Mænd og højde: Flere forældre vil have væksthormon til deres børn

Jonas Kryger er en lille mand. 161,8 centimeter for at være helt præcis.»Når man er så lille, kan jeg godt lide at gå op i selv de mindste decimaler. Det betyder noget,« siger han. 

Efter at vi har sat os i sofaen i hans lejlighed i Brønshøj, er højdeforskellen ikke noget, man tænker over, og Jonas er bare en 29-årig fyr med rare øjne og blomstret skjorte. Men ude i køkkenet står der en skammel med to trappetrin, som han træder op på, når han skal nå noget på de øverste hylder, og i entréen et par Nike-sko med ekstratyk sål. 

 

Da Jonas som teenager fik at vide, at han ikke ville blive højere, tænkte han, at det ikke kunne være rigtigt. »I forvejen havde jeg ikke meget selvtillid eller selvværd,« fortæller han, og det var nok i virkeligheden begge dele. Jo ældre han blev, og i takt med at alle andre voksede ham over hovedet, des mere følte han sig defineret af sin lille højde. »Der blev ligesom lavet den helhedsvurdering af mig, at når han ikke er særlig høj, kan han heller ikke bruges til særlig meget.« Eller det var i hvert fald sådan, han følte det. Han kiggede på dem, der var højere, og tænkte, at de havde mere styr på det. Det var alt, alt for sent at sætte ind med væksthormonbehandling, fik han at vide af sin læge som 15-årig. Jonas måtte affinde sig med sin lille højde. Men der skulle gå mange år, før det lykkedes.

Flere forældre vil have væksthormoner til deres børn

Et stigende antal forældre har de seneste 20 år henvendt sig til landets børneafdelinger med ønsket om at få væksthormon til deres børn - i de fleste tilfælde drenge, der som Jonas ser ud til at sakke bagud i højden. Det fortæller Anders Juul, der er ledende overlæge ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet. Han arbejder til daglig med at diagnosticere børn, der af den ene eller anden grund ikke ser ud til at vokse, som de skal.

Selvom han i dag er en 185 centimeter høj mand med blazer, har Anders Juul også et billede fra sin konfirmation, hvor han ligner et lille barn ved siden af sin tårnhøje klassekammerat, der kunne gå for en på 20. Han kender det kun alt for godt, når de andre drenge i syvende klasse pludselig skyder i vejret, pigerne for længst er vokset, og man selv står tilbage og føler sig for lille. Med andre ord tror Anders Juul ikke, det er en tilfældighed, at han til daglig arbejder med at diagnosticere børn, der af den ene eller anden grund ikke ser ud til at vokse, som de skal.

»Det taler lige ind i hjertekulen på mig, når de fortæller, at de bliver drillet, og de spørger mig, om jeg er »klar over, hvordan det er at blive kaldt gnom«,« genfortæller overlægen. 

Derfor handler det ikke kun om centimeter, men også om barnets trivsel, når Anders Juul sætter sig sammen med sine lægekolleger omkring det ovale bord på kontoret i Rigshospitalets vækstafsnit for at beslutte, hvem der skal tilbydes hormonbehandling. Alligevel stemmer lægegruppen i 99 ud af 100 tilfælde nej til at behandle lille højde med væksthormon, hvis barnet i øvrigt er sundt og raskt.

Væksthormon har ingen dokumenteret effekt på raske børn

Når flere og flere forældre vil have væksthormon til deres børn, er det ikke, fordi flere børn har brug for det. Langt de fleste børn, Anders Juul og andre børnelæger undersøger for unormal vækst, er sunde og raske, og vil som udgangspunkt ikke blive tilbudt behandling med væksthormon. Det gives nemlig primært til børn, der har decideret væksthormonmangel, eller hvis barnet har andre underliggende sygdomme som Turner syndrom eller SGA (small for gestational age), der giver lille højde. Men hvis barnet »bare« har en lille højde uden andre årsager, end at forældrene er lave, er effekten som et spil russisk roulette.

