Derfor vælger kvinder høje mænd

Vi ser det både på Tinder og i dyreverdenen. Mænd og hanner, der er små, har en tendens til at blive valgt fra til fordel for deres højere kønsfæller.

Det virker provokerende, at højde skulle have betydning i dag, hvor vi gerne vil udfordre de klassiske kropsidealer. Men der er nogle gamle biologiske mekanismer på spil, som gør idealet om den høje mand svært at komme uden om.

Kvinder er primærvælgere

Kvinden er nemlig det, man kalder primærvælgeren, hvilket vil sige, at det er hende, der i sidste ende bestemmer, hvem der skal være far til hendes barn. Og det giver god mening, fordi det er kvinden, der bærer den største byrde med graviditet og amning og dermed også har mest at tabe, hvis valget af mage ikke var en succes.

»Kvinden er primærvælgeren, fordi hun bærer hovedbyrden i yngelplejen. Det er en fuldstændig grundfæstet regel, at sådan er det,« slår Henrik Høgh-Olesen fast. Han er professor i evolutionær psykologi ved Aarhus Universitet.

Højde er noget, man ser

Det betyder, at hanner igennem tiden har skullet konkurrere om hunnernes opmærksomhed ved at dominere hinanden gennem fysisk styrke. Andre styrker såsom intelligens har også noget at skulle have sagt, men den fysiske størrelse har vejet tungt på vægten.

»Det, der gør, at vi får øje på hinanden, sker jo lang tid, før vi kender personens indre, og her betyder højden en hel masse. Man er mere tilbøjelig til at vige pladsen for en, som er højere end  en selv,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Vi er styret af meget gamle programmer

Selvom vi lever i en tid, hvor gamle normer og kropsidealer er i opløsning, er vores fokus på højde og fysisk størrelse ifølge professoren ikke noget, vi bare lige kan sætte os ud over, også selvom vi gerne ville lade andre træk end højde veje tungere, når vi vurderer andre mennesker.

Vores hjerner er nemlig udviklet over tusinder af år, og det tager tilsvarende lang tid at ændre på de programmer, vi er udstyret med. Et eksempel på et gammelt program i vores hjerne, der er lidt ude af trit med tiden, er vores trang til at fylde os med salt, sukker og fedt. Det var der engang meget lidt af i det naturlige miljø, men i dag har det givet os en fedmeepidemi.

Kroppen gør, hvad den er bygget til

»Det er jo eksempel på, at kroppen gør, hvad den er bygget til at gøre,« siger Henrik Høgh-Olesen. Selvom vi kan gøre meget i en diskurs og gennem samtale, kan vi ikke bare regne med, at urhjernen følger med.

»Hjernen er jo ikke en iPhone, der får konstante systemopdateringer. Vi kan sige til hinanden, at højde ikke betyder noget, og så vil det betyde mindre, men det vil aldrig komme til at være  uden betydning,« mener Henrik Høgh-Olesen.