Frivillig barnløs: Har vi mistet lysten til at få børn?

Artiklen som podcast: Hør Samvirke Mellem Linjerne, hvor vi taler om artiklen og afspiller lydbidder med nogle af kilderne. Find podcasten på Apple Podcast, Spotify, Podimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.

Flere barnløse de kommende år

Babygylp, raserianfald, uimodståelig barnelatter og inderlige kram. Livet med børn er både udfordrende og fortryllende – og alt derimellem. Det finder omkring 50.000 mænd og kvinder ud af hvert år, når de stifter bekendtskab med forældreskabet for første gang. Men fremover vil færre opleve glæderne og bekymringerne ved at sætte børn i verden. Fødselsraten i Danmark har været faldende de seneste 10 år, og modsat tidligere, hvor vi har set dyk, skyldes det ikke færre børn per kvinde. Meget tyder i stedet på, at flere simpelthen vil gå gennem livet uden at få børn. 

Det viser et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der sammenligner udviklingen i fertiliteten i de nordiske lande. Fortsætter udviklingen, vil omkring hver 5. kvinde bosat i Danmark, der i dag er i begyndelsen af 30’erne, være barnløs som 45-årig, fortæller Peter Fallesen, der er seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed og medforfatter på studiet.     

»Man skal huske, at der er tale om en fremskrivning, så selvfølgelig spår vi lidt om fremtiden. Men medmindre der sker noget med en meget stor mængde kvinder i slut-30’erne, som aldrig før er sket i historien, så vil vi se mange flere, der ikke får børn.«  

Der er generelt flere barnløse mænd end kvinder, og andelen af barnløse mænd vil sandsynligvis stige tilsvarende, tilføjer han.

At fødselstallet falder under kriser som den, der rystede økonomien i 2007 og 2008, er historisk set helt normalt, men det har overrasket forskerne, at kurven nu mere end 10 år efter ikke har stabiliseret sig igen.  

»I forbindelse med krisen i 80’erne så vi, at folk indhentede faldet i fødselsraten. Sådan er det ikke gået den her gang, selvom beskæftigelsen er kommet op igen,« siger Peter Fallesen. 

Mange lever som singler 

De seneste år har der været fokus på, hvorvidt mænds sædkvalitet er blevet ringere, og tilsvarende, om kvinders frugtbarhed er dalende. Men når man skal forklare, hvorfor flere ser ud til at gå gennem livet uden at få børn, så er infertilitet – altså biologiske udfordringer med at få børn – ikke hovedårsagen, vurderer Peter Fallesen. Han mener i højere grad, forklaringen er sociologisk. 

»Det her er komplekst, og tendensen er nok et resultat af mange bække små. Men man kan spørge sig selv, om vi som samfund lidt har mistet smagen for børn. Samtidig lever mange flere end tidligere som singler, så måske handler det også om, at en del simpelthen har sværere ved at finde en at få børn med, selvom de gerne vil,« siger han.

Selvom barnløshed fortsat er meget tabubelagt, og kvindelighed stadig i høj grad er bundet op på moderskabet, så er der lige så stille ved at komme en større åbenhed over for ideen om at vælge børn fra. Det vurderer ph.d. i sociologi og postdoc ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet Anna Sofie Bach. Eller, som hun omformulerer det: en større åbenhed for »ikke at vælge børn til«. 

»Det siger jo en hel del om vores normer, når vi taler om at vælge børn fra – og altså underforstået antager, at man som udgangspunkt ønsker sig at få børn. Historisk har barnløse og enlige været set på som en form for sociale tabere i et samfund, hvor alt er bundet op omkring familien. Men frigørelsen fra familien som vores økonomiske centrum muliggør de singletilværelser, som vi ser flere og flere af i dag. Og det er oplagt, at det kan få indflydelse på antallet af frivilligt barnløse,« siger Anna Sofie Bach, der har en baggrund i kønsforskning og familiesociologi.

En tilværelse uden børn er ikke blot ved at blive mere socialt acceptabel, ifølge den britiske sociolog og forfatter Frank Furedi. Han mener, mange unge kvinder i dag tænker, at de ikke længere kan være herre i eget liv, hvis de får børn, og at moderskabet er lig med »social død«, som han tidligere har udtalt i et interview med Kristeligt Dagblad.

Det er et stærkt statement, men et spændende perspektiv, mener Anna Sofie Bach. 

»Det er interessant, at det at få børn lige pludselig kan blive til social død. Tidligere var det nok snarere omvendt: Hvis man ikke fik børn, var det lig med social død. Samtidig er det udtryk for en holdning om, at det gode ungdomsliv er lig med frihed, byture og masser af fritidsinteresser. Dér er kontrasten til børnelivet jo kæmpestor,« siger hun.

Holdningen understøttes af, at venskaber – især blandt kvindelige voksne – har fået en anden plads i samfundet end for bare 60-70 år siden, hvor de ikke i samme grad fungerede som bærende relationer, tilføjer Anna Sofie Bach. Det behøver med andre ord ikke være et fattigt socialt liv, bare fordi man ikke er en del af en kernefamilie, og samtidig er der i dag mange andre måder at realisere sig selv på end forældreskabet.

