ris

Er majskiks mindre skadelige end riskiks?

Skal børnene holde igen med majskiks, som de skal med riskiks?

Majs ophober ikke arsen som ris. Derfor er majskiks sundere end riskiks.

?

Jeg har 3 børn og har læst Fødevarestyrelsens råd om at holde igen med riskiks, men hvordan er det med majskiks? Er de mindre skadelige?

Anne Bligaard, Malling

Svar fra Leif Skibsted

Majskiks er et bedre valg til børn end riskiks. Risplanten ophober arsen. Arsen er et giftigt grundstof, som findes som arsenik i mange vådområder, hvor der typisk dyrkes ris.

Risplanten omdanner arsenik til endnu giftigere, vandopløselige arsenforbindelser. Det er derfor, man anbefaler ikke at bruge kogevand fra ris i madlavning til børn og at begrænse børns indtag af produkter som riskiks.

Majsplanten ophober ikke arsen og dyrkes heller ikke på oversvømmede marker.

 

Professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevare-videnskab på Københavns Universitet.

Læs mere om