Bliver vi højere af at drikke mælk? Sådan har gennemsnitshøjden udviklet sig i Europa

»Husk at drikke mælk, så du kan blive stor og stærk.« 

Sådan har du måske fået at vide som barn eller selv sagt til dine børn. Og talemåden er ikke taget helt ud af den tomme luft. For selvom højde langt hen ad vejen arveligt betinget, har ernæring også lidt at skulle have sagt.

»Ud over generne ser det ud til, at mælkeindtag betyder noget. I Holland og Skandinavien drikker vi rigtig meget mælk sammenlignet andre lande,« siger Kim Fleischer Michaelsen, der er professor emeritus ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Høje befolkninger drikker meget mælk

Holland er verdens højeste befolkning med en gennemsnitshøjde for mænd på 182,9 centimeter. Danmark rangerer også højt med en gennemsnitshøjde for mænd på 179,9 centimeter. En del af forklaringen er et bestemt højdegen, som findes i mange hollændere og skandinaver. Derudover er den bedste forklaring, vi har, mælk.

Mælk stimulerer væksten

»Der er meget, man ikke ved, men det er en veldokumenteret teori, at mælk stimulerer vores vækst,« siger Kim Fleischer Michaelsen.

I forsøg har målinger vist en højere koncentration af det, man kalder vækstfaktorer i blodet, efter at forsøgspersonerne har drukket mælk. Og det giver god mening, siger professoren, fordi komælk jo er beregnet til kalve, som vokser cirka tre gange hurtigere end børn.

Børn over 1 år anbefales at drikke mælk hver dag

Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at børn fra 12-24-månedersalderen drikker omkring 3,5 deciliter komælk om dagen, men ikke mere end 5 deciliter. Det handler ifølge Kim Fleischer Michaelsen om, at man vil sikre, at barnet får de nødvendige næringsstoffer, mere end det handler om højde. Mælken indeholder nemlig både masser af vitaminer, kalk og protein, der er vigtigt for knogleopbygning. Fra 2-årsalderen er anbefalingen, at indtaget af mælk og mælkeprodukter er omkring 2,5 deciliter.

Nye klimakostråd sænker mælkeanbefalingen

Tidligere lød anbefalingen på omkring 5 deciliter mælk om dagen. Reduktionen hænger både sammen med, at vi har fået nye officielle klimakostråd, hvor der er skåret ned på de klimabelastende mejeriprodukter, men der er også en anden årsag.

Mælk er forbundet med overvægt

Komælk indeholder cirka 3 gange så meget protein som modermælk og modermælkserstatning, og protein ser ud til at være associeret med overvægt senere i livet. Med andre ord stimulerer komælk ikke kun vores vækst i højden, men også i bredden, populært sagt.

Af samme grund anbefaler man i stedet modermælk og modermælkserstatning til børn, der er under et år, for at undgå at overstimulere vækstfaktorer og dermed risikere overvægt senere hen.

Vi har nået vores genetiske højdepotentiale

Man kan se højde som et udtryk for, at der har været overskud til at vokse. Derfor er befolkninger typisk også lavere i mindre udviklede lande, hvor ernæringen er dårligere, og flere rammes af infektionssygdomme tidligt i livet.

»Når man i Europa har tendens til at gå imod en større højde, er det, fordi der er nogle forhold, der er blevet optimeret,« forklarer Kim Fleischer Michaelsen.

Hollænderne er blevet mindre

I takt med, at en befolkning får bedre kost og færre sygdomme, får man nemlig opfyldt det genetiske potentiale, som vil sige, at man opnår den højde, man genetisk er disponeret for at kunne nå. Men inden for det seneste par årtier er højdeudviklingen i Danmark faktisk begyndt at flade ud, og det samme gælder for hollændernes højde, som ligefrem er faldet en smule.

»Man kan sige, vi har nået vores vækstpotentiale, altså hvor høje vi bliver, når vi ikke har udfordringer som dårlig ernæring og hyppige infektioner tidligt i livet,« siger Kim Fleischer Michaelsen.