Skove er en kæmpe CO2-støvsuger

For 200 år siden var der ingen skov i Danmark - så kom en lov om fredskove

I september for 212 år siden regnede bomberne ned over København. Den engelske flåde skød mod Danmarks hovedstad, og da de forlod Øresund, var det med den danske flådes skibe på slæb. Kongen beordrede straks en ny flåde opbygget, men fik svaret: »Vi har ikke egetræ nok til en ny flåde.« 

I begyndelsen af 1800-tallet var Danmark stort set skovløst. Gennem flere hundrede år var træ efter træ blevet fældet i jagten på land, der kunne opdyrkes, og træ, der kunne bruges som brænde og byggematerialer i takt med, at byerne og befolkningen voksede. Efter nederlaget til englænderne kom der igen skub i væksten i de danske skove. Kongen fik plantet en masse egetræer, kaldet flådeege, der her 200 år efter er ved at være klar, hvis nogen skulle ønske at bygge krigsskibe af dem. 

Christian d. 7.'s forordning om fredskove betød, at en række områder blev udpeget til skov, og at man ikke måtte rydde skoven eller bruge arealet til græsning af dyr. Træerne var ikke fredede i sig selv, men fældede man træer, skulle nye plantes. Siden da er skovene vokset i Danmark. Fra knap 3 procent af det samlede areal i 1805 til 14,5 procent nu. Godt, hvis man er glad for en gåtur i skoven, og måske endnu bedre for klimaet. 

Skovene støvsuger CO2 og er derfor gode for klimaet

For skovene er ikke bare et udflugtsmål og et sted, hvor man henter træstammer til byggematerialer. Skoven fungerer også som en støvsuger, der trækker CO2 ud af atmosfæren, for træer har brug for CO2, sollys og vand for at vokse, og når CO2, der også hedder kuldioxid, optages af et træ, omdannes det til cellulose, så træet vokser, og til ilt, som træet frigiver til atmosfæren. 

Processen, hvor kulstof, vand og sollys bliver til næring for et træ, kaldes fotosyntesen, og netop skovene kan være med til at løse klodens klimaproblemer, har eksperter i FN’s klimapanel, IPCC, peget på, senest i en rapport fra 2018. Skovene indeholder nemlig et stort lager af CO2, og planter man mere skov, vil lageret blive større, forklarer Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker og sektionsleder ved Skov, Natur og Biomasse på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet: 

»Træ er den mest geniale CO2-støvsuger, der findes. Træer lever af CO2, solen og vand, og forenklet kan man sige, at hvert nyt træ bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren, så længe det vokser, og høster man træerne på en bæredygtig måde, hvor man planter nye træer, når man fælder, så er træerne og skovene generelt et genialt lager af kulstof.«

Forskere har udregnet, at der alene i Danmarks skove lige nu er lagret 140 millioner tons CO2. Det svarer til hele Danmarks udledning på i 2 år, og lageret bliver større. 

 

Skovene er ikke et uendeligt lager - vi skal også stoppe forbruget af fossile brændstoffer

Skovene bliver flere og flere i Danmark. I 1989 vedtog Folketinget en målsætning om, at en fjerdedel af Danmarks areal skal være skov, når vi når til år 2100. Skal vi nå målet om skov på en fjerdedel af Danmarks areal, skal vi plante 5500 hektar til med skov om året fremover. Det svarer til 10.000  fodboldbaner. Når vi målet, bringes mængden af CO2, vi binder i skovene, op på 257 millioner tons, eller hvad der svarer til 4 års samlet udledning fra Danmark. Hvis vi altså vælger de rigtige træer.

For det er ikke alle typer skov, der kan optage lige meget CO2, viser et helt nyt notat om skovenes kulstofbinding, som Vivian Kvist Johannsen og hendes kolleger er ved at lægge sidste hånd på. Hvis man vil binde CO2 i en fart, skal man plante nåletræer, mens bøgeskov kan blive ældre og ikke optager så meget i begyndelsen. Over 100 år vil én hektar bøgeskov, et areal, der svarer til lidt mere end en fodboldbane, hvert år optage den CO2, en dansker udleder. 