Klimakrise og corona er ikke for børn

For nogle unge har spørgsmålet om børn en politisk dimension, vurderer sociologen. Det kan handle om retten til det frie valg, men Anna Sofie Bach fremhæver først og fremmest hensynet til klodens tilstand.  

»Jeg tror, at klimaspørgsmålet faktisk er ved at komme i spil her. Jeg har mødt unge, hvor der i omgangskredsen er nogle, der ikke ønsker børn af den grund. Om det er udbredt, ved jeg ikke, men jeg tænker helt klart, at der er nogle nye diskussioner i gang om, hvorvidt man kan tillade sig at sætte børn på en klode, som er under pres,« siger hun.

Den engelske prins Harry er et eksempel på netop det. Nok er han ikke barnløs, men sidste sommer udtalte han til Vogue, at han og hustruen Meghan Markle højst skal have to børn på grund af klodens tilstand. Og han er ikke den eneste kendis med den holdning. Omtrent på samme tid proklamerede den populære amerikanske sangerinde Miley Cyrus, at hun ikke vil have børn, før der er blevet taget hånd om klimakrisen. 

I USA satte det en større diskussion i gang, da det unge kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez sidste år italesatte, at nogle unge er bekymrede over at få børn på grund klimaforandringernes betydning for fremtidige generationer. Da magasinet Business Insider efterfølgende lavede en undersøgelse blandt amerikanerne, viste det sig, at hun havde fat i noget: Næsten en tredjedel – og omkring 38 procent af dem mellem 18 og 29 år – mente, at par bør overveje de negative virkninger af klimaændringerne, når de beslutter, om de vil have børn eller ej.

Ifølge seniorforsker ved Rockwool Fondens forskningsenhed Peter Fallesen kan man tale om en generelt stigende oplevelse af usikkerhed i verden. Det er ikke kun klimakrisen, men også den nuværende coronapandemi, der skaber utryghed. Hertil skal lægges efterdønninger fra den seneste finansielle krise, siger han.  

»Nogle forskere taler om, at mange oplever, at vi lige nu lever i en usikker tid, og at det kan påvirke folks fertilitetsbeslutninger. Der er måske flere af os, der fravælger børn, simpelthen fordi vi synes, at verden er for utrygt et sted.«

Jagten på den eneste ene

Individuel frihed, bekymring for fremtiden, politiske motiver, selvrealisering eller ganske enkelt manglende lyst til børn er altså nogle af de faktorer, der måske kan være med til at forklare en stigning i antallet af barnløse i slut-40’erne inden for de næste 10-15 år.

Men derudover er der som bekendt den lille detalje, at hvis projekt barn skal lykkes, ja, så kræver det langt hen ad vejen stadig en partner, som er med på ideen. Og selvom singletilværelsen har fået en anden status end førhen, så er det ikke nødvendigvis lykken for langt størstedelen af de godt 1,7 millioner singler i Danmark, vurderer psykolog Heidi Agerkvist, der er specialiseret i pardynamik og familieliv.  

»Det er selvfølgelig på mange måder lettere bare at være sig selv end at være i et parforhold, men det kan også være ensomt, og der er virkelig mange singler i dag, som leder efter en at leve livet og stifte familie med,« siger hun. 

Er det da blevet sværere at finde en partner i dag end tidligere? Ja, mener Heidi Agerkvist. 

»Der er jo ikke færre mennesker at vælge imellem, så partnerne er derude. Men jeg tror, det er blevet sværere på den måde, at mange i dag har et ret urealistisk billede af, hvad en partner skal være, og hvad et parforhold er,« siger hun og uddyber: 

»Det er en illusion at tro, at der findes en perfekt partner. Vi er nødt til at indse, at det at være i en intim, forpligtende relation, som et parforhold er, det kræver et stykke arbejde: Hvordan kan vi forstå vores forskelligheder og det, vi trigger i hinanden? Og hvad gør vi med de følelser, der opstår, når det sker?«

Men mange er for hurtige til at dømme en potentiel partner ude, så snart de første uundgåelige bump på vejen viser sig, og det kan i sidste ende aflæses både i statistikken over barnløse og i antallet af kvinder, der vælger at prøve at få børn selv, mener Heidi Agerkvist.

På den anden side oplever psykologen også, at selv etablerede par kan gøre det at få børn så meget til et projekt, der skal passe præcis ind i resten af tilværelsen, at det kan blive problematisk rent biologisk.

»Mange er i højere grad end tidligere i et dilemma omkring, hvornår det gode tidspunkt at få børn på er. Og hvis man først skal have karriere, økonomi og hus på plads, så risikerer man jo altså at ramme en nedadgående kurve i fertiliteten,« siger hun. 

Har vi pligt til at få børn?

