Varedeklarationer: Sådan tyder du dem!

Hvad betyder sukkerarter, referenceindtag og natrium? Varedeklarationen er ikke altid lige let at afkode, derfor hjælper vi dig lidt på vej - kør musen hen over pakken, og se, hvad der gemmer sig bag de forskellige bokse og betegnelser.

Varebetegnelse

Der skal altid stå et navn på emballagen, så du kan se, hvad det er for en madvare, du køber. Navnet skal være et reelt navn, som f.eks. hvedeboller, tomatpure eller i det her tilfælde lys pålægschokolade. Det må ikke være et fantasinavn eller en omgang vildledende salgsgas. Smørbagt kage er f.eks. no go, hvis der ikke er smør i kagen, ligesom der ikke må stå eksempelvis frisklavet om en mysli, der kan holde sig i flere måneder. 
 

Mærker

Madvarer kan være udstyret med forskellige mærker, der gør det hurtigt at afkode, om produktet f.eks. er økologisk, et sundere valg, produceret under bæredygtige forhold eller har et højt indhold af fuldkorn. Denne pålægschokolade er udstyret med både et europæisk og dansk økomærke, der fortæller dig, at produktet er økologisk, samt et fairtrademærke, hvor en bonde vinker til dig og siger tak, fordi du har valgt et produkt, hvor der er taget hensyn til både miljøet og arbejdsvilkårene hos dem, der har produceret produktet. 
 

Vægt

Emballagen på en madvare skal altid være udstyret med en nettovægt, dvs. varens vægt minus emballagen. Det er praktisk viden, hvis du vil vælge en opskrift, hvor der står en mængdeangivelse, eller hvis du vil sammenligne priser på forskellige madvarer. På nogle varer skelnes der mellem nettovægt og drænet vægt. Et eksempel kunne være en dåse tun eller rejer i lage, hvor du som hovedregel kun spiser selve tunen eller rejerne og ikke den væske, de svømmer rundt i. Er varen pakket i en væske, der forventes at blive spist sammen med madvaren, f.eks. en sauce, skal den drænede vægt ikke angives.
 

Holdbarhed

Færdigpakkede madvarer skal være datomærket. De kan enten være mærket med en ”Sidste anvendelsesdato” eller som her med en ”Bedst før”-dato. Der er stor forskel på, hvad de betyder. 
 
Bedst før betyder, at maden som minimum kan spises indtil den angivne dato, men at du også sagtens kan spise pålægschokoladen, efter at datoen er overskredet, så længe den stadig smager og lugter friskt. Varen bliver ikke sundhedsskadelig, men kvaliteten forringes, efterhånden som tiden går.
 
Sidste anvendelsesdato betyder, at maden skal smides ud, når datoen er overskredet. Her er der nemlig risiko for, at maden på sigt bliver sundhedsskadelig på grund af udvikling af bakterier.
 
Husk, at holdbarhedsdatoen altid gælder for et uåbnet produkt, der er opbevaret efter anvisningen. Når du først har åbnet produktet, bliver holdbarheden kortere. 

 Ingrediensliste

Ingredienslisten er et godt sted at starte, når du skal tyde en varedeklaration. Den fortæller dig kort og godt, hvad der er puttet i varen. 
Det er her, det vil afsløre sig, hvis der er palmeolie i din pizzatopping eller sukker i dine kyllingefileter. Ingredienserne står altid i rækkefølge. Den ingrediens, der står først, er det, der er mest af i varen, den næste er det, der er næstmest af, osv.
Hvis madvaren indeholder stoffer, der kan fremkalde en allergisk reaktion, skal de stå her. Eksempler på allergener kunne være æg, fisk, soja eller som her mælkepulver. Allergener skal være fremhævet på en måde, så de adskiller sig fra de øvrige ingredienser og er nemme at spotte. De kan f.eks. stå med stort, med fed skrift eller i kursiv.
Vær opmærksom på, at sådan noget som sukker kan gemme sig under mange forskellige betegnelser i ingredienslisten. Her står der kort og godt rørsukker, men sukkeret kunne også have gemt sig under betegnelser som glukose, fruktose, sukrose, dextrose, honning eller glukosesirup. 
Nogle vælger at lave en ekstra udførlig liste, hvor der er angivet procentdele ved ingredienserne, så du ikke bare kan se, hvad der er mest af i produktet, men præcist hvor meget der er i af hver ingrediens. Det er der dog ikke noget lovkrav om. Det er til gengæld et krav, at varedeklarationen står på dansk eller på et sprog, der i stavning minder om dansk, f.eks. norsk. 
 

