Hvor længe er fødevaren holdbar efter åbning? Hvad betyder ’1 dag’ eller ’2 til 4 dage’ i køleskab?

Efter åbning-mærkning kan forvirre

Holdbar ’efter åbning: 1 dag i køleskab’ står der på pakken med laks, som du netop har lukket op til frokosten. Men betyder det så, at al laksen i pakken skal spises samme dag? Eller kan den også spises uden sundhedsrisiko til frokost den følgende dag – altså efter en eftermiddag, nat og formiddag i køleskabet? Og hvad med det skiveskårne pålæg, der ifølge mærkningen på pakken kan holde sig 2-4 dage efter åbning? Det er helt okay at være forvirret, for området er ikke helt klart, siger jurist og fuldmægtig i Fødevarestyrelsen Nina Læssø Jakobsen. Mere om det sidst i artiklen, først kigger vi på et par konkrete eksempler.  

Forstå 1 dag som 24 timer – og 3 dage som 72 timer 

Hvis der står på pakken, at holdbarheden er 1 dag i køleskab efter åbning, så må man gå ud fra, at der er tale om 24 timer – altså i virkeligheden et døgn, siger Nina Læssø Jakobsen. 

»For hvis holdbarheden kun er 12 timer, og forbrugeren tolker det som 24 timer, så kan der reelt opstå et fødevaresikkerhedsmæssigt problem. Og så vil der være tale om uklar eller direkte vildledende information,« uddyber hun. 

Samme logik gælder, hvis der står ’3 dage i køleskab’, vurderer Nina Læssø Jakobsen. Det må man altså forstå som 72 timer. 

2-4 dage kan gå på kvaliteten

Står der til gengæld et tidsspænd på pakken med pålæg, f.eks. 2-4 dage, vil det formodentlig være ud fra et kvalitetsmæssigt perspektiv, siger Nina Læssø Jakobsen. Når man sætter et tidsmæssigt interval, må fødevaren ikke kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko efter de 2 dage, hvis den ellers har været opbevaret korrekt. Men producenten kan med denne mærkning mene, at kvaliteten herefter kan være forringet. Er man i tvivl om en fødevares holdbarhed, anbefaler Nina Læssø Jakobsen, at man smider fødevaren ud. 

Svært at vide, om mærkning går på fødevaresikkerhed eller kvalitet

Som virksomhederne mærker i dag, kan man ikke med sikkerhed vide, hvorvidt efter åbning-mærkningen går på kvalitet eller fødevaresikkerhed – og altså om indtagelse af fødevaren udgør en sundhedsmæssig risiko efter det (højeste) antal dage, der står på pakken. Medmindre producenten selv har anført det.   

»Det er en praksis, som vi er blevet opmærksomme på, og som vi finder uhensigtsmæssig. Derfor er vi i vores mærkningsvejledning ved at se på, hvordan efter åbning-mærkningen kan blive mere klar information til forbrugerne. Samtidig vil vi tage en dialog med branchen om dette,« siger hun.  

EU arbejder på tydeligere efter åbning-mærkning

Når man fastsætter en fødevares holdbarhed i uåbnet tilstand,arbejder man med to mærkninger: Henholdsvis ’sidste anvendelsesdato’ og ’bedst før.’ Førstnævnte går på fødevaresikkerheden og betyder, at fødevaren er uegnet til konsum og altså potentielt sundhedsskadelig efter den fastsatte dato. ’Bedst før’ betyder imidlertid, at fødevaren sagtens kan være egnet til konsum efter den fastsatte dato, og at det er op til forbrugeren at vurdere varen. 

Den samme tydelige mærkning gør sig altså ikke gældende i forhold til holdbarhed efter åbning. EU arbejder imidlertid på nye regler og vejledninger til mærkning af fødevarer – herunder, hvordan man tydeliggør information om holdbarhed efter åbning. Det er et fokus, som Fødevarestyrelsen herhjemme bakker op om. 

Kilde: Jurist og fuldmægtig i Fødevarestyrelsen Nina Læssø Jakobsen