Annoncørbetalt indhold fra Viña Esmeralda

Viña Esmeralda hylder Middelhavet

Hos Familia Torres, et af Spaniens mest traditionsrige vinhuse, går historie, innovation og ansvarlighed hånd i hånd. Deres Viña Esmeralda er et fint eksempel på netop det. En del af salget fra vinen går til at passe på den vigtige undervandsskov i Middelhavet

Vinfremstilling i fem generationer 

Familia Torres er i dag kendt langt ud over Spaniens grænser for sin kompromisløse tilgang til kvalitet, innovation og bæredygtighed. Siden grundlæggelsen i 1870 har fem generationer arbejdet med vinfremstilling i Penedès-regionen i det nordøstlige Spanien med et fælles mål om at forene vinens kultur og håndværk med ansvarlighed for fremtiden.

Gennem hele sin historie har familien værnet om vintraditioner og samtidig været blandt de første til at tage nye metoder i brug, når det har båret vinens kvalitet og hensynet til miljøet fremad. Kerneværdierne har altid været tydelige: en passion for vin som udtryk for jorden kombineret med et engagement i sociale og miljømæssige forhold. 

Viña Esmeralda hylder Middelhavet

Et af de mest iøjnefaldende udtryk for denne filosofi er vinen Viña Esmeralda; en vin, der ikke blot er skabt for at glæde sanserne, men også for at fortælle en større historie.

Viña Esmeralda (esmeralda betyder smaragd på spansk) er en hyldest til Middelhavet. Vinen er skabt med tanke på havets krystalklare, smaragdgrønne vand, som både har givet ideen til navnet og den sensoriske inspiration. Vinen er primært fremstillet af de aromatiske druesorter moscatel og gewürztraminer og er kendetegnet ved sin friske karakter, florale noter og en delikat balance mellem livlighed og finesse. 

En vin med et større formål

Viña Esmeralda er mere end blot et godt glas vin. Den er også en konkret aktør i arbejdet for at beskytte Middelhavets sårbare økosystemer. Derfor har Torres valgt netop denne vin som drivkraft i samarbejdet med Save Posidonia-projektet – en indsats, der fokuserer på bevarelsen af posidonia oceanica, en havplante, som er essentiel for livet i Middelhavet.

Posidonia er en blomsterplante, som vokser på havbunden og danner tætte undervandsskove, der fungerer som vigtige levesteder for fisk og andre havdyr. Planten er også vigtig, fordi den binder store mængder kulstof og spiller en kritisk rolle i kampen mod klimaforandringer. Samtidig bidrager den til klart havvand og kystbeskyttelse.

Gennem samarbejdet med Save Posidonia donerer Familia Torres en del af salget fra Viña Esmeralda til projektet og bidrager aktivt til konkrete bevaringsinitiativer, der beskytter og gendanner posidonia-enge i Middelhavet. Det er et samarbejde, der ikke blot giver økonomisk støtte, men også skaber bevidsthed hos forbrugerne om vinens forbindelse til naturen og nødvendigheden af at handle ansvarligt.

Middelhavet er en del af Torres-identiteten

Valget af Save Posidonia som samarbejdspartner er ikke tilfældigt. For Familia Torres er Middelhavet ikke blot en geografisk reference – det er en dybt forankret del af identiteten. Havet og dets farver, dufte og klima er en kilde til daglig inspiration og en væsentlig årsag til, at vinene smager, som de gør.

Om Viña Esmeralda og Save Posidonia

I 2024 lancerede Torres den nye Viña Esmeralda Posidonia Edition-flaske designet af den Barcelona-baserede illustrator Lara Costafreda – en specialudgave skabt med fokus på vores kærlighed til Middelhavet og særligt på bevarelsen af posidonia oceanica. Denne plante er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste og spiller en afgørende rolle for iltningen af det undersøiske økosystem omkring Formentera, den mindste af de beboede baleariske øer.

