Yotam Ottolenghi om food porn: Madbilleder ændrer måden, vi spiser på
»Indbydende, overdådigt og uden for rækkevidde,« siger stjernekokken Yotam Ottolenghi, når han bliver spurgt om sine associationer til food porn – altså madporno, der fylder rigtig meget på sociale medier som for eksempel Instagram. Her er han også selv aktiv og har over 1,7 millioner følgere, der dagligt får serveret billeder af hans retter og kommer med bag scenen på hans liv som restaurantejer, kok, madskribent og kogebogsforfatter.
Tager selv madbilleder
»Jeg er bestemt et af de mennesker, der tager billeder af lækker og flot mad. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var det. Men jeg kan også helt ærligt sige, at jeg spiser mange måltider uden at tage et billede. Det er ikke sådan, at jeg ikke har haft oplevelsen, medmindre jeg tog et foto,« siger Yotam Ottolenghi og tænker tilbage til dengang, smartphones for alvor kom frem. Han husker, at han så flere restauranter, der skiltede med, at de ikke gad alle de madbilleder – og hvor de andre gæster i restauranten gloede på dig, hvis du begyndte at tage billeder af maden. Men det skiftede på et tidspunkt.
»En dag kan jeg huske, at jeg gik ind på en restaurant i New York. Og på menuen stod der i bunden: Tag ikke billeder i vores restaurant, medmindre du lægger det på sociale medier og tagger os.«
Porno er overfladisk – også food porn
»Adskillelse er et af de afgørende aspekter ved porno, uanset om det gælder sex eller mad – og det er som udgangspunkt ikke hverken godt eller dårligt,« mener Yotam Ottolenghi. Men set fra hans synsvinkel, altså madens, er food porn en god ting, fordi det drager folk ind. Det vækker folks interesse, og de involverer sig. Ulempen er, at det kan være overfladisk og ikke fortæller hele historien.
»Når jeg laver kogebøger, så er noget af det vigtigste for mig, at maden er noget, folk vil lave – og at det ikke bare er noget, man sidder og kigger på. Jeg er ikke den store tilhænger af kogebøger, der bare ligger på sofabordet,« fortæller han. Og han kunne aldrig drømme om at udgive en opskrift, som han ikke selv troede, at folk ville lave.
»Da jeg arbejdede på den allerførste Ottolenghi-kogebog, der blev udgivet for 12-13 år siden, blev jeg spurgt, hvorfor min opskrift på croissanter ikke var med. Og det skulle den bare ikke. For selvom den er god, så tager den altså 2 dage at lave. Og det er der kun ganske få mennesker, der har tid og lyst til.«
Hvem er Ottolenghi
I Danmark er Yotam Ottolenghi først og fremmest kendt som britiskisraelsk kogebogsforfatter og ophavsmand til retter, der er fulde af eksotiske krydderier og komplekse smagssammensætninger – med en stor vægt på vegetarisk mad. Han skriver om mad for den britiske avis The Guardian og ejer en række restauranter i London. Sammen med sin kokkekollega Noor Murad har han netop udgivet kogebogen Ottolenghi Testkøkken - Shelf Love.
Er billeder virkelighed?
Yotam Ottolenghi har oprindeligt en kandidatgrad fra universitetet i Tel Aviv, hvor han skrev sin afhandling om filosofien bag det fotografiske billede. Her undersøgte han forholdet mellem fotografiets fremstilling og virkeligheden.
»Da fotografiet dukkede op i begyndelsen af 1800-tallet, udfordrede det folks opfattelse af virkeligheden. Alt, der tidligere havde eksisteret, var meget tydeligt udført af et menneske – en maler, illustrator, billedkunstner og så videre. Nu kom der så pludselig et fotografi, som tilsyneladende opstod nærmest uden hjælp fra en kunstners hånd,« fortæller han. Det bevirkede, at folk havde svært ved at kategorisere det og forstå det nye medie. I begyndelsen blev det opfattet som et en til en-aftryk af virkeligheden, fordi det ser ud til at ske uden den store menneskelige indvirken.
»Folk sammenlignede fotografier med fossiler. På den måde at forstå, at aftrykket af en knogle i sten jo ikke er kunst. Det er ren virkelighed – og eksisterer blot, fordi en dinosaur tilfældigvis døde lige der. Det kan ikke fortolkes som et kunstværk. Og det var samme måde, fotografier blev opfattet på,« siger Yotam Ottolenghi. Senere finder man så ud af, at det jo faktisk ikke er rigtigt. Fotografen træffer så mange beslutninger med hensyn til valg af motiv, udsnit, vinkel, kameraets blænde og så videre.
»Men det var sådan, det hele begyndte. Og hvis man skal drage en parallel til det, der foregår på de sociale medier i dag, så handler det hele om, hvor virkeligt det er. Hvor ægte er det, vi ser? Har det noget hold i virkeligheden?«
Billeder ændrer vores madvaner
»Er den mad, vi ser på sociale medier, helt ægte? Noget af det er i hvert fald ikke engang i nærheden af at være ægte, men det kan man få en længere filosofisk diskussion ud af,« siger han. Men en ting er han sikker på: Billederne ændrer den måde, vi laver mad på, og det, vi spiser – især når vi spiser ude på restauranter.
»Vi kræver, at maden skal tage sig godt ud på billeder. Men fotografier har også en uddannende kraft. Folk er så meget mere vidende om forskellig mad i dag end for bare få år siden. I dag kan folk se, hvordan mad ser ud over hele kloden. Så på den måde er fotografiet utroligt stærkt til at udvide vores horisont.«