Umiddelbart kan en fodboldbanefuld af træer lyde som en tillokkende klimaløsning, men mere skov kan ikke stå alene som løsning på klimaproblemerne. For Danmark et slet ikke stort nok, hvis vi tror, vi bare kan plante træer for at kompensere for et fortsat udledning af kuldioxid. Vi løber tør for areal. 

»Er skov en del af klimaløsningen? Ja, og det kan også være en del af en langtidsholdbar løsning, men hvis vi ikke gør noget ved den mængde fossilt kulstof, vi konstant tilfører atmosfæren, skal vi bare plante flere og flere og flere træer. Vi løber hurtigt tør for plads,« siger Vivian Kvist Johannsen. 

Kulstofkredsløbet er ude af balance

En del af forklaringen ligger i kulstofkredsløbet. I tusindvis af år har kredsløbet været i balance. Det kulstof, vi udledte, når vi lavede mad over bål, brændte træ for at holde varmen, eller som blev frigivet, når levende organismer døde og rådnede, blev atter optaget af træer og planter. Men for 200 år siden tippede balancen, da industrialiseringen rullede ind over verden. Vi begyndte at tilføre mere kulstof til atmosfæren, end der blev suget op igen i takt med, vi skulle have kul til at drive dampmaskiner og kraftværker, så vi kunne få elektricitet, og fossile brændsler, så biler og lastbiler kunne køre.

Kul og olie består nemlig af store mængder kulstof, og i takt med, at vi begyndte at forbruge af den kulstof, der havde ligget i jorden i 100 millioner år, steg mængden af kulstof i kredsløbet. Samtidig skete en betydeligt rydning af skov, da vi udvidede landbrugene. Forskere har udregnet, at afbrændingen har øget mængden af kulstof i atmosfæren med mere end 35 procent, hvilket fører til stigende temperaturer på jorden. 

»Det er omtrent lige så nemt at få kulstof tilbage i jorden, som det er at få tandpasta tilbage i tuben. Vores store problem er, at vi til stadighed tilfører CO2, der har ligget på lager under jorden, til atmosfæren. Vi skal mindske mængden  af fossil kulstof  ved blandt andet at lagre kulstof i træer, som vi så igen bruger til at erstatte nogle af de kilder til forurening, vi har i dag,« siger Vivian Kvist Johannsen. 

 

Fældet skov skyld i en del af CO2-problemerne

Mens mængden af skov er steget i Danmark de sidste mange år, er skovarealet blevet mindre, når man kigger på kloden som helhed, og skovrydning har været en anden af de store kilder til den øgede mængde CO2 i atmosfæren, fortæller Thomas Nord-Larsen, der ligeledes er seniorforsker ved Skov, Natur og Biomasse på Københavns Universitet:

»Op imod 20 procent af atmosfærens forøgelse af CO2 kommer fra rydning af skov. Man kunne sige, at genskabte man de fjernede skove, så ville man have løst 20 procent af klimaudfordringen. Skovene kan dog få en større betydning, fordi de bæredygtigt forvaltet i et klimaneutralt samfund kan levere energi i form af brænde, skovflis og træpiller til erstatning for fossile energikilder og materialer, der er en stor CO2-belastning som for eksempel stål og beton.« 

Byg højhuse af træ - træ i bygningsmaterialer kan hjælpe klimaet 

Hvis man for alvor skal udnytte træ som lager for CO2, skal man drive skovene bæredygtigt og bruge det fældede træ i eksempelvis bygninger. På den måde kan en planke i en væg holde det lagrede kulstof bundet i måske 100 år, mens nye træer vokser op i skoven. 

