Undgå at få sprængt din postkasse til nytår
En sprængt postkasse er en af de mest almindelige nytårsløjer. Men der er flere måder, du kan undgå at få ødelagt postkassen på. Vi giver her gode råd til, hvordan du redder din postkasse fra en skæbne som kanonslags-føde.
Stil vand i bunden
Stil f.eks. en foliebakke med vand i bunden af postkassen, der kan slukke fyrværkeri, som bliver kastet ind. Du kan også som her folde en bakke af 2-3 baner stanniol og hælde vand i den. Husk at fjerne vandet, inden der igen kommer post, og husk at tørre evt. spildt vand op, så postkassen ikke ruster.
Mål op til støtteklodser
I hver side af postkassen skal der sidde en støtteklods i spænd til at holde pladen på plads. Sæt pladen på plads inde bagved brevindkastet og mål fra pladen til postkassens bagside for at finde ud af, hvor lange støtteklodserne skal være. Læg gerne et par millimeter ekstra til, så pladen ikke kan rokkes løs.









Se, hvad vi ellers skriver om: #postkasse og #nytår