Genbrug: Brugt er smukt og billigere

3 ud af 4 danskere køber genbrug

Har du nogensinde solgt eller købt noget brugt? Måske din cykel? Din sofa? Eller din yndlingssweater? Det er ikke mange år siden, at den helt almindelige forbruger ikke kunne drømme om at sætte sine fødder i en genbrugsbutik – eller i det hele taget købe noget brugt. Det var ulækkert, tabubelagt og noget, man gjorde, hvis man ikke havde så meget at gøre godt med. I dag er det anderledes. Ifølge Den Blå Avis køber 3 ud af 4 danskere i dag genbrug – og det er der mange forskellige årsager til.

Mette Helena Rasmussen, der er en kendt genbrugshaj, beskriver et par af årsagerne:

»Genbrug er for mig både skattejagten, det unikke fund, den gode handel, og at tingene får lov at have et længere liv.«  

Mette Helena er uddannet billedkunstner og arbejder til daglig som tv-vært, influencer og indretningsekspert. Som barn voksede hun op i et hjem, der var proppet til randen med genbrug, og i dag estimerer hun, at omkring 80 procent af hendes eget forbrug er genbrug. Et af hendes yndlingsfund er en sofa designet af Børge Mogensen, som hun købte brugt tilbage i 2009. Hvorfor Mette Helena er blevet så vild med genbrug, vender vi tilbage til.

Genbrug: Fra tabubelagt til smart

Den stigende interesse for genbrug mærkede nødhjælpsorganisationen Røde Kors, der har Danmarks største kæde af genbrugsbutikker, for alvor i midten af 10’erne. Organisationen peger på tv-programmer som Loppe Deluxe og Guld i købstæderne, der blev vist i perioden og satte fokus på potentialet i genbrug, som en del af årsagen.

»Danskernes syn på genbrug ændrede sig. Det skiftede langsomt fra at være tabubelagt til at være smart. Og det tror jeg, programmerne bidrog til,« lyder det fra Tina Donnerborg, chef for genbrug hos Røde Kors.

Dorte Wimmer, der er forbrugeradfærdsekspert hos Retail Institute Scandinavia, peger på trendsættere som en del af årsagen til, at interessen for genbrug begyndte at vokse for 5-10 år siden:

»Hvis først trendsætterne får øjnene op for noget og proklamerer det som smart, så er sandsynligheden for, at den tanke breder sig i vores samfund og bliver mainstream, ret stor«.

Brug og smid væk-kulturen er lagt i graven

Hos Den Blå Avis – i dag bedst kendt som DBA – der er gået fra at være en fysisk avis til at være en digital platform, hvor man kan købe og sælge brugt, kan de se, at især det øgede klimafokus i samfundet har en effekt på handlen med brugte ting.

»De seneste år er det blevet trendy at være bæredygtig, og det er jo bæredygtigt at handle brugt. Så genbrug har klart fået et ekstra skub af den grønne omstilling, der i øjeblikket er et stort fokus på i vores samfund,« lyder det fra talsperson og redaktør for DBA-guide, Julie Schoen.

I Genbrugsindekset 2022 fra DBA svarer 35 procent af de danskere, der køber genbrug, at de gør det af klimamæssige årsager. Klimafokusset herhjemme vokser, og danskerne tager flere bæredygtige valg og mere ansvar ved blandt andet at spørge sig selv »hvad kan selv jeg gøre i min hverdag?«. Det har medvirket til, at den ressourcekrævende brug og smid væk-kultur er droppet. I stedet køber og sælger vi langt flere brugte ting. På DBA var der 416 millioner søgninger fra marts 2021 og et år frem. Talsperson for DBA, Julie Schoen, fortæller, at bæredygtighed er hovedfokus hos DBA:

»Vi ser det som vores opgave at gå forrest mod et mere bæredygtigt samfund. Derfor gør vi vores for at følge med udviklingen. Vi forsøger hele tiden at gøre det nemmere og hurtigere at handle brugt online. Der skal ikke være nogen god undskyldning for ikke at købe og sælge brugte ting.«

Du er hip, hvis du handler brugt

Generation Z, som er født mellem 1996 og 2015, udkonkurrerer de andre generationer i klimabevidsthed og genbrugsshopping. Men hvorfor? Dorte Wimmer mener, at de unge meget tidligt er blevet præget af indhold på sociale medier, hvor der findes mange unge klimafortalere, f.eks. Greta Thunberg, som får de unge til at tænke: »Vi må gøre noget aktivt nu.« Og for de unge er genbrug et sted, hvor de faktisk kan gøre noget aktivt. 