Forældre presser alligevel på for væksthormon

»Vi har ikke nogen dokumenteret effekt af væksthormon på raske børn, og derfor er det meget sjældent, vi gør det, selvom vi ofte er under meget stort pres fra forældrene,« siger Anders Juul. Nogle gange oplever han, at forældre reagerer aggressivt på at få nej og truer med at finde behandling i udlandet. 

»Nu har jeg måske fået malet forældrene som nogle monstre. Langt de fleste er jo søde og rare mennesker, der gerne vil give deres barn de bedste muligheder her i livet,« forsikrer Anders Juul.

Høje personer er et skridt foran

At højde skulle give flere muligheder i livet, virker provokerende i en tid, hvor vi gerne vil have mangfoldige kroppe og ligestilling. Alligevel er det,  som om idealet om den høje mand og den lidt lavere kvinde ikke rigtigt vil uddø. Det moderne menneske har det problem, at kroppen biologisk set ikke har ændret sig ret meget de sidste par århundreder, og evolutionært har det givet mening, at kvinden valgte en stor og stærk mand, der kunne forsørge hende og hendes børn. Selvom den ikke så høje kan være mindst lige så stærk eller kvik, bliver vi nemt snydt af vores visuelle pejling, som langt hen ad vejen er biologisk betinget.

Som høj behøver du ikke være en lige så fed fyr

»Vi er i bund og grund meget visuelt orienterede og vant til at afkode hinanden gennem det ydre,« siger Marianne Schøler, der er psykolog og indehaver af klinikken UngLiv.dk, hvor de jævnligt får henvendelser fra drenge og unge mænd, som er kede af deres manglende højde. Hvis en person er høj, er vedkommende derfor allerede et skridt foran, både fordi skridtlængden bogstaveligt talt er større, men også fordi der skal mindre til for at gøre et indtryk.

»Hvis du er høj, får du jo lidt med gratis. Du behøver ikke være en lige så fed fyr,« som Marianne Schøler formulerer det.

Omvendt ser man ifølge psykologen ofte den ikke så høje fyr blive nødt til at kompensere, eksempelvis ved at have mere personlighed eller gøre mere opmærksom på sig selv, for at kunne indtage rummet i samme grad.

»Jeg kunne holde kommunikationen kørende længere, hvis jeg løj mig 10 cm højere«

Jonas Kryger har altid kompenseret for sin lille højde ved at være den sjove og selvironiske, men han fortæller det med en alvorlig mine. Hvis der skulle løftes noget eller flyttes noget, var det alle andre blev spurgt først. 

»Man har sikkert kigget på mig og tænkt, kan den lille starut løfte noget?« Når Jonas kigger tilbage, tror han ikke, der er noget hold i det. Det har bare altid været let at skyde skylden på, at han ikke er højere. Højden var også det første, der fik skylden for, at han ikke havde nogen kæreste.

»Jeg blev hurtigt vraget på datingmarkedet. Lige så snart jeg skrev, at jeg var 161, blev jeg blokeret, eller fik at vide, at »det var hyggeligt at snakke med, jeg må videre«,« fortæller Jonas, der flittigt, men uden held, har skrevet med kvinder på dating app’en Tinder. I starten var han åben om sin højde i profilteksten, men han lagde hurtigt mærke til, at han fik flere matches i det øjeblik, han fjernede den. De matches forsvandt bare lige så hurtigt, som de kom, så snart højden kom i tale. Heller ikke når han tog mere drastiske metoder i brug, var der held i kærligheden.

»Jeg kunne holde kommunikationen kørende længere, hvis jeg løj mig 10 centimeter højere,« siger Jonas. Han håbede på at beholde kvindernes opmærksomhed længe nok til at vinde dem over med sin personlighed. Men ærlig som han er, bekendte han kulør et passende stykke inde i korrespondancen, og væk var de igen.

Han vil nødig skære alle over en kam, men taler af bitter erfaring, når han siger, at der er mange kvinder, der helst vil have en mand, der er 20 centimeter højere end dem selv og kan løfte dem hen over dørtærsklen og frelse dem fra hele verden. 

