med at tænke vores børn ind i den mad, vi selv spiser,« siger Kirsten henvendt mod mødrene. »Mål nummer 1 er, at barnet kan spise familiens mad. Og mål nummer 2 er at spise efter de officielle kostråd.« Altså varieret og klimavenligt. 

Voksne skal smage på babymaden

To tilsyneladende enkle mål. Men vejen derhen kan være belagt med mislykkede forsøg og mad, der bare ender på gulvet.

»Mange voksne har det sådan, at de ikke vil smage på babymad,« siger Kirsten, som da også selv har spyttet et par af de færdigprodukter, hun har smagt på i tidens løb, ud igen. Maden skal nemlig smage så godt, at vi selv vil spise den, mener hun. Så skal mini nok følge trop.

På et højbord har Kirsten lagt en vifte af råvarer frem. Gryn, nødder, olier, kartofler, grøntsager og frugter i alle farver. Der er masser at vælge imellem, men hvad der skal ske med dem, før baby kan spise med, er det helt store spørgsmål i dag.

I hvert babymåltid skal der være fedtstof, noget der mætter, og frugt eller grønt

For langt de fleste babyer starter det hele med grød og mos, og Kirsten gennemgår de mange forskellige muligheder. Havregrød, majsgrød, hirsegrød, kartoffelmos med broccoli, gulerod, pastinak og så videre. Det vigtige fællestræk er, at der i hvert babymåltid er en base af korn eller kartofler, som mætter og bidrager med kostfibre. Og så noget frugt eller grønt samt fedtstof.

Kartoflen skal tilbage

»Vi skal have kartoflen ind igen,« siger Kirsten og holder en stor bagekartoffel op i luften. Hun kommer selv fra en generation, der har spist meget hvide ris og pasta, fordi det var hurtigt.

»Men kartoflen mætter bedre og er både mere klimavenlig og sundere end ris,« siger Kirsten.

En næsten nyfødt baby, der endnu kun har smagt modermælk, giver et lille vræl fra sig. En noget ældre dreng er blevet placeret i en højstol, og hans mor putter et lille stykke ost i munden på ham. Han gumler lidt, men åbner derefter munden, stikker tungen helt ud, så osten triller ned på bordet igen, og kigger forurettet på sin mor, mens han ryster på hovedet med de lyse slangekrøller.

Introducer mange forskellige smage tidligt

Når børn selv begynder at gå, kan man opleve at de bliver mere kritiske over for ny mad, og særlig grøntsager. En slags overlevelsesmekanisme, der engang skulle forhindre børn i at spise noget giftigt. Men den kan imødekommes ved at lade barnet smage på så mange forskellige grøntsager og smage som muligt, inden det når 1-årsalderen.

»Når først de selv kan gå, skal de typisk præsenteres for en ny smag 8-15 gange, før de vænner sig til den,« fortæller Kirsten. På samme måde kan lidt ældre børn blive helt hysteriske, hvis forskellige madvarer rører ved hinanden, og det er helt naturligt. De vil gerne vide, hvad de spiser.

Smag maden til, så du selv kan lide den

Nu bliver der delt små skåle ud med Kirstens hjemmelavede ratatouille ud, som mødre og babyer kan smage på. Tomat, squash, aubergine, hvidløg, rød peber, basilikum og olivenolie blendet til en pure. Alle smagsgivere er velkomne i babymaden, så længe man sparer på salten. Den krølhårede dreng følger nøje med, da hans mor fisker en orange skefuld op.

Sødme og en fed dyppelse gør det lettere 

»I starten er det godt at bruge sødme og dyppelse til at lære børn at elske mad,« siger Kirsten, mens de babyer, der er gamle nok, bliver fodret med ratatouille af deres mødre. For eksempel glider bitre grøntsager nemmere ned med lidt sød frugt. Appelsin klæder gulerod, og pære klæder broccoli.

»Og så er det vigtigt at smage maden til, så den bliver lækker og velsmagende, inden vi serverer den for vores børn.«

Der går ikke længe, før krusene med ratatouille er tomme.

Få flere babymad-tips og opskrifter her

Kirsten har sprængt tidsrammen, men alle mødrene sidder stadig rundt om bordet, mens alle de de nye informationer synker ind. Det var en stor mundfuld, men der er ikke andet for end at komme i gang.

»Nu skal I hjem og lave mad,« slutter Kirsten med et smil.

Du kan finde Kirstens opskrift på ratatouille og andre opskrifter på sund og hjemmelavet babymad i denne artikel.

Se også flere gode råd til at komme godt i gang med babymaden i denne artikel.