En anden motivation hos danskerne for at købe genbrug er de unikke fund, man kan gøre. Ifølge Julie Schoen kan det for nogen være et statussymbol at købe genbrug, vintage, secondhand m.m. Statussymbolet opstår, fordi man udstråler, at man har tid til at gå på jagt og har stil nok til at gøre de unikke fund – og samtidig viser udadtil, at man er en god, klimabevidst samfundsborger.

Vi køber i høj grad brugt for at spare penge og gøre en god handel

For Mette Helena Rasmussen er motivationen i forhold til at købe brugt især de unikke fund. At finde et virkelig flot stykke tøj, som ingen andre har. Eller finde ting til boligen, som gør, at hjemmet skiller sig ud og bliver personligt. Man får mulighed for at sammenstykke sin helt egen unikke stil. 

Hun er også vild med den skattejagt, der opstår, når man træder ind i en genbrugsbutik. For hende er det sjældent en jagt efter noget specifikt:

»Når jeg er på loppejagt, køber jeg alt muligt mærkeligt, fordi jeg kan se muligheder i alt. Jeg har aldrig en plan, når jeg går ind. Men jeg har en regel om, at hvis jeg har haft lyst til at røre ved en ting, så kan den noget unikt for mig, og så ryger den i kurven.« 

Generelt bliver danskerne, der shopper genbrug, motiveret af det samme som tidligere. Vi køber i høj grad brugt for at spare penge og gøre en god handel. Forskellen fra tidligere er bare, at det tidligere handlede om pengenød, hvor det i dag også handler om snusfornuft og sporten i at spare penge. Noget, der også taler til Mette Helena: 

»Hvis jeg ser en lampe, som normalt koster 3700 kroner, som jeg kan købe forholdsvis ny til 1500 kroner, så er det jo et godt køb. Det giver bare en god følelse i kroppen.« Jeg prutter altid om prisen. Mette Helena er vokset op i en familie af genbrugshajer. Da hun var barn, var de årlige loppemarkeder i Jylland altid et hit i familien. Her var borde med velourduge i alle farver, alverdens dimsedutter, spilleboder og helstegt pattegris fast inventar. Et hjemsted for skattejægere og krejlere, der gør en dyd ud af at prutte om prisen. 

Hun husker tydeligt, hvordan hun som barn fik småmønter med af sine forældre i en lille pung. Med den under armen kunne hun bruge hele dagen på at se boderne på markedet an og beslutte sig for, hvilken særlig ting hun ville købe, for så at vente indtil slutningen af markedet med at slå til, så hun kunne få den billigere. Indimellem måtte hun dog sætte jagten på pause for at hjælpe sin mor:

»Jeg kan huske, at min mor et par gange i løbet af et marked spurgte mig: »Kan du ikke lige gå hen til den bod og spørge, hvad den der ting koster? Måske vi kan få det billigere, hvis det er dig, der spørger«.«

Der var ikke tid til at være genert, så det der med at prutte om prisen har Mette Helena lært fra barnsben. Og hun gør det stadig:

»Jeg prutter om prisen, når det er muligt. Altid. Det handler bare om at gøre det på en ordentlig måde.«

Danskerne har et indbygget krejlergen, det er en nationalsport at spare penge

Ifølge Dorte Wimmer har danskerne et indbygget krejlergen:

»Vi er enormt prisbevidste. Vi bliver mindet om priser hver uge gennem vores brevsprække, når den ugentlige tilbudsavis lander på dørmåtten, og igen, når vi går ned i butikkerne og ser gule prismærker og fødselsdagstilbud.« 

Så det her med at gøre den gode handel og spare nogle penge er blevet en nationalsport. Derfor ligger det også naturligt for os at forsøge at få en mere attraktiv pris, når vi handler brugt, så vi kan gå hjem med følelsen af, at vi har lavet en god handel. Det er måske især jyderne, der vil påstå, at de er bedst til at prutte om prisen, lyder det fra Dorte Wimmer. 

Ifølge DBA prutter 71 procent af vestjyderne om prisen på nettet, når de handler brugt. De indtager dermed førstepladsen efterfulgt af sønder- og østjyderne med hhv. 66 procent og 65 procent. På sidstepladsen finder vi nordsjællænderne, hvor kun 51 procent fortæller, at de prutter om prisen, når de handler brugt. 

Genbrugsbutikker må ikke lugte

I genbrugsbutikkerne er det mindre oplagt at prutte om prisen, fordi priserne er faste, og pengene som regel går til et godt formål. Men måske også fordi genbrugsbutikkerne er blevet pænere de seneste år. 

»Engang var genbrugsbutikker et rum med nogle kasser, man stak hovedet ned i, og så kunne man måske være heldig, at der var noget, man kunne bruge,« lyder det fra forbrugeradfærdsekspert Dorte Wimmer.