Med denne limited edition bidrog Viña Esmeralda til at sponsorere 10.000 m² posidonia-enge for at holde Middelhavets karakteristiske farve i live.

2025 er andet år, hvor Torres sponsorerer projektet via salget af Viña Esmeralda. 

Middelhavet er presset

Men det er også et område i fare. Overfiskning, forurening og klimaforandringer presser havets økosystemer til det yderste, og netop derfor ønsker Torres at tage ansvar. Posidonia oceanica er en hjørnesten i dette miljø – en stille beskytter af biodiversitet og balance. Den er også grunden til, at havet har sin karakteristiske turkise og grønblå farve, der som nævnt netop inspirerede til Viña Esmeraldas navn og udtryk.

Et vinhus med bæredygtighed som grundpille

Hos Torres stopper klimaengagementet ikke ved Viña Esmeralda. Siden 2008 har vinhuset intensiveret sit arbejde for at bekæmpe klimaforandringer med en omfattende plan for at reducere sit CO₂-aftryk og omstille produktionen til mere bæredygtige metoder.

I dag har Torres formået at reducere CO₂-udledningen per flaske med 40 procent fra vinmark til forbruger og arbejder målrettet mod målet om at blive CO₂-neutrale i 2040. Det sker gennem en kombination af flere initiativer:

  1. Overgang til egenproduceret vedvarende energi
  2. Energibesparelser i hele produktionen
  3. Indførelse af elbiler og elektriske traktorer
  4. Investering i teknologier til CO₂-fangst og -genbrug
  5. Implementering af regenerativ vindyrkning i alle vinmarker 

Formålet med regenerativt landbrug er at genskabe jorden som et levende økosystem, der ikke blot producerer druer, men også binder kulstof, beskytter mod erosion og styrker biodiversitet. Det er en tilgang, der tager vinproduktion et skridt videre med en aktiv genopbygning af naturen.

En ny æra for vin: Nydelse og ansvar går hånd i hånd

Torres’ arbejde tager udgangspunkt i en tro på, at fremtidens vin ikke kun skal smage godt – den skal også gøre godt. I en tid, hvor forbrugerne bliver stadig mere bevidste om deres aftryk på planeten, tror vinhuset på, at vine med klimabevidsthed og gennemsigtighed vil få stigende betydning. Vin er en drikkevare, der rummer langt mere end umiddelbar nydelse. Det er et kulturelt udtryk, en forbindelse til landskaber, mennesker og traditioner. Og det er netop denne forbindelse, Torres ønsker at styrke med vine som Viña Esmeralda, der formår at være både en sanselig oplevelse og en aktiv stemme i samtalen om miljø, klima og fremtid.

Ved at forene fornøjelse med ansvarlighed vil Familia Torres være med til at forme en ny æra for vin – en æra, hvor respekten for jorden og havet er lige så vigtig som vinens sensoriske udtryk i glasset.

Om Familia Torres

Familia Torres er et af Spaniens mest ikoniske og traditionsrige vinhuse med rødder helt tilbage til 1870. Virksomheden har hjemsted i Vilafranca del Penedès i Catalonien og ledes i dag af femte generation af familien Torres. 

Torres ejer vinmarker i flere af Spaniens vigtigste vinområder – herunder Penedès, Priorat, Ribera del Duero, Rueda, Rioja og Rías Baixas – og har desuden vinprojekter i både Chile og Californien. Blandt deres mest kendte vine finder man blandt andet de dybe og komplekse rødvine Mas La Plana fra Penedès og Grans Muralles fra Priorat.

Medlemskabet af International Wineries for Climate Action (IWCA) og flere internationale priser vidner om virksomhedens ledende rolle i at skabe en mere bæredygtig fremtid for vinbranchen.

Læs mere på www.torres.es.

Vinene fra Viña Esmeralda kan købes i Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen

Læs mere om