Op mod 15 procent af den samlede klimabelastning kommer i dag fra byggematerialer, og derfor er potentialet stort, hvis man kan udskifte for eksempel beton med træ, og umiddelbart kan det godt lade sig gøre. I Norge har man allerede bygget et hotel, Mjøstårnet, på 18 etager, hvor træ er et af de primære materialer i konstruktionen.Erstatter man et materiale som beton, der udleder en del CO2, med træ, mindsker man CO2-udslippet samtidigt med, at man har den CO2, træerne har optaget, bundet i bygningen, fortæller Emil Engelund Thybring, der er postdoc på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og forsker i træ som konstruktionsmateriale: 

»Træ er et godt materiale at bygge med. Du kan ikke erstatte et fundament af beton med et af træ, men inde i bygningen kan træ sagtens bruges i vægge og etageadskillelser, for træ er enormt stærkt og holdbart, når bare det ikke bliver vådt.«

I vores nabolande har der været traditioner for at bygge parcelhuse i træ, og flere steder er der stigende krav til brugen af træ og andre bæredygtige materialer i bygninger. Krav, vi ikke stiller endnu i Danmark, for i modsætning til Sverige, hvor træ har været en nærmest uudtømmelig ressource, har vi i Danmark været en af verdens førende betonproducenter. Det har givet os en større tradition for brugen af beton. 

»Vi behøver ikke gå mere end 100 år tilbage i Danmark for at finde masser af træ i vores huse. Store dele af de københavnske brokvarterer er jo bygget med store mængder træ indvendigt i konstruktionen. Vi skal ændre vores vanetænkning, når vi vælger materialer, for vi vælger alt for nemt beton i Danmark,« siger Emil Engelund Thybring. 

Har du en træterrasse eller et plankeværk, ved du sikkert, at man jævnligt skal male træet for at sikre det mod fugt. Alternativet er at bruge trykimprægneret træ, som er behandlet med giftstoffer, der modvirker, at det rådner. Behandlingen er ikke særlig miljøvenlig, og lige nu forsker Emil Engelund Thybring i, hvordan man kan forbedre træ, så det i højere grad kan bruges udendørs og have lang holdbarhed. Løsningen hedder modificeret træ: 

»I et mikroskop vil du se, at træ i pricippet  består af lange, tynde rør med et hulrum i midten. De ligner sugerør, og når træ bliver vådt, kan der komme vand ind her. Ved at behandle træet kemisk, når man har fældet det, kan man undgå, at det optager vand og dermed forhindre, at det rådner, når man bruger træ udendørs. Det er med til at øge potentialet for at bruge træ i bygninger og dermed holde på kulstoffet i mange, mange år.«

 

Skovrejsning er gået i stå i Danmark

I mange år er skovrejsningen i Danmark gået lige så stille, men de seneste 3 år har vi kun rejst lige så meget skov, som vi har fældet, viser tal, der laves over skovenes udbredelse. I Danmarks Naturfredningsforening vil Nora Skjernaa Hansen, der er skovpolitisk rådgiver, have sat mere fart på skovrejsningen. For skovene er mere end blot gode for klimaet: De er rekreative områder i et tætbefolket land som Danmark, skov beskytter grundvandet, og skove er gode for biodiversiteten, da mange af de arter, der er truede, har deres naturlige levesteder i skovene. 

»For mange år siden plantede vi skov for at stoppe sandfygning  og senere passe på vores grundvand. Vi skal i højere grad forene mange hensyn, når der skal plantes ny skov. Der skal være kulstoflagring, plads til vild natur og beskyttelse af de gamle skove.«

I efteråret starter Danmarks Naturfredningsforening et initiativ omkring Folkeskove, hvor danskerne kan donere penge til rejsning af ny folkeskov rundtom i landet. Det skal være med til at øge bevidstheden om skov som en del af løsningen på udfordringerne med klima. 

Plant noget forskelligt i skoven, så beskytter man også biodiversiteten

Planter man blandet skov – altså skov, hvor der ikke kun er én træsort – kan man til dels optimere både kulstoflagring og samtidig sikre lysninger i skovene, hvor insekter og planter kan holde til. Og det er skovejerne allerede i gang med, fortæller Jan Søndergaard, der er direktør i Dansk Skovforening: 



»Et stykke skov har ikke kun ét formål. Man kan sagtens forene hensynet til biodiversitet med en skov, der er god for klimaet med høj træproduktion og som samtidigt er en skov, man har lyst til at gå en tur i. Altså et rekreativt område for danskerne.«