»De kvinder kigger jo på mig og tænker: det kan han ikke. Og det har de sådan set ret i. Jeg er ikke i stand til at forsvare nogen, for jeg er ikke særlig stærk, og derfor holder jeg mig også ude af alle konflikter.«

Kropsbevidstheden blandt drenge er vokset

Marianne Schøler har været praktiserende psykolog i 20 år, men det er først i de seneste fem år, at henvendelserne fra drenge, der har lavt selvværd på grund af deres manglende højde, er begyndt at tikke ind, og det hænger måske sammen med en anden tendens i samfundet.

»Lige nu er der en øget bevidsthed omkring drenges kroppe, og de sammenligner sig med hinanden på nogle parametre, som kan være svære at leve op til,« fortæller Marianne Schøler om nogle af de drenge, hun møder.

Instagram bugner af rigtige og forkerte kroppe

»Jeg har talt med flere helt unge fyre, som var de mest søde og hjælpsomme væsener, men som ikke tillagde sig selv nogen værdi på grund af deres manglende højde,« siger Marianne Schøler.

Den øgede kropsbevidsthed blandt drenge handler blandt andet om sociale medier, hvor mange unge finder deres informationer, mener Marianne Schøler.

»Man går jo ikke hjem og spørger sin mor og far, om kroppen nu er, som den skal være. I stedet bliver de bombarderet 24-/7 på Instagram og Tiktok med, hvordan det er rigtigt og forkert at se ud,« siger hun. I en undersøgelse fra Facebook kan man læse, at 40 procent af unge drenge oplever at blive negativt påvirket af at sammenligne sig med andre på Instagram.

185 er modelhøjde, derover er det klodset

Kropsbevidsthed blandt piger har længe været udbredt, men med det omvendte fortegn af drengenes, når det gælder højde.

»Meget høje piger, der kæmper med deres selvbillede, er faktisk et lige så stort problem, og dem har vi set længe, fordi piger traditionelt har været bedre til at udtrykke indre utilfredshed,« siger psykolog Marianne Schøler.

Overlæge Anders Juul genkender billedet af de høje piger, som han også jævnligt ser på vækstklinikken. Én var ked af at blive kaldt stankelben, og en anden havde en meget bekymret mor, der mente, at »op til 185 cm er modelhøjde, derover er det bare klodset«, og håbede, at overlægen ville bremse datterens vækst. I gamle dage behandlede man piger, der så ud til at blive over 190 centimeter, med østrogen, men ligesom væksthormonbehandling er mindre lempelig i dag, er østrogenbehandlingen det også.

»Jeg skal jo udelukke sygdom, ikke udøve kosmetisk behandling,« som Anders Juul siger, selvom han godt forstår bekymringen for at være anderledes.

Vi forventer, at manden er højere end kvinden

Det er tit sådan, at når de ser en høj pige på klinikken, har hun en høj mor og en endnu højere far.

»I manges bevidsthed er manden højere end kvinden, så der hvor kvinden er meget højere end manden, studser folk,« siger Anders Juul om de stereotyper, som vi alle er farvede af. Og selvom Marianne Schøler er helt sikker på, at der er mange ikke så høje drenge eller meget høje piger, der stortrives, fylder idealerne bare utrolig meget, når man som teenager giver sig selv det ultrakritiske blik i spejlet.

»Du hører ingen piger i 14-årsalderen sige, at de gerne vil være to meter høje, og du hører heller ingen drenge sige, at de vil være 1,65,« siger Marianne Schøler.

Helt overordnet er det nemmere at være høj end lav

Hvis vi zoomer lidt ud og kigger på de store tal, findes der på verdensplan bunkevis af statistikker på, hvad vores højde betyder for, hvordan vi klarer os i livet.

