Prøvetime: Jeg går til Amerikansk fodbold

Amerikans fodbold er ikke for sarte sjæle

Mine hænder kolliderer med midten af en firkantet rød pude. Tandbeskytteren i min mund er så stor, at den er ved at svubbe ud, og den orange hjelm strammer om mit hoved. Jeg prøver at puffe puden væk fra mig, men kvinden på den anden side af puden står fast som et egetræ, der har slået rødder de sidste 100 år. Jeg samler alle mine kræfter, og med et grynt katapulterer jeg hele kroppen fremad, og endelig flytter egetræet sig bagud. 

»Sådan!« bliver der hujet bagfra et sted, og et kort øjeblik føler jeg næsten, at jeg ved, hvad jeg laver.

Bolden skal op i den modsatte ende

Det kunstige lys oplyser kunstgræsbanen i Valby, hvor kvinderne fra det amerikanske fodboldhold Copenhagen Tomahawks hører hjemme. Amerikansk fodbold kan virke som en kompliceret sport, men går kort sagt ud på at løbe med bolden, eller gribe den, nede i modstanderens målfelt. Der sparkes kun sjældent til bolden, der er formet som en tyk mandel med spidse ender, så den er god at kaste med, men triller dårligt på jorden. Derfor gælder det om at være god til at kaste, løbe og tackle for at få bolden op i den modsatte ende eller forhindre modstanderen i at gøre det samme. 

Kvindehold i Amerikansk fodbold er en ny ting i Danmark

Mænd har kunnet spille amerikansk fodbold i Danmark i flere årtier, og med Copenhagen Tomahawks er der nu også et kvindehold på banen.  

»Se om du kan passe denne her,« siger Mette Skjerbek, en af spillerne, til mig, mens hun rækker en orange hjelm med hvidt gitter for øjnene frem til mig. Med god vilje får jeg mast mit hoved ned i den stramme hjelm, som Mette Skjerbek mener passer perfekt. Vi står i en blå container i en bunke af hjelme og shoulderpads og leder efter udstyr i mørket med lommelygterne på vores telefoner. Mette Skjerbek kan ikke være med til træningen, fordi hun har vredet om på knæet i den sidste kamp. På trods af det vilde udstyr er blå mærker og andre knubs en del af sporten, men det lader ikke til at bekymre nogen af de kvinder, jeg møder i klubben. Selv er jeg en smule nervøs for, hvad der venter mig. 

 

Du får varmen af Amerikansk fodbold

De store skulderpuder får mig til at ligne et barn i en ridderrustning, og jeg føler mig mere sikker med dem og hjelmen på. På fødderne har jeg lånte fodboldstøvler, der borer sig ned i det kunstige underlag og får mig til at stå fast på banen. Jeg giver udtryk for, at jeg er bange for at fryse i aftenkulden. 

»Bare rolig, du skal nok få varmen,« griner en af mine medspillere med et smil på læben. 

Holdsport med masser af sammenhold

Holdånden er mærkbar, og den joviale stemning ligger og sprudler underliggende i alle spillerne, der joker, griner og giver mig hjælpende tips undervejs. Træneren fører os igennem forskellige øvelser, hvor vi øver os i at kaste, løbe og gribe bolden, men også blokeringsøvelser, hvor vi skal løbe ind i hinanden og skubbe modstanderen væk. Igen og igen løber vi ind i hinanden, og jeg har på fornemmelsen, at vi er adskilt af den røde pude for min skyld, for i rigtig kamp er der ingen puder. Medspilleren fik ret, sveden driver af mig nu, og vi er ikke engang nået til konditionsdelen.

Træningen er hård, men hyggelig, som kun holdsport kan være, og slet ikke så farlig, som det kan se ud. Er man frisk på sammenhold, hård træning og god stemning, er amerikansk fodbold helt klart værd at afprøve.