Næringsdeklaration

Næringsdeklarationen stå ofte indrammet et sted på emballagen, så du nemt kan finde den i mylderet af information. Den fortæller dig, hvor meget energi (kalorier) der er i varen. Hvordan forholdet mellem de forskellige næringsstoffer er, samt hvor mange mættede fedtsyrer, sukkerarter og hvor meget salt der er i varen.  
Nogle gange suppleres næringsdeklarationen med mængden af f.eks. kostfibre, enkeltumættede fedtsyrer, vitaminer eller mineraler. 
Herhjemme opgives mængderne altid per 100 gram eller 100 ml, og næringsdeklarationen er derfor god at bruge, hvis du vil sammenligne 2 madvarer af samme slags med hinanden - f.eks. 2 pakker pålægschokolade for at se, hvilken der indeholder mindst sukker. 
 
Energi opgøres i både kilojoule (KJ) og kalorier (kcal). 1 kalorie svarer til 4,2 KJ. 
 
Fedt opgøres i gram. Husk, at 1 gram fedt giver dobbelt så meget energi som både 1 gram kulhydrat og 1 gram protein. 
 
Heraf mættede fedtsyrer opgøres selvstændigt, idet vi anbefales at spare specifikt på netop det mættede fedt. Man kan ikke sige noget om, hvad der er en god mængde mættet fedt, for det afhænger helt af, hvad det er for en madvare, du står med i hånden. Men du kan sammenligne f.eks. denne pålægschokolade med en anden pålægschokolade, så du har en mulighed for at gå efter den med mindst mættet fedt.
 
Kuhydrat opgøres som de andre næringsstoffer i gram. Du kan dog ikke umiddelbart se, hvad kulhydraterne består af – det kan være både stivelse, fibre eller sukker. 
 
Heraf sukkerarter betyder, at du kan du læse, hvor meget af kulhydratmængden der udgøres af sukkerarter. Denne betegnelse dækker ikke kun over tilsat sukker, men også over f.eks. mælkesukker og frugtsukker, der kan findes naturligt i madvaren.
 
Salt angives i gram. Ofte angiver producenten det som natrium. Omregnet svarer 1 gram natrium til 2,5 gram salt. Du skal ikke have ret meget salt dagligt – maks. 5-7 gram.

Opbevaring

Det vil ofte stå på varen, hvordan du skal opbevare den, for at den kan holde sig længst muligt. Hvis madvarens holdbarhed afhænger af, hvordan den er opbevaret, skal det stå på emballagen.
 

Producent

På emballagen skal du kunne finde ud af, hvem der er ansvarlig for den information, der står på varen, så du har mulighed for at kontakte virksomheden, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til produktet.  

Hvad er referenceindtag (RI)?

Som et supplement til næringsdeklarationen kan mængden af fedt, kulhydrat, protein osv. også angives som en procentdel af referenceindtaget. Det vil sige, at du kan se, hvor meget kulhydrat eller protein du eksempelvis får ved at spise den pågældende madvare i forhold til, hvor meget kulhydrat eller protein en voksen gennemsnitsperson anbefales dagligt. Værdierne er altså ikke et udtryk for lige nøjagtig dit personlige behov, det vil nemlig afhænge af f.eks. din alder og hvor meget motion, du dyrker.  Du kan bruge det til at sammenligne næringsindholdet i forskellige produkter. 

Hvad er GDA?

Som et supplement til den almindelige næringsdeklaration, hvor du kan se, hvor meget du får af de forskellige næringsstoffer per 100 gram, kan madvarerne nogle gange være mærket med en GDA-værdi, hvor producenten tydeliggør, hvor meget, du får af de forskellige næringsstoffer per portion. Det giver f.eks. god mening hvis du står med en myslibar, at du hurtigt kan spotte, hvor mange kalorier der er i én bar. Hvis næringsindholdet opgives per portion, skal du dog være opmærksom på, at det ikke er sikkert, du og producenten synes, en portion har samme størrelse. Hvis producenten f.eks. skriver, at et produkt indeholder 20 gram sukkerarter per portion, men du altid spiser dobbelt så stor en portion som det, producenten har kalkuleret med, vil du f.eks. hurtigt få meget mere sukker, end du går og tror. 
 
 

Se, hvad vi ellers skriver om: #forbrug, #miljømærker og #fødevarer