Jane Greve, der er professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har haft fingrene nede i de helt store studier på området. Da vi spørger hende, om højde betyder noget for vores succes her i livet, svarer hun:

»Jeg tror helt overordnet, det er nemmere at være høj end lav, for vi har masser af studier, der viser, at høje mennesker har højere IQ, højere uddannelse, højere stillinger og højere løn.«

Mænd tjener 13 procent mere, hvis de er 10 cm højere

Et finsk studie viser for eksempel, at mænd, der er 10 centimeter højere, tjener 13 procent mere end andre mænd, op til en vis grænse. Når man begynder at komme uden for normalspektret for højde, er der nemlig ikke nok data til, at vi kender sammenhængen. For kvinder giver højde, sjovt nok, ikke et lige så stort afkast på hverken lønsedlen eller jobstigen.

Nu er penge, magtfulde jobs og intelligens jo langtfra de eneste værdier her i livet, men det er alligevel et meget godt mål for, hvor mange muligheder man har, og her er sammenfaldet mellem højde og muligheder altså ret tydelig. Hvorfor det hænger sådan sammen, ved man til gengæld ikke.

Hvorfor tjener høje mænd flere penge?

»Der er flere hypoteser. Er det, fordi der med en bestemt højde er nogle bestemte forventninger til dig? Eller har du helt fra lille en større selvtillid som høj?« funderer Jane Greve. Forskningen kan heller ikke afsløre, om høje menneskers succes rent faktisk skyldes deres højde, eller om den reelt skyldes andre faktorer i den tidlige opvækst. Hvis man for eksempel kommer fra en velstillet familie og derfor har haft bedre odds i livet, er chancerne gode for, at man samtidig har fået bedre ernæring end gennemsnittet som helt lille, hvilket også kan give udslag på højden. 

»Vi har til gengæld masser af psykologisk forskning, der viser, at det er nemmere for høje personer at gå ind til en lønforhandling,« siger Jane Greve, og det kan også være med til at forklare den højere løn hos de høje.

Den store løncheck skyldes ikke kun højden

I et andet studie fra Sverige prøvede de at fjerne forstyrrende faktorer som familieforhold og social klasse i undersøgelsen for at isolere højdens betydning for lønchecken. Resultatet var, at mænd, der er 10 centimeter højere, nu kun tjente 1,5 procent mere end andre mænd. »Så det, vi kan konkludere, er, at det måske kun handler lidt om højden i sig selv, og mere om de andre positive ting, der kan hænge sammen med det at være høj,« forklarer Jane Greve.

»Jeg er lille og hurtig i stedet«

Efter utallige afvisninger havde Jonas efterhånden lagt datinglivet på hylden og forenet sig med tanken om, at han bare skulle være sig selv resten af livet. Så måtte hans bror være stå for det med at stifte familie. Men for to år siden fik han pludselig en besked fra en pige, han for længst havde sorteret over i bunken af afvisninger. Han kan huske, at han skrev sin højde til hende, inden de skulle mødes første gang, så hun ikke følte, hun havde købt katten i sækken, når hun så ham. Tilbage fik han en besked, hvor der mere eller mindre stod, at hans højde var underordnet. »Der voksede jeg allerede mentalt,« siger Jonas. De mødtes hos Nina, som hun hedder, og drak kaffe sammen på hendes kollegie.

Den samme Nina, som nu kommer ind i stuen med en kop kaffe og sætter sig ved siden af Jonas i sofaen. Parrets lille søn er under en måned gammel og sover inde i soveværelset ved siden af, og på stuevæggen hænger et bryllupsbillede, hvor Nina sidder i græsset med en knælende Jonas ved siden af sig. Hendes 170 centimeter betyder, at hun rager knap 10 centimeter op over ham, når de står side om side, men højdeforskellen er ikke rigtigt noget, parret har talt om. Som Nina plejer at sige, så skal hun sgu ikke reddes. Hun kan selv! »Det har været enormt befriende, for så skal jeg sådan set bare være der og være den bedste version af mig selv,« siger Jonas, der ikke længere føler sig defineret af sin højde. I dag har han sluttet fred med sine 161,8 centimeter. »Jeg er ikke særlig høj, men så kan jeg være lille og hurtig i stedet for.«

Du kan møde Jonas og Nina i videoen her.