Hun fortæller, at genbrugsbutikkerne i dag har fået et større fokus på kvalitet og den måde,  de iscenesætter tøjet på ved hjælp af f.eks. udstillingsvinduer og mannequiner.

Den strategiske indsats hen mod at optimere butiksoplevelsen for kunderne hos Røde Kors startede for alvor for 8 år siden, lyder det fra Tina Donnerborg, chef for genbrug hos Røde Kors:

»Det var vigtigt for os, at butikkerne skulle tale mere til kunderne. Det betød, at butikkerne ikke måtte lugte, men i stedet skulle være indbydende både udefra og indeni. Tøjet skulle være rent, pænt og strøget, og møbler og ting, der var i stykker, blev sorteret fra.«

Dernæst gik de i gang med at uddanne de frivillige og startede en dialog med kunderne om, hvad der ellers var vigtigt i en butiksoplevelse. Svaret lød, at kunderne ville have flere forskellige ting at vælge imellem. Derfor blev der også satset på et bredere sortiment og større butikker. Noget, der har været med til at løfte salget.

Vi genbrugsopdrager på hinanden

Men danskerne stiller ikke kun større krav til genbrugsforretningerne. 

»Der bliver også kigget mod de store virksomheder med en forventning om, at de stempler ind i klimakampen,« lyder det fra Dorte Wimmer.

Derfor er flere og flere virksomheder begyndt at tænke i, hvordan de kan upcycle og genbruge, så tingene får et længere liv. F.eks. er Ikea netop gået i gang med at tage imod udvalgte Ikea-møbler fra kunder, som de reparerer og gensælger. Også tøjproducenten Ganni har åbnet en ny hjemmeside, Ganni Repeat, hvor man kan leje tøj, og hvor kunderne kan sælge og købe brugt Ganni-tøj. 

Ud over at stille krav til blandt andet genbrugsbutikker og virksomheder stiller danskerne faktisk også krav til hinanden. Ifølge Genbrugsindekset 2022 mener 3 ud af 4 danskere, at Danmark har et problem med overforbrug. 71 procent gør derfor noget for at begrænse deres eget forbrug, men halvdelen af danskerne kigger også på andre folks forbrugsvaner og kan finde på at genbrugsopdrage på andre. Det kunne være ved at sige noget, hvis de ser nogen smide ting i skraldespanden, som stadig fungerer.

Spørger man Dorte Wimmer, hvordan fremtiden ser ud i forhold til genbrug, så er svaret:

»At tænke bæredygtigt og genbruge er en kerneværdi hos de unge generationer, og fordi det ligger så dybt hos dem allerede, så er det en mentalitet, de formentligt tager med resten af livet. Det kommer formentlig også til at præge deres børn. Så genbrugsmentaliteten forsvinder ikke i morgen.« 

Genbrugsguldet er blevet mere værd

De ældre generationer er ikke vokset op med samme genbrugsfokus, alligevel har også ældre generationer fået øjnene op for genbrug. En holdningsændring, Mette Helena tydeligt ser hos sin lidt ældre tante:

»Min tante syntes, genbrug var så ulækkert. Og jeg, som kom fra et hjem med genbrugsting overalt, kunne slet ikke se, hvad der skulle være ulækkert ved det. Selvom hendes tallerkner var købt i en plastikindpakning, så var der jo også andre, der med tiden spiste af dem, og man tager jo også på hotel af og til og sover i en seng, som andre har sovet i før én.« 

Anderledes er det i dag, hvor masseproducerede tallerkner og kopper er skiftet ud med gamle og antikke ting, som tanten gladelig pryder sit hjem med. 

Men hvad betyder den stigende popularitet for genbrugstingenes værdi: Er genbrugsguldet blevet mere værd?

»Hos DBA kan vi se, at danskerne i dag forbinder genbrug med noget positivt frem for noget negativt, fordi de føler, at de bidrager med noget godt til samfundet. Derfor tror jeg også godt, at man kan tillade sig at tage lidt mere for sine ting,« forklarer Julie Schoen.

Hun fortæller også, at der er kommet mere kvalitet ind i genbrugsmarkedet, fordi danskerne i højere grad vender koppen på hovedet og tjekker mærket i bunden:

»Danskerne er blevet bedre til at spotte god kvalitet, så de ved, hvornår ting er noget værd, og hvad de er værd. Derfor prissætter de mere korrekt, når de sælger, men de er også parate til at give mere for god kvalitet – også selvom designersofaen har et par år på bagen.«

Børge Mogensen-sofa, som Mette Helena købte brugt på DBA i 2009, kan derfor sælges til nogenlunde samme pris, som hun købte den for, hvis hun pludselig ikke synes, at den passer ind i hendes hjem længere.