Jan Søndergaard peger på, at hvis vi i Danmark skal lykkes med at rejse mere skov, skal vi tage stilling til, hvor den skal plantes: 



»Allerede i dag er der en del landmænd, som udtager noget af den jord, der måske er dårlig til afgrøder eller mere udsat for oversvømmelse, og omlægger til skovdrift. Men skal vi i mål med at gøre en fjerdedel af Danmark til skov, skal vi have fart på omlægningen.«

 

Vanilje kan laves ud af rødgran

Mere skov vil også give flere ressourcer til andre produkter. I Danmark har vi i mange år haft tradition for at udnytte træ til møbelproduktion, så i princippet er hver en spisestuestol et lille lager af kuldioxid, men grænsen for, hvad vi kan udnytte træ til, går ikke ved møbler, papir og gulvbrædder. 

Træ består primært af 3 ting: cellulose, lignin og hemicellulose. I Norge har virksomheden Borregaard blandt andet fundet ud af, hvordan man kan skille de forskellige stoffer ad og udnytte især lignin til andre produkter. I dag producerer Borregaard blandt andet vanillin, der er smagsstoffet fra vanilje, fra træer, der har vokset i Norge og Sverige. Vanillinen kan så bruges i eksempelvis kager og is. På verdensmarkedet kommer cirka 8 procent af alt vanillin i dag fra træer, 2 procent fra vaniljeorkideen, mens resten er udvundet fra råolie, fortæller Mads Anders Tengstedt Hansen, der i flere år har forsket hos Borregaard i Norge og i dag er faglig leder på Teknologisk Institut og primært arbejder med biomaterialer. Og det er langtfra kun vanillin, man kan udvinde fra træer. Borregaard har også produceret indhold til foder og stoffer, der kan indgå i hudpleje, fra rødgran. 

Og i fremtiden kan du – sådan i overført betydning – måske udelukkende hælde kviste og grene i tanken på din bil. 

»Fra træer kan man også udnytte sukkerstofferne til at producere bioethanol, som delvist kan erstatte benzin og diesel. Bruger man hele træet, kan man fremstille biodiesel og flybrændstoffer. Når man udnytter en fornybar ressource, er det med til at mindske forureningen,« siger Mads Anders Tengstedt Hansen. 

Erstat de fossile brændstoffer - og lav en t-shirt at træfibre 

At erstatte de fossile brændstoffer med fornybare er en blandt flere vigtige veje at gå, lyder det fra Claus Felby, der tidligere har forsket i udnyttelse af stofferne i træ på Københavns Universitet og i dag er chef i Novo Nordisk Fonden, hvor han er med til at uddele penge til forskning i bæredygtighed, når det gælder biomaterialer: 

»Vi skal nok komme et stykke med elbilerne, men du får aldrig en flyvemaskine eller en lastbil til at transportere særligt langt på en batteriopladning. Vi vil altid have brug for forbrændingsmotorer, målet er at gøre brændstofferne klimavenlige. Vores trang til at handle med udlandet eller rejse på ferie tror jeg ikke forsvinder.«

Allerede i dag er forskningen langt, når det gælder metoderne til at udvinde alt fra træfibre, man kan sy eksempelvis T-shirts af, til bageingredienser og bioethanol fra træer. Produktion i stor skala kniber det med. 

»Mere skov og flere klimavenlige løsninger skal nok gå op i en højere enhed, men det kræver, at nogen har modet til at sige, at vi skal satse på eksempelvis produktion af bioethanol eller produkter udvundet af træ. Danmark gjorde det for 40 år siden med vindmøllerne, og det er blevet en succes. Hvis staten støtter op og hjælper produktionen af for eksempel bioethanol eller tekstil på vej, kan vi med råmaterialer fra skovene gøre noget af det samme,« siger Claus Felby.  

Skal skovene være en klimasucces, kræver det dog mere end bare mere skov:

»I takt med at vi planter mere skov, skal vi finde ud af, hvordan vi mindsker CO2-udledningen. Først når vi stopper med at tilføre kuldioxid til atmosfæren, kan vi også gå i gang med at mindske mængden af CO2,« siger Vivian Kvist Johannsen.