Ifølge journalist, forfatter, sognepræst og debattør Sørine Gotfredsen bør spørgsmålet om børn ikke være noget, man skubber foran sig til fordel for en ungdom, der strækker sig langt ind i voksenlivet, og et fokus på, hvad man selv kan udrette som individ for sin egen skyld. Hun mener grundlæggende, at vi har en pligt til føre slægten videre.

»Vi har hyldet os ind i en forestilling om, at det er etisk og moralsk i orden at melde sig ud af slægten. Men det er både en kulturel og eksistentialistisk falliterklæring, hvis man mener, at man ikke behøver bekymre sig om, hvem der kommer efter en,« siger hun og fortsætter:

»Det at få børn, som man selv opdrager i den ånd, man tror er den rigtige, er med til at fastholde vores kultur og det niveau af civilisation, vi er nået til i den vestlige verden.«

Sørine Gotfredsen har aldrig selv fået børn og forklarer det med, at hun forlængede sin ungdom og aldrig var i et parforhold, hvor familie og børn var det oplagte valg. Og en dag var det for sent. I dag mener hun, at hun faktisk har svigtet en opgave i livet ved ikke selv at have sat børn i verden. Derfor kender hun om nogen til de eksistentielle overvejelser ved at være barnløs – også de følelsesmæssige.

»Jeg tror, der er en dimension, man går glip af som menneske. Der er en dybde i kærligheden, man aldrig kommer til at opleve. Den her betingelsesløse hengivenhed, man kan have for sit barn, og som man kan opleve fra sit barn. Jeg tror simpelthen, at man bliver et mindre livsklogt og dybt menneske og for meget tilbøjelig til at være lukket inde i sin egen lille klaustrofobiske selvopfattelse,« siger hun.  

Psykolog og familieterapeut Heidi Agerkvist synes, det er bedrøveligt, hvis der er flere, der gerne vil have børn, som ikke får det. Men hun mener ikke, nogen skal føle sig pressede til at sætte børn i verden, hvis de ikke føler, det er det rigtige for dem. 

»Hvis man er sig selv og har et singleliv, man er fuldt tilfreds og glad ved, eller hvis man er et par, der ikke ønsker at få børn, så kan jeg ikke se nogen grund til, at man skal få det,« siger hun.

Er man til gengæld selv forbeholden, men har en partner, der rigtig gerne vil have børn – og vil man gerne komme hinanden i møde – så er det måske en overvejelse værd at gå ind i det med åbne øjne, tilføjer hun. 

»Det vigtigste er, at de børn, der kommer til verden, er ønskede og lander hos nogle forældre, der selvfølgelig nogle gange kan være pressede, men som udgangspunkt har lyst til at berige deres eget liv og deres hverdag med et eller flere børn.«

Du er ikke mærkelig, fordi du ikke ønsker at få børn

»Det kan virke provokerende på nogen, at jeg som kvinde midt i 30’erne stadig lever et »ungt« liv, hvor jeg er ude og feste og ikke har nogen begrænsninger. At jeg insisterer på at være kunstner og have mig selv i centrum. Jeg føler ofte, at jeg skal argumentere for mit valg, når jeg taler med andre kvinder, der har børn. Og i den offentlige debat ender det tit med, at man peger lidt fingre ad hinanden. Jeg har lyst til, at vi kan kigge mere nuanceret på det. Det er ret vildt, at der i 2020 stadig er en fortælling om, at en kvindes ypperste måde at realisere sig selv på og blive lykkelig, det er gennem fødsel og forplantning. Det paradigme vil jeg gerne være med til at udfordre. Men det er lidt sådan, at når man får børn, så bliver man en del af stammen. Det normale og det strømlinede. Og jeg oplever personligt, at det kan være svært at stå udenfor. Jeg tror også, at der er mange unge – især kvinder – der slet ikke overvejer, at der kan være andre veje for dem end at stifte familie, selvom de måske ikke føler en trang til at få børn. Som kunstner med et talerør til en større mængde mennesker synes jeg, det er mit ansvar at skabe en debat og bruge mig selv som en rollemodel, andre kan spejle sig i, så de ikke føler sig mærkelige eller forkerte, hvis de ikke ønsker sig børn. For det bør i allerhøjeste grad være lystbetonet at få et barn. Både for barnets og forældrenes skyld. Det kommer til at have indvirkning på hele resten af dit liv, og du kan ikke lave det om. Jeg er mere bange for at komme til at fortryde, hvis jeg fik et barn, end for at fortryde, at jeg ikke gør. For mig ligger der til gengæld en masse selvrealisering i friheden til at lege og skabe kunst, som overlever mig, og som jeg har investeret blod, sved og tårer i. Og så har jeg jo enorme ressourcer til at involvere mig i frivilligt og socialt arbejde og bidrage i alle mulige forskellige sammenhænge.«



Dorte Hartman er aktuel med eventet SNAPSHOTS OF A WO/MAN, hvor hun blandt andet behandler emnet barnløshed